Fra "sidelinien" i Arnhem med de unge KWPN heste

Ekvipagerne har 15 minutter hver på banen, med første del som programridning, hvor de rider finaleprogrammet. Og efterfølgende er Johan Hamminga klar for åben mikrofon med lidt tips og træning af ekvipagerne.

Noter fra H2R:

6 års

Expression e. Vivaldi / Vincent og Diederik van Silfhout - super flot tur. Sikre changementer. Efterfølgende vil Hamminga gerne have lidt mere tryk på bagbenene i traven.

El Capone e. UB40 /  OO Seven - Marieke van der Putten - sikker tur. Gode changementer. Hamminga vil gerne have lidt kvikkere afvikling af traven og skridten.

Eye Catcher e. Vivaldi / T.C.N. Partout - Kirsten Brouwer - super flot præsentation. Changementerne er der, men kunne godt være med mere udtryk.

El Tooro B e. Painted Black / Jazz - Danielle Hijnkoop - velgående, momentvis lidt svær at holde korrekt i formen.

Estoril e. Zhivago / Gribaldi - Emmelie Scholtens - god tur. Bliver spændt og vrinsker i skridten. Det første changement kommer ikke helt for hjælpen til venstre, mens Hamminga roser Emmelie for det næste hun laver til venstre, hvor Estoril gøder og hun rutineret venter til han er færdig.

5 års 

Hos flere af de 5 års heste var det tydeligt at se, at den flotte bane for flere af hestene var lidt spændende, men samtidig også meget værdifuld træning.

Fallatijn e. Vivaldo / Cabochon - Theo Hanzen. Udtryksfuld trav. Den første overgang til skridt bliver lidt brat. Hammiga vil gerne have mere afspændthed i skridten og mere rundt galop.

Fenix e. Vivaldi / Houston - Emmelie Scholtens. Dejlig og imponerende hest som endnu virker noget grøn til opgaven.

Fidelity e. Vivaldi / Darwin - Natascha Bernoski. Dejlig smidig og ufærdig hest, som ikke helt er klar til den fulde opgave endnu.  

Fanita e. Vivaldi / Havidorff - Emmelie Scholtens. Meget feminin og velgående hoppe. Man kunne generelt godt ønske sig lidt mere tryk fra bagbenene i traven. Går med et flot og let udtryk. I galopturen kommer der nogle spændinger og den sidste overgang udebliver i første omgang, men Emmelie vælger at lave en volte mere og efter kommer overgangen fint. 

 

Konklusion på dagens 3. udtagelse hos KWPN: Et flot 6 års hold mens 5 års holdet virker lidt for ufærdigt.