CDI3 Aalborg Dressage Event er startet i dag

Prix Sct. Georg

Lige før middag startede den internationale Prix Sct. Georg klasse til det internationale stævnei Aalborg.

Generelt en klasse med få tekniske fejl, men desværre heller ikke med de store højdepunkter under vejs. Dagens top 3 blev med hollandske Saskia Maertens og hendes 10-årige Legend of Loxley som vinder med 70,026%. Dejlig kontakt hele vejen, i god balance i traven, hvor man godt kunne ønske sig lidt mere power, skridten er rentaktet men mangler i den frie skridt mere gennem kroppen skridt. Galop turen er teknisk uden fejl, men pirouetterne savner lidt mere samling.

Nr. 2 bliver svenske Carl Hedin med den 12-årige Memphis. En dejlig hest som går med et godt udtryk og spil i en lukket form. Dejlig sving og bæring op ad bakke i traversaderne. Den frie skridt kunne godt være med mere "let go". Den 2. galoppirouette bliver lidt ubalanceret. Gode serier. Klar vinder hos de to danske dommere Kurt Christensen og Niels Erik Böckman - som H2R også så ekvipagen. 

Nr. 3 bliver danske Kathrine Lindbøg Lang med hingsten Onassis. Parret leverer en solid tur uden tekniske fejl, men momentvis mangler der lidt mere klar samling, i blandt andet den samlede skridt, galop pirouetter og serierne, sidstnævnte bliver lidt flade hvor man godt kunne ønske sig mere power og samling af jorden. 

Se resultatet af klassen her.