Louisdor Preis med nye stjerner

Discovery og så alle de andre

Ungheste Grand Prix serien Louisdor Preis er også med finale til Frankfurt stævnet.

Anabel Balkenhol og trakehnerhingsten Heuberger vinder dagens indledende klasse i god stil. Heuberger går en flot tur og viser super gode takter for fremtidens Grand Prix sport. 

Men uden sammenligning er det den 9-årige vallak Discovery e. Dimaggio / Cassiker med Heiner Schiergen i sadlen som er fremtiden helt store stjerne. Fantastisk look, masser af overskud, og frem for alt regelmæssighed og kvalitet, som man kun kan drømme om. Dagens umiddelbare kommentarer via twitter:

Discovery GER-smooth start, supple zz tr, lovely bouncy pa into quality pi, wk++, well bal pio+, super through series, nice cl pa, quality++ 

Også Isabel Freese har en super stjerne med i feltet, den 9-årige Sam´s Ass e. Samarant / Pink As. Let bevægelsesforløb med masser af positiv elektricitet, som momentvis bliver til lidt spændinger, men et billede af overskud og flotte vinkler for de sværeste øvelser.

Dagens nr. 2 er Dorothee Schneider med Sammy Davis jr e. San Remo / Wenckstern. En åben hest i den naturlige ramme. Flot regelmæssige passage og piaffe ture med tilhørende flydende overgange. I piaffen springer han flot fra trin til trin. Skridten mangler lidt mere afspændthed. God galop tur.

Se resultatet af klassen her. 

På søndag venter finalen.