CDI4 i Oldenburg
Med en udtryksfuld tur med masser af positiv power vinder Matthias Bouten og 13-årige Söhnlein Brilliant MJ endnu en Grand Prix kür sejr.
Se resultatet af klassen her.
CDI4 i Oldenburg
Med en udtryksfuld tur med masser af positiv power vinder Matthias Bouten og 13-årige Söhnlein Brilliant MJ endnu en Grand Prix kür sejr.
Se resultatet af klassen her.
Men her til morgen i Oldenburg gjorde den ihvertfald
Det kunne umiddelbart godt virke som om to af morgenens dommere i den nationale Intermediate B klasse havde valgt en helt forkert "kuglepen" til dagens opgave.
Indrømmet H2R er stor fan af ekvipagen Dante Weltino og Therese Nilshagen, men dagens slutfacit på pointtavlen havde desværre ikke noget med det er skete inde på banen at gøre. Dommerne bedømte vinderturen til 65,7% - 72,7% - 73,9%.
Når man ser de to ridt Novia med Victoria Michalke og Dante Weltino med Therese Nilshagen i dag, så er den store generelle forskel ganske enkelt afspændtheden.
Og den manglede afspændthed hos Dante Weltino straffes klart og korrekt hos dommer ved E, mens dommer ved C og M ikke vælger at lade det have nogen betydning for ridtet.
Hos Dante Weltino mistes balances i begge galop pirouetter, mens Novia laver fejl i slutningen af den frie galop og i etter serien.
Tag et kig på Clipmyhorse arkivet for at se forskellen.
Se resultatet af klassen her.
Stævnet i Oldenburg var i dag klar med CDI4 Grand Prix med 16 startende ekvipager.
På papiret lignede det en top med Weihegold og Beatrice Buchwald, og de skuffede bestemt heller ikke hverken publikum eller dommerne.
Det en nydelig harmonisk ekvipage hvor tingene ser lette ud og Weihegold går turen generelt uden spændinger, men med høj spændstighed. I den første øgning indløber der en lille taktfejl, men derfra er det en velpoleret og veldisponeret tur, hvor det er tydeligt at parret bl.a. har lagt sidste starts lidt rodet zig-zag galop bag sig.
Dagens nr. 2 Burlington giver et generelt lidt presset billede, på den måde at forstå at initiativet hele turen ligger hos rytteren Charlott-Marie Schürmann.
Placeret som nr. 3 er den ekstremt flot travende Devereaux med Carola Koppelmann. Desværre sætter parret en del point til i galoppen, ikke pga. fejl men generelt er kvaliteten af øvelserne på et noget lavet niveau end i traven.
Lisbet Seierkilde og Raneur har lidt kvalitets problemer i piaffen og pirouetterne og det koster i det samlede regnskab. Parret slutter som nr. 12 med 66.800%.
Se resultatet af klassen her.
Weekenden er startet tidligt i Randbøldal med stort stævne på Blue Hors
Til stævnets første klasse stod Carina Cassøe Krüth og den 6-årige DV hoppe Zarina VG e. Zack/Caletto III øverst på skamlen. Parret sejrede i MB0 med 72,885%.
Om Zarina fortæller Carina: "Jeg har haft Zarina i arbejde i ca. 4 mdr. Hun havde ikke så meget stævnerutine da hun kom, men en hoppe med en enorm kapacitet.
Jeg har haft hende med til et par distriktsstævner, hvor jeg har redet stille og roligt uden pres for at give hende nogle gode oplevelser, da hun er en hot dame. Idag satsede jeg lidt mere og det lykkedes at ride til!!
Zarinas mor også er mor til Volstrupgaards Cassiopeia, som går international Grand Prix med Allan Skov, så en meget spændende hest for fremtiden."
Via linket her kan du også se den individuelle pointgivning når den enkelte klasse er færdig.
Blot 1,5 point mellem dagens vinder Dante Weltino og nr. 2 Fabregas
Intermediate A er ikke et program man støder på ret ofte. For de unge Grand Prix heste ser det ud til at flyde godt og detaljerne med piaffe øvelsen er pakket ind på en særdeles "spiselig" måde:
"Collected trot, Collected walk into piaffe 7-10 steps (half steps 2 m forward allowed), Proceed in collected trot, Collected trot"
Se hele dressurprogrammet her.
Nr. 1 - 72,546%
Hingsten Dante Weltino og hans faste makker svenske Therese Nilshagen viser stor kvalitet. Samtidig også tydeligt en "opgave", at administrere den power fyldte hingst hele vejen, så tingene bliver flydende og med et minimum af spændinger. Let og naturlig form hele vejen, hvor det lige nu ser ud som om at det "bare" gælder om at ride og styre.
Nr. 2 - 72,407%
Den 8-årige Fabregas e. Florestano/Regazzo med Fabienne Lütkemeier virker knap helt stærk nok endnu, men går alligevel villigt til opgaven og viser en fejlfri tur. Skridten frem mod piaffen er ligesom den frie skridt med spændinger og knap klar takt. Gode serier.
Nr. 3 - 71,852%
Den 9-årige Stedinger hoppe Novia med Victoria Michalke viser et fejlfrit program, og det er tydeligt at hoppen efterhånden er ved at samle sig god erfaring på ungheste Grand Prix niveauet, da tingene generelt flyder godt og virker ubesværet. Med hoppen flotte trav giver det også en super flot passage. Vinklen i piaffen er også god. Selvom grund galopkvaliteten ikke er i top, bliver begge pirouetter alligevel med super galop kvalitet hvor Novia tager flot vægt.
Se resultatet af klassen her.
Videoen er lavet af den danske dyrlæge Emma Lorenzen, der i sommer var på ophold hos det engelske stutteri Mount St. John.
Emma Lorenzen har "trådt sine ungdoms-hestesko" hos Lotte Straarup på Fyn, og har naturligvis stadig interessen intakt. Lige nu står den på PhD studie, hvor Emma bl.a. arbejder med udviklingen af en klamydia vaccine til mennesker i samarbejde med Statens Serum Institut.
Sideløbende forsøger Emma at dygtiggøre sig inden for reproduktion, og håber naturligvis at kunne vende tilbage til hestene på et senere tidspunkt i karrieren.
Første årgang efter Belantis
Ud af de ialt 32 hingste er 5 hingste efter Belantis udtaget. Umiddelbart er de unge hingste ikke med det største hingsteudtryk, men generelt velgående og 4 ud af 5 hingste er skimler.
De umiddelbart to bedste unge hingste er katalog nr. 03 efter Apache / Sandro Hit og katalog nr. 04 efter Belantis / Askari - se videoer herunder.
Se oversigten over hingstene som er klar til kåringen her.
Se tidsplanen for de kommende dage via Clipmyhorse
Historien om Hønnerups Fudosa og Højgårds Luroso som fornyligt forlod Stutteri Hønnerup på Fyn til fordel for Vibholm Equestrian i Canada.
H2R har fanget Wendie Hagedorn fra Stutteri Hønnerup, for at høre lidt mere om de to hestes vej til Canada:
GRDH Hønnerups Fudosa, født 2006, efter Blue Hors Don Romantic/EGRDH Hønnerups Yo-yo/Midt-West Ibi Light/ESDS Kaliz/Kalahari
"Hønnerups Fudosa er avlet på Stutteri Hønnerup. Hun er trukket på stamhoppen Kaliz, der har opnået status som Elitehoppe og som fik sølv for afkomssamling i 1998 fremvist af Stutteri Hønnerup. Linda Hagedorn havde moderen til Kaliz med til Fyn i 1970erne, en ret så tændt fuldblodshoppe ved navn Liz som var militaryhest. Så Fudosa er 3. generation avlet i Hønnerup på denne stamme."
"Samtidig er tidligere UVM guldmedaljevinder Hønnerups Driver, der i dag rides i international GP af Anna Kasprzak, 5. generation fra hoppen Liz."
"Hønnerups Fudosa besidder et ekstraordinært eksteriør, og hun har samtidig nogle imponerende gangarter. Hun var fløjhoppe ved 3-års kåring i Region 3. Med bl.a. topkarakteren 10 i trav og 9 i både galop og kapacitet. Efterfølgende tildelt guldmedalje ved Dansk Varmblods eliteskue med 10 i bl.a. overlinje og selvfølgelig i helhed. Jeg har selv uddannet og redet hoppen indtil salget. Ekvipagen deltog bl.a. ved Unghestechampionatet i Herning og har sejret i MB."
Fudosa er ifolet med Hesselhøj Donkyboy. Denne 3-årige hingst e. guldmedaljehingsten ERA Dancing Hit var præmiehingst i Herning 2015. Dette kommende føl får en helt særlig medalje-rig stamtavle, idet både M,MM,FF har fået tildelt opdrætter medalje i guld af Dansk Varmblod.
"Fudosa har en ældre helsøster Hønnerups Delay, der ligeledes er kåret med guldmedalje. En anden kendt Hønnerup-hoppe nemlig GRDH Hønnerups Pink Lady (tidligere guldvinder ved DM og NM for junior) er helsøster til Fudosas mor."
Privat foto: Hønnerups Fudosa
Vallakken Højgårds Luroso, født 2010, efter Blue Hors Rosoff/L'amour
"Han blev indkøbt af Stutteri Hønnerup på DV Følauktion Syd, især pga. hans farfar Romanov, hvis afkom vi har stor succes med både i avlen og på dressurbanerne."
"Han er en køn og velgående vallak, med et helt fantastisk temperament. Hans grunduddannelse blev varetaget af tidligere Hønnerup-rytter Maria Bay-Kastrup der opnåede placeringer i L på hesten i 2015."
Privat foto: Højgårds Luroso
Hvordan starter kontakten med køberen? Hvilket salgsmateriale var der lavet?
"Vi valgte at markedsføre på vores egne hjemmeside www.stutteri-hoennerup.dk, vores Facebook side ”Stutteri Hønnerup”, samt sætte begge heste til salg online."
"En grundig beskrivelse af hestene (herunder temperament, stævneresultater), en up-to-date video under rytter, samt billeder med-og-uden rytter blev brugt i annoncerne."
Danske rødder
"Kunden Caroline Vibholm er canadisk statsborger, men har danske rødder. På familiens sted, Vibholm Equestrian i Lethbridge bor allerede et afkom efter Blue Hors Don Romantic, nemlig den tidligere kårede hingst (nu vallak) Barolo V."
"Caroline var på Stutteri Hønnerup og prøveride hestene medio september. Caroline og jeg havde selvfølgelig været skriftlig dialog inden hendes besøg i DK. Vi kender hinanden tilbage fra JUN/YR tiden, og derfor faldt det os nemt at ”forventningsafstemme” vedr de 2 heste her. Samtidig kunne Caroline huske at have besøgt Eliteskuet i 2009, og hun havde allerede den gang lagt mærke til den fantastiske Fudosa."
Hestene solgt og hvad så?
"Hestene gennemgik almindelig handelsundersøgelse på Højgaard Hestehospital. Og straks efter godkendelsen, blev der taget blodprøver af begge heste. Disse sendes til analyse i Tyskland (samt svaberprøve af hoppen)."
"Da der forelå godkendte analysesvar på disse prøver, kunne vi booke transport over Atlanten og sætte hestene i den nødvendige karantæne. Da dette foregik ultimo september/primo oktober var vi så heldige at have en tom længe i stalden i Hønnerup (grundet vi stadig havde heste på sommergræs) og karantænen kunne derfor foregå ”hjemme”. I karantæneperioden måtte hestene ikke have kontakt med andre heste, så ridningen blev sat på stand-by op til afrejse. Der Kredsdyrlægen var ude og besigtige hestene kort før afrejsen."
"Første del af rejsen fra Hønnerup til Luxembourg lufthavn foregik i lastbil. Herefter var hestene på stald i ca 12t inden de blev læsset i cargoboksen. Der rejser altid en groom med heste på disse flyvninger, i denne handel havde køber og sælger aftalt, at jeg skulle udfylde denne opgave. Så jeg var med fra hestene blev læsset i cargoboksen i Luxembourg, til vi læssede dem af i Lethbridge."
Flyveturen
"Cargoboksen bliver rullet på kuglelejre fra det sted hvor hestene er læsset og over på en vogn. Herefter køres de hen til flyet, hvor de løftes ombord via noget som nok bedst beskrives som et kæmpe hæve-sænke bord."
"Flyveturen derover blev en drøj omgang da flyrejsen hed:
Luxembourg – Glasgow / Glasgow – Atlanta / Atlanta –Seattle / Seattle – Calgary
"Det normale på “mandags flyvningen” er Lux-Sea-Calgary. Vi fløj i en Boeing 747, som udelukkende flyver cargo. Der er 3 pilotsæder, en ganske lille siddeafdeling med 6 sæder (de store sæder med masser af benplads, som man ligger næsten ned i vandret), samt 2 små rum med senge til piloterne, således de kunne hvile på skift på vej over Atlanten."
"Når man bevæger sig ned i lastrummet foregår det via en ganske lille trappe. På denne flyvning var disse 2 heste eneste levende dyr. Og så var der 3 piloter og mig."
"Begge heste tog flyveturen med ophøjet ro, men selvfølgelig har man som groom diverse bedøvelse-medikamenter med hvis dette skulle blive nødvendigt. Undervejs på flyvningen får hestene masser af vand og hø."
"En større dokumentmappe med hestenes pas, alle blodprøveresultater og rejsedokumenter fra egen dyrlæge og kredsdyrlægen fulgte hestene hele vejen. Denne mappe blev gennemtjekket af myndighederne i både USA og Canada."
"I Calgary holdt Caroline klar med trailer. Hestene havde været ganske kort på stald i lufthavnen, og var derefter klar til at køre videre mod deres nye hjem i Lethbridge. Vi landede ved endestationen ca 20t efter af hestene var læsset i cargoboksen i Luxembourg."
"Hestene skulle atter i karantæne da de ankom til deres nye hjem. Igen måtte de ikke have kontakt til andre heste, så de blev trukket ind i stalden af en separat dør, og havde så et privat staldafsnit isoleret fra ridecenterets øvrige heste. Allerede næste morgen stod der dyrlæge klar til at tage blodprøver. Så al ridning var på stand-by indtil den lokale dyrlægen godkendte at karantænen kunne ophøre."
Hvor bor hestene nu og hvad byder fremtiden på?
"Vibholm Equestrian er beliggende i Lethbrigde, Alberta, Canada. Et virkelig lækkert ridecenter med mange moderne faciliteter. Fremtiden byder først og fremmest på at Fudosa skal fole sommeren 2016, et føl både familien Vibholm og Stutteri Hønnerup venter med spænding. Herrefter vil Caroline videreuddanne hoppen og starte den i sporten både i Canada og USA. Vallakken skal videreuddannes og startes i sporten. Om han på sigt bliver Carolines ridehest, eller om han skal sælge er ikke afgjort."
Køberen
"Caroline Vibholm har, som tidligere beskrevet, danske rødder. Hun er født i Canada, men har været bosat i Danmark i mange år. Familien Vibholm tog for år tilbage springet fra et dansk gods i Nordvestsjælland, til at satse helhjertet på deres passion - hestene!"
"Caroline har været beriget med en masse dygtige folk omkring sig igennem årerne når det kommer til heste og dressur, men uden opbakningen fra sine forældrene havde flytningen - og indkøbet af Fudosa og Luroso ikke været mulig. Man føler tydeligt passionen for heste og dressursport når man besøger familien."
"På Vibholm Equestrian Center har familien Vibholm efter sidste indkøb nu 7 egne heste, hvoraf de 6 er importeret fra Europa, herunder 4 Dansk Varmblods heste. ”Første-hesten” er dog lige nu den tyskfødte 13 årige skimmel, Santorini Hit, e. Sandro Hit med legendariske Furioso II som morfar. Caroline og “Santa” har konkurrent på Grand Prix niveau i 2015 sæsonen. Planen for ekvipagen er klart den internationale dressur scene."
Jørgen Hvenegaard er også en del af teamet
"Caroline trænede i Danmark hos berider Jørgen Hvenegaard, dette samarbejder fortsætter på trods af flytningen. Jørgen Hvenegaard har allerede været i Canada, sammen med sin partner Karina Josefsen, for at hjælpe Caroline med at “huske” de klassiske principper og korrekte træningsmetoder, som er altafgørende for, at hestene er i stand til at udføre deres job."
"Det team, der er omkring hestene og Caroline - lige fra de ansatte grooms - til Carolines forældre - til berideren, Jørgen, er top professionelt og vi håber alle (køber som sælger), at det kommer til at bære frugt!"
Hvis ikke du fulgte med i weekendens World Dressage Masters fra Lier i Belgien og du gerne vil fange op på nogle af kür ridtene har du muligheden via linket her.
Så er unghestene klar til bl.a. at blive testet af Verdens nr. 1 Charlotte Dujardin når det går løs i 2016-udgaven af Unghestechampionatet.
Iflg. reglerne er 37 heste udtaget. De 4 sidste heste som er udtaget med 810 point, hvoraf den ene har 8,5 i kapacitet (Touch Down) og de øvrige 3 er ligeplacerede med 8,0 i kapacitet og 8,5 i ridelighed.
Reglerne for udtagelsen er følgende:
Region 1
Region 3
Region 5
Region 6
Grand Prix Specialen i München til morgen blev en flot opvisning fra Dorothee Schneider og den blot 9-årige Sandro Hit søn Showtime.
100 points forskel ned til dagens nr. 2 Jessica von Bredow-Werndl med Unee BB (76,216%) kunne godt ligne et kraftigt vink med en vognstang fra Dorothee og Showtime, om at de også vil være med "hvor det sker".
80,294% taler sit tydelige sprog. Masser af udtryk og power i en flydende trav tur, blot et enkelt uens trin i passage. En lille uoverensstemmelse i anspringet til galop og en lille usikkerhed i slutningen af de 15 ettere. Det var blot parrets 3. internationale start sammen, så uden tvivl et par som vi vil se meget mere til frem mod næste år - OL 2016!
Se resultatet af klassen her.
Den internationale top er ofte svær at passere, men igår var der "tronskifte" i Grand Prix kür klassen i München - 0,025% var forskellen mellem nr. 1 og nr. 2.
Matthias Bouten vinder küren i meget flot og afspændt stil med den 13-årige Söhnlein Brilliant MJ e. Shakespeare in Love/Rabino.
Den sidste midterlinie kan man godt tåle at se en ekstra gang
Piaffe vending med overgang til hel galoppirouette, og derfra ad midten i snorlige ettere frem til afslutningsparaden.
Se resultatet af klassen her.
Det klinger lidt hult når man vælger at udnævne en fløjhingst med en faderhingst som har været død i 10 år - er det ikke et skridt tilbage for avlen?
Er det så vigtigt at have Fürst Heinrich direkte som far, han virker særdeles udemærket i nutidens avl som både farfar og morfar, og hvis man tager et skarpt kig på dagens fløjhingst, så er det ihvertfald ikke de indundergribende bagben og en stærk overlinie. Måske er kåringskommisionen i Redefin blevet grebet af For Romance og Fasine stemningen, da hingsten her har samme mor som de to berømte ældre søskende.
3 andre hingste
Blandt præmiehingstene var bl.a. katalog nr. 11 e. For Romance / For Compliment / Sandro Hit og katalog nr. 72 e. Don Olymbrio / Rubin-Royal / Donnerhall. Begge hingste værdige til titlerne, førstnævnte med ekstra udstråling. Desværre manglede hingsten med katalog nr. 22 e. Zonik / Depardieu / De Matin, som klart var en hingst med både bevægelse, lethed og format.
Se listen over de kårede hingste her.
Dressurudvalgets formand har trukket sig
Pernille Bigaard, der siden februar 2012 har været formand for Dressurudvalget, har valgt at trække sig fra posten. Pernille har truffet beslutningen efter offentliggørelse af referatet fra bestyrelsens behandling af sagen om Dressurudvalgets dispensation fra Fællesbestemmelserne i forbindelse med Hasse Hoffmanns stævnedeltagelse. Stillingen som formand for udvalget vil blive slået op snarest.
”Pernille har gennem 3½ år ydet en stor indsats for dressuren og ridesporten. Særligt vil jeg fremhæve arbejdet omkring hestevelfærd, som bl.a. er resulteret i filmen og foredraget omkring korrekt dressurridning, som Pernille engagerede sig meget i. Det er ærgerligt, at hun har valgt at trække sig, men jeg tager selvfølgelig hendes beslutning til efterretning”, siger Jens-Erik Majlund, generalsekretær i Dansk Ride Forbund.
Referat fra bestyrelsesmøde 17. oktober
Uddrag fra referat
Bestyrelsen har bedt om en redegørelse fra Dressurudvalget. Denne redegørelse forelå ikke til bestyrelsesmødet.
Bestyrelsen finder, at dispensationen ikke er en sagligt begrundet forskelsbehandling og imødeser fortsat den efterspurgte redegørelse fra Dressurudvalget. Bestyrelsen er ikke i tvivl om Hasse Hoffmans kvalifikationer til at ride B-stævner men mener, at det bør reguleres i dressurreglementet.
Nyhed 1. oktober
Sag 1
DM 2015 - Andreas Helgstrand får ikke lov at starte DM - end ikke udenfor konkurrence på Tørveslettens Stamina. Alle involverede parter er til stede til stævnet, men der findes ingen løsning = ingen DM start til Helstrand og Stamina i 2015.
4 dage "spildt" på Broholm uden nogen form for fleksibilitet eller "gradbøjning" af DRF´s regelsæt.
Umiddelbart efter DM er ekvipagen udnævnt til at være 1. reserve til EM i Aachen.
Er det ikke et krav, at man skal have deltaget i DM for at være i betragtning til en plads på det danske team?
Sag 2
Hasse Hoffmann har meldt til start i Grand Prix til landsstævne i Herning - uden at være startberettiget. Indenfor 6 timer er sagen løst via DRF, og Hasse kan ride stævne som planlagt. (Kilde: Ridehesten.com)
Hvilke interesser varertager DRF?
Hvordan hænger det sammen, at to meget nært beslægtede sager giver forskelligt udfald?
Tilsyneladende er vurdering af Hasse´s manglende kvalifikation af højere karat, end at Tørveslettens Stamina og Andreas Helgstrand allerede havde været placeret til internationalt CDI3 stævne.
I H2R ører klinger det lidt hult. Det må være på tide, at Dansk Rideforbund finder ud af hvilken retning, og hvilket regelsæt, de ønsker at gøre brug af - og ikke mindst følge. Det må være et minimum i forhold til at opfylde de regelsæt, de selv har fastsat i forhold til deres medlemmer.
2. del af World Dressage Masters Grand Prix klassen var med flere af de erfarne internationale ekvipager, men ingen af dem formåede at gå forbi gårsdagens internationale debutant Zanardi og Hans Peter Minderhoud.
Bedste dansker blev Anne Van Olst med Vorst. Parret leverede en stærk tur uden fejl. Momentvis med lidt spændinger, så bestemt en ekvipage med meget større pontentiale end pointtavlen viste i dag. Ekvipagen slutter flot som nr. 6 med 70,100%. Sammen med Zihdane bliver Anne placeret som nr. 15 med 68,280%.
Helene Melsen og Aston Martin slutter som nr. 14 med 68,380% - umiddelbart lidt for skarp en bedømmelse til en god præstation som flyder godt fra start til slut. Kunne godt have været en top 10 tur. Lidt ubalanceret zig-zag hvor der indløber en lille fejl, ligesom changementet efter den frie galop desværre heller ikke er rent.
Se resultatet af klassen her - og fang op på twitter om nogle af de erfarne internationale ekvipager.
Dorothee Schneider er Sandro Hit ekspert
I dag vinder Dorothee (delt første plads med Jessica von Bredow-Werndl/Unee BB) igen med en Sandro Hit søn, den 9-årige Showtime med Rotspon som morfar.
Parret viser en stabil, udtryksfuld og velafbalanceret tur, kun med et par mindre uoverensstemmelser under vejs. 76,680%!
Det meget rutinerede par Jessica og Unee leverer også en solid tur. Der indløber fejl i starter af etter serien. Og med ligeplacering med den unge Showtime i dag, ser det ud til at der igen lagt op til "kamp" i den tyske top, når et nyt mesterskabsår melder sig om knap 2 måneder.
Se de to vinder ture herunder med Dorothee Schneider, og bemærk lighederne mellem de to Sandro Hit heste - det er et ret imponerende fælles billed de to heste giver.
Showtime:
UllrichEquine's St. Emilion:
Blot 11 startende i dagens første dressur klasse til CDI-stævnet i München
Dagens top blev en tæt fight mellem Dorothee Schneider med UllrichEquine's St. Emilion og Jessica von Bredow-Werndl med Zaire. Begge heste er i rivende udviklingen under de dygtige damer.
Begge ekvipager viser fejlfrie ture og en forskel på blot 11,5 point fortæller om lighederne under vejs. Dorothee vinder med 75,660% med Jessica´s 75,200%.
Når man følger begge ture er det nærmest ene og alene en smagssag hvilken rytter som vil stå forrest når pointene er talt sammen. Let kontakt og ubesværet holdning hos begge heste. Begge heste går med flot udtryk i traven. St. Emilion med flottere udtryk i passagen, begge lidt fremadgående piaffe turen. God skridt. God balance i galoppen, hvor man momentvis har indtrykket af at Dorothee må kæmpe lidt mere for at nå derhen.
Men fællesnævneren for begge ekvipager er UDVIKLING.
Se resultatet af klassen her.
Ialt 52 Grand Prix ekvipager er til start i Lier i Belgien
I dag med den første del af klassen, hvor Hans Peter Minderhoud med den 11-årige vallak Zanardi e. Rubels / Avignon vinder med 72,540%.
Desværre har det alene været muligt at følge dagens klasse via pointtavlen.
Til H2R fortæller Hans Peter Minderhoud: "We had no big mistakes, but he still feels a bit green and sometimes he's a little spooky. Good trot work. Good piaffe and passage tour and good pirouettes. So I was really satisfied about his performance today, as it was just his 3rd Grand Prix test ever and his international debut."
Danskere til start imorgen
Imorgen starter 2. del af klassen kl. 16.10 og kan følges via livestreaming. Link findes via kalendermenuen.
Anne Van Olst er til start med Vorst kl. 16.18 og med Zidhane kl. 17.40, mens Helene Melsen og Aston Martin har start tid kl. 18.52.
Det er ikke første gang at Mikala Gundersen som er bosiddende i USA er på "heste-shopping" i Danmark. Denne gang er det den store (177 cm) 7-årige DV vallak Askehavens Hot Hit e. Hotline / Sandro Hit (kaldet Hotte) som lige nu er på vej til USA, som formodentlig ny stjerne hos Mikala i Florida i USA.
Hvor starter det hele?
Avler Lisa Munch Holst (Hestejournalisten) fortæller: "Jeg købte hoppen Cassandra Hit e. Sandro Hit / Coriolan hos hestehandler Klaus Munkedal på Fyn som 4 års, som min nye ridehest. Jeg ville bare avle ét føl mens hun var ung, og det blev Hotte. Siden red jeg hende op til M, men forfangenhed satte hende ud af sporten og hun kom i avlen permanent. Hun er i øvrigt en fuldstændig fantastisk hest. Så lækker at ride og blev også fløj til kåringen."
"Hotte er født i min lille stald med plads til tre heste. Ved folingen måtte jeg agere fødselshjælp, da han også var et stort føl. Han voksede op hjemme hos mig sammen med et føl jeg købte som kammerat til ham. Han var avlet til mig selv, men han blev for stor til mig, så jeg solgte ham som 4 års til min gode ven Jørn Valdemar i Jylland, der havde drømt om at få ham siden han så ham første gang."
Privat foto: Askehavens Hot Hit i følfinalen
"The American Dream"
"Hotte er verdens skønneste hest. Sådan en, der bare altid gjorde som jeg sagde, selvom han var så stor. Han gik efter mig som en lille hund, og han betyder så meget for mig. Derfor er jeg også SÅ glad og stolt over, at Mikala ser stjernen i ham. Jeg har altid sagt han var fantastisk!"
Afløseren
"Jeg har hans lillebror på 3 år, der har Don Olymbrio som far og er i en størrelse, der passer mig. Han er vildt lækker og er tilredet, så jeg tænker at starte ham op selv til foråret."
"Hoppen har jeg netop fået tilbage i stalden. Hun har været lånt ud til Stutteri Fauerbirk nogle år. Jeg har sat hende i fol med den lille spektakulære Total Hope fra Sverige e. Totilas/Don Schufro (Weihegold er mor). Så min næste ridehest er forhåbentlig født til foråret", siger Lisa.
Salget af drømmehesten
Sælger Jørn Valdemar fortæller: "Han var min eneste hest og faktisk også min drømme hest. Jeg har lige siden han var føl været dybt forelsket i ham, og det endte med han blev min. Uddannelsen af Hotte har jeg selv stået for, men med super professionel undervisning og gode råd både fra Lisa, men især fra Janni, Bjarne og min tidligere træner Morten Petersen."
"Lige nu står den ikke på ny hest, da jobbet og en ny karriere står i første række. Jeg kan selvfølgelig ikke undvære hestene, og heldigvis har jeg fået lov at komme ud at ride lidt på nogle af Janni og Bjarnes heste."
Fra Holstebro til USA
Janni Thermann fortæller: "Jeg har kendt Hot Hit siden Jørn købte ham, og vidste det var en god hest, men også en stor hest, som skulle bruge tiden til at vokse til."
"Han kom her til os i maj måned, og Bjarne red ham og var meget begejstret over hvor godt ham tog mod arbejdet. Vi satte ham til salg online, hvor Mikala henvendte sig. Hun kørte herop fra Tyskland (på det tidspunkt var hun på træningsophold i forbindelse med EM) og prøvede ham. Hun var meget begejstret for ham, og i løbet af en uges tid fald handlen på plads."
"Hotte får de bedste muligheder for at udvikle sig til en stjerne.Vi er meget glade for at det var Mikala der købte ham. Det er meget spændende at se hvordan de to udvikler sig i fremtiden."
Privat foto: Askehavens Hot Hit
Spændende hest som jeg måtte prøve, og nu er han på vej til stalden
Køber Mikala Gundersen fortæller: "Det er en stor hest, og ikke ligefrem en nem hest at ride, men bevægelsesmæssigt har han bare lige det jeg leder efter hos en dressurhest, og så virker han som om han har et super temperament. Det jeg faldt for var hans rare øjne. Han er en super sød hest. Han har en galop der kommer op af jorden og er let at få hurtig bagi. Det er et stort plus, da det klart er en styrke til galop pirouetter, zigzag og piaffe. Da jeg bad ham om et par korte trin som indledning til piaffen reagerede han korrekt og villigt med det samme. Om han bliver en ny tophest det er der ingen der ved, men jeg elsker arbejdet hver dag, og så længe der er fremskridt, så er det ikke så vigtig for mig hvor langt han når."
"Det er jo kun de færreste der når hele vejen, og hvis jeg føler det er for svært for ham at nå hele vejen til Grand Prix, så må han blive i lille tur. Mit mål er at ride Prix st George i løbet af 2016."
"Hotte som han bliver kaldt er lige nu på vej til vores stald her i Florida. Han flyver ud af Amsterdam på tirsdag så han kommer til os senest fredag. Jeg glæder mig meget," slutter Mikala.
©Horse2rider.com • horse2rider.com@gmail.com