Bundeschampionatet dag 2 med kvalifikation for 5 års

Dagens 5 års klasse blev desværre lidt samme "oplevelse" som i gårsdagens 6 års

Det kniber meget med den helt store kvalitet hos de unge tyske heste, og blandt de heste som i dag viste lidt mere kvalitet, var der ikke plads til indenfor den tyske pointskala - spændinger slåes der hårdt ned på. 

Dagens højeste point og vinderen blev den meget velgående hoppe Bellena e. Belissimo M/Werther - aktiv og skrap a la Bella Rose (dog uden samme format).

Generelt blev hingstene noget vel bedømt hele vejen rundt, og her var det klart hingsten Fiderbach med Anne Lauderbach som viste de største kvaliteter. Dejligt bevægelsesforløb i alle 3 gangarter i en naturlig form med god kontakt. I dag var han bare meget fokuseret på opvarmningsbanen og "snakkede" flere gange under vejs. 

En af de få fremtidsheste i feltet var vallakken Fidercarree e. Fidertanz / Laurentio. Masser af power og ekstraordinært udtryk i traven, men klart billede for fremtiden. God galop og god skridt og ridbar under vejs, men blot bedømt til 7,9!