Skovens Rafael havde dyre etter fejl i Grand Prix Special i går, og Rustique var lidt spændt over juleatmosfæren i küren i dag

Skovens Rafael - Equitour 2017. Photo: H2R

Skovens Rafael - Equitour 2017. Photo: H2R

Lotte Skjærbæk og Skovens Rafael var til start i gårsdagens CDI3 Grand Prix Special i Frankfurt

Parret kommer godt fra start med flot fri trav skrådt igennnem, god traversade til højre, men desværre en lille "svimmelhed" i traversaden til venstre, hvor det ligner at Lotte i et splitsekund lige mister retningen og bøjningen i traversaden. Gode passage og frie trav ture, hvor man godt kunne ønske sig lidt mere tryk af jorden i passage og dermed mere udtryk. Super afspændt skridt med kvalitet. God overgang ind til den første piaffe tur og gode trin med fin overgang ud igen. Ligesom den næste piaffe også er med god kvalitet. Overgangen fra passage til galop bliver lidt a la overgang gennem skridt. Flotte 2´ere, efter 12 flotte ettere ser det ud som om Rafael synes det var nok, ihvertfald kommer han ikke for hjælpen til de sidste 3. Desværre indløber der også fejl af 2 gange i etteren ad midten. Begge pirouetter mangler lige den sidste balance. God overgang til trav og super øgning ad langsiden. Gode afslutning ad midten hvor Lotte lader Rafael gå en smule fremad i piaffe. Parret slutter som nr. 6 med 66,215%.

Dejligt at se Skovens Rafael til stævnet her i Frankfurt med mere lukket mund end vi tidligere har set ham. Det giver et meget bedre indtryk generelt.

Mai Tofte Olesen og Rustique var første startende i dagens CDI3 Grand Prix kür

Dagens tur virker en smule forceret. Det er umiddelbart lidt svært at fornemme om Rustique er lidt præget af julestemningen i arena, eller om Mai bare har valgt et lidt højt tempo. Parret starter godt ud i trav turen, i den første piaffe vifte mister Rustique et enkelt trin. I galopturen indløber der en lille fejl i den første etter serie, mens den efterfølgende er i orden. Gode pirouetter. I trav traversaderne kunne man godt ønske sig lidt mere smidighed. Parrets speciale med fri trav på buet spor bliver desværre med en taktfejl i den første del i dag. God afslutning ad midten. Parret slutter som nr. 5 med 69,450%.


ET GENNEMFØRT DRØMMESTED