Igår med lille forskel - i dag med tydelig forskel (video)

Grand Prix Specialen i München til morgen blev en flot opvisning fra Dorothee Schneider og den blot 9-årige Sandro Hit søn Showtime.

100 points forskel ned til dagens nr. 2 Jessica von Bredow-Werndl med Unee BB (76,216%) kunne godt ligne et kraftigt vink med en vognstang fra Dorothee og Showtime, om at de også vil være med "hvor det sker".

80,294% taler sit tydelige sprog. Masser af udtryk og power i en flydende trav tur, blot et enkelt uens trin i passage. En lille uoverensstemmelse i anspringet til galop og en lille usikkerhed i slutningen af de 15 ettere. Det var blot parrets 3. internationale start sammen, så uden tvivl et par som vi vil se meget mere til frem mod næste år - OL 2016!

Se resultatet af klassen her.