I morgen 23. november starter NRW kåringen

50 unghingste er klar i morgen formiddag til kåring i NRW. Umiddelbart ligner de to hingste fra hhv. Blue Hors e. Sorento og Helgstrand Dressage e. Vitalis kommende præmiehingste.

Fang op på H2R favoritterne via linket her. 

Se hele kollektionen her. 

Hele kåringen livestreames via Clipmyhorse.


Tidsplanen er:

Mandag

kl. 11.00 - hingstene vises på fastbund

kl. 16.30 - longering og skridt ring

Tirsdag

kl. 9.00 - hingstene vises løse med efterfølgende kåret/ikke kåret

Onsdag

kl. 10.00 - præsentation af kårede hingste ved hånd

kl. 12.00 - udnævnelse af præmierede hingste

kl. 15.00 - Auktion


"Jockey fejl" fra German Masters vinderen

For 12. gang sejrede Isabell Werth i German Masters i Stuttgart

Isabell Werth rider en komfortabel sejr hjem i dagens Grand Prix Special på den blot 9-årige Emilio 77,824%.

Generelt velbalanceret blot med et lille "bump" i overgangen til passage ved C, hvor Emilio var klar til parade, og i galop traversade til højre hvor Isabell får lagt lidt for meget tryk på - begge uoverensstemmelser forklarer Isabell efterfølgende som klare "jockey fejl". Og samtidig udtrykker Isabell og stolthed over hvordan hendes unge hest går en upåvirket tur, modsat mange af de ældre og mere erfarne heste i feltet. 

Umiddelbart så H2R ikke Burlington og Charlott-Marie Schürmann så langt fremme i feltet i dag. Den kraftfulde hingst gør sine ting med kvalitet, men initiativet mangler. Man har fornemmelsen af at hvis ikke det var grundet rytterens super engagement og skarphed, så havde tingene set meget anderledes ud.

Mens når man ser Bonzanjo med Diederik van Silfhout, Zaire med Jessica von Bredow-Werndl samt Karen Tebar med Don Luis, så er der masser af naturlig go og power, som naturligvis skal kunne kontrolleres, men som bare giver et helt anderledes billede når tingene lykkedes.

Franskmændene gør klar til OL

Sidstnævnte Karen Tebar havde lidt ekstra udfordring med hendes unge Don Luis, som viste sine spændinger i dag ved nærmest at piaffere baglæns. Men en ekvipage som ellers udstråler harmoni og en hest som ser ud til at elske udfordringerne under vejs, og som samtidig kan udføre tingene i højeste kvalitet. Ved det efterfølgende interview i arenaen står Don Luis helt upåvirket og nyder stemningen.

Karen Tebar´s landsmand Pierre Volla med den yndefulde Badinda Altena havde meget mere kontrol hele vejen i dag end i Grand Prix klassen. Selvom første changement i toerne er med samlede bagben og der indløber fejl i de 15 ettere samt piaffen er med nogle spændinger så giver billedet bare et indtryk af at der "bare" skal flere stævne kilometer til inden hoppen slapper mere af. 

Se resultatet af klassen her. 

Få high-lights til eftermiddagens "Alt Hengst Parade" i Vechta

De mest interessant hingste kunne tælles på en hånd

Umiddelbart når man sidder og følger et 4 timer langt program med kårede OLD hingste, er forventningerne om mere topkvalitet nok velbegrundet.

Men skåret helt ind til "benet", så var der Fürsten-Look med Isabell Freese i sadlen som præsenterede varen på flotteste vis (se video nederst i nyheden her). Derudover var der Dante Weltino med Therese Nilshagen som også modtog VTV-prisen (bedste sportshingst i 2015).

Om weekendens OLD kåring fortæller Lone Bøegh Henriksen (HP Horses): "Det har været nogle dejlige dage. En præmiehingst (For the Future) og en Hauptprämie Sieger (Fürsten-Look). Det var en drøm der blev til virkelighed."

Danmark møder Holland - de afsluttende to DV hingste efter Zack

Man gemmer som regel det bedste til sidst, og derfor kunne publikum også godt rette sig op i sæderne da herren i den lysegrå kjole entrerede på den mørkebrune Dansk Varmblods hingst Glock´s Zonik.

Det giver bare et show som Alt Hengst Parade et helt særligt løft, når en af verdens absolut bedste ryttere viser en af sine fremtidsheste for publikum. Edward Gal viser Zonik med største skarphed og publikum elsker det. Flot passage, super serier, pirouetter, ekstraordinær trav kvalitet og rigtig god skridt.

Dorothee Schneider havde forladt CDI-W stævnet i Stuttgart i eftermiddag med privatfly, for at vise den dobbelte verdensmester Sezuan frem for publikum. Sezuan er imponerende, også selvom han i dag giver et momentvis lidt uroligt billede.

To hingste som dansk avl og Dansk Varmblod kan være stolte af, og som begge er i de bedst mulige hænder for fremtiden.


Delgado viser top klasse i dagens World Cup kür

Udskældt her på H2R i går - i dag i en meget mere smidig udgave

Efter en super flot tur til Isabell Werth med harmoni, balance og top timing og en score på 82,975% var det op til Beatrice Ferrer-Salat at stramme skruen for at gå forbi - og det gjorde hun.

Efter en "skuffende" og ikke særlig smidig Delgado i gårsdagens Grand Prix, var forventningerne i skruet op til noget bedre i dag - men det viste sig at være en forkert forudindtagethed.

Parret viste tydeligt runding/bøjning i traversaderne til begge sider i god rytmik og balance, ligesom også galop pirouetterne nu var både korrekt stillet og rundet. Derudover formår Beatrice at ride med kontrolleret power uden det bliver vildt - det bliver bare større og flottere, måske på nær serierne, hvor der stadig mangler lidt mere smidighed og rummelighed. 

Fang lidt af dagens tweets herunder:



En gruppe af investorer bag Gestüt Famos sikrede sig OLD fløjhingsten 2015 til dagens auktion

Et lille resumé med videoerne af årets fløjhingst e. Benicio/Sir Donnerhall I/Rubinstein I, tåler de fleste vidst at nyde en ekstra gang. (incl. video af ham da han var føl)

Fortjent vinder som på ærensrunderne endnu engang overbeviser om sine kvaliteteter. En hingst som uden tvivl vil få en meget travl sæson, da han umiddelbart ser ud til at passe til et bredt udsnit af hopper. 

Hingsten er netop blevet solgt på auktionen for 500.000 euro til en gruppe investorer bag Gestüt Famos.

Dag 2 til OLD hingstekåringen i Vechta - præmiehingste udvalgt

En præmiehingst til HP Horses og to præmiehingste til Helgstrand Dressage

Med katalog nr. 37 skuffede Benicio/Sir Donnerhall/Rubinstein sønnen ikke til præsentationen løs i dag. Super udtryk, god galop og mere løsgjort i skridten. 

Katalog nr. 42 efter Damsay/Florencio fra Ifverson/Helgstrand har alle dagene vist sig naturligt og smidigt med særdeles god skridt. 

Katalog nr. 53 efter For Romance/Dimaggio. Flot hingste model, skrape bagben. Mangler lidt mere albuefrihed.

Katalog nr. 54 efter Foundation/Del Martino fra Helgstrand/Wagner. Langbenet med smidighed og hingstepræg. Skridten er god, men kunne godt være mere gennem kroppen.

Katalog nr. 57 efter Fürst Romancier/Sir Donnerhall fra HP Horses. Imponerende model som bevæger sig let og smidigt i alle 3 gangarter.

Rækken af præmiehingste kunne med rette have været slut med katalog nr. 57, men også katalog nr. 64 e. Sezuan/Licotus og nr. 65 e. Sir Donnerhall I/Welt Hit II blev udnævnt som præmiehingste.

Nu venter morgendagens udnævnelse af årets fløjhingst, som lige nu hos H2R står mellem katalog nr. 37 e. Benicio og katalog nr. 57 e. Fürst Romancier (HP Horses). 

Se listen over kårede hingste her.

 

 

 

Power sejrer over smidighed og løsgjorthed

Inden starten af dagens World Cup Grand Prix fra Stuttgart havde H2R en top 3 der hed: Delgado, Don Johnson og Arlando

En skarp formkurve fra spanske Beatrice, men en garanteret altid skarp Isabell efterfulgt af en normalt altid fejlfri Arlando, det var udgangspunktet for dagens top 3 tip.

Beatrice Ferrer-Salat og Delgado var igen klar til at stå øverst efter dagens World Cup Grand Prix i Stuttgart. Parret starter godt ud, men den første traversade til højre bliver rytmisk ikke helt flydende. Idag fungere overgangene ud af piaffen heller ikke 100% hver gang, ligesom den tydelig manglende smidighed og løsgjorthed i siderne, kommer til udtryk i traversader i både trav og galop samt pirouetterne. Et billede som dommerne heller ikke kan undgå at se i deres bedømmelse af ekvipagen.

Don Johnson og Isabell Werth var bedst i dag

Eneste lille ting var at Don Johnson springer i galop i slutning af den første øgning - der fra en fejlfri tur, hvor smidigheden klart burde have sejret over Delgado i dag.

Unee og Jessica vil stadig lege med i toppen

Umiddelbart havde man måske set ekvipagen lidt på "tilbagetog", men det var bestemt ikke det indtryk de gav i dag. Unee er ikke set lettere for hjælpere end i dag, og specielt i piaffe og passage turene virker tingene bare ekstra lette. Parrets fælles udfordring er stadig at få pirouetterne til at sidde rigtigt i skabet, i balance og korrekt rytmik. 

Arlando og Diederik smed en "podieplads" væk i deres første pirouette, hvor Arlando falder i trav umidddelbart inden.

Valentina Truppa og Eremo del Castegno var tilbage i flot form for første gang efter Valentinas uheld med en hest i lille tur i sommer. Altid skønt med et vellykket comeback.

Rikke Svane og Finckenstein smider værdifulde point væk i serierne

Med fejl i begge serier som er med dobbelt koefficient bliver det svært at følge med pointmæssigt, men alligevel slutter parret med 69,1%. Parret viser ellers god smidig form med dejlig go.

Se resultatet af klassen her. 

 

Dag 1 til OLD hingstekåringen i Vechta

Der var tæt besat på langsiderne til førstedagen til OLD kåringen til præsentation af hingstene på fast bud. De skarpe øjne både indenfor hegnet og udenfor hegnet var klar til at fange hvert et trin fra de unge hingste. Publikum var pakket godt ind og lignede bestemt ikke nogen som synes den oplevelse var for kold.

På slaget 13.00 var kåringskommisionen klar til først at springhingstene og herefter dressurhingste på fastbund i Vechta.

Umiddelbart svært at bedømme de unge hingste ud fra livestreamingen på fast bund, men alligevel synes følgende hingste at springe i øjnene: Katalog nr. 37-Benicio, 41-Charmeur, 47-Desperado, 54-Foundation, 57-Fürst Romancier, 66-Sir Fidergold. 

Eftermiddagens longering

Nr. 37 - bevæger sig let og ubesværet med god selvbæring og god skulderfrihed i både trav og galop. Taktfast skridt som pt. savner den sidste smidighed over ryggen.

Nr. 41 - lidt hektisk i traven og mangler balance i galoppen. Skridten er ikke marcherende.

Nr. 42 e. Damsey/Florecio - dejlig løs i kroppen i alle 3 gangarter med flot front. Har lidt svært ved at koncentere sig om opgaven. 

Nr. 47 - flot rideheste model. Bevæger sig naturligt, men mangler mere x-faktor og power fra bagbenene. 

Nr. 53 - e. For Romance/Dimaggio - skarpe bagben og flot form med godt hingsteudtryk - kunne godt bære lidt flottere med i fronten.

Nr. 57 - super model, med let bevægelsesforløb. Desværre "glemte" kameramanden nærmest hingsten til præsentationen, så det var ganske få klip man fik med.

Nr. 66 - generelt på forparten.

Nr. 58 - Fürst William/Ron William - naturlig smidighed, men mangler lidt mere naturlig power.

Nr. 60 - Fürstenball / Don Crusador - meget tiltalende hingst med 3 gode gangarter.

Nr. 54 - langbenet og moderne med god bevægelse og power.

H2R konklusion:

Nr. 37 e. Benicio/Sir Donnerhall/Rubinstein ligner klart en fløjhingst.




Så gøres der klar til KWPN hingste konkurrencer (livestream via KWPN.tv)

Severo er klar med både Franklin og Grand Galaxy Win

Datoerne for årets hingstekonkurrencer er:

  • Ermelo 25. november 2015
  • Roosendaal 15. december 2015
  • Zuidbroek 5. januar 2016
  • Finale - s´Hertogenbosch 3. - 6. februar 2016

Udover Severo som er klar med Helgstrand Dressage hingstene Franklin og Grand Galaxy Win, så er Van Olst Horses naturligvis også klar med hingstene Glamourdale og George Clooney.

To spændende unge Totilas sønner GLOCK´s Toto jr. med Marieke van der Putten samt Govenor med Adelinde Cornelissen.

Se startlisterne til Ermelo som er klar her. 

Desværre vides det endnu om hingstekonkurrencerne bliver livestreamet ligesom sidste år via KWPN.tv - opfølgning følger.

OPDATERET - To dage til det går løs til OLD kåringen i Vechta

Der vil være fuldt livestreamingsprogram fra OLD kåringen når det går løs i morgen kl. 13 med præsentation af hingstene på fastbund. Eneste punkt som ikke livestreames er selv auktionen. 

Linket bliver tilgængeligt via www.oldenburger-pferde.com

Det betyder at man også vil kunne følge den traditionsrige "Alt Hengst Parade" som er programsat til lørdag eftermiddag kl. 17, hvor DV hingstene Sezuan og Zonik sammen med bl.a. Fürsten-Look og Dante Weltino vil kunne opleves


Nyhed 17. november

35 unge OLD hingste er klar til torsdag morgen når det går løs i Vechta.

Allerede torsdag eftermiddag efter præsentation på fast bund, vil der være longering af hingsteemnerne.

Det er endnu ikke programsat at der vil være livestreaming via OLD hjemmesiden, men såsnart link findes vil H2R naturligvis gøre opmærksom på det.

Se hele kollektionen her. Og se det flotte katalog online med udførlig beskrivelse af afstamningen på hver enkelt hingst - link til kataloget her. 

Mere og ændret administration med nye 2016 EU-lovkrav om heste

Indføres en udenlandsk hest til Danmark, og er den i Danmark mere end 90 dage skal den nu registreres

Uddrag fra EU forordning som træder i kraft 1. januar 2016

Uddrag fra EU forordning som træder i kraft 1. januar 2016

Læs alt om den nye EU lov om registrering af heste her. 


Ændringer i foldregler som træder i kraft 1. januar 2016

Uddrag fra EU forordning som træder i kraft 1. januar 2016

Uddrag fra EU forordning som træder i kraft 1. januar 2016

Læs alt om EU ændringerne af Lov om Hold af Heste her. 


Dobbelt sejr til Weihegold og Beatrice Buchwald (video)

En lille Grand Prix Special klasse i Oldenburg her til middag

Blot 8 startende ekvipager i klassen. Og igen levede Weihegold og Beatrice Buchwald op til favorit værdigheden. Super flot tur generelt i god balance og med flot udtryk, hvis man lige ser bort fra at der indløber dyre fejl i begge etter serierne, hvor det måske umiddelbart ser ud som om forberedelsen frem mod de 15 ettere ikke er helt optimal. 

Carola Koppelmann og Devereaux henter værdifulde point i alle deres trav, passage og piaffe ture. Og i dag indløber der blot en fejl i parrets 9 ettere mellem pirouetterne. Fortjent 2. plads.

Lisbet Seierskilde og Jonstrupgårdens Raneur får vist en god tur generelt. Momentvis står Raneur lige rigeligt højt i nakken, og man kunne måske godt ønske sig at tempoet hele turen rundt blev skuet et par grader ned. Det samlede billede virker lidt for "vildt" undervejs. Parret slutter som nr. 7 med 67,333%.

Den 16-årige rutinerede herre Fabriano som jo har skiftet rytter fra østriske Renata Vogelsang til japanske Masanao Takahashi, er indbegrebet af en "guttermand" på banen. Selvom Masanao ikke helt formår at holde den helt rigtige samlingsgrad til øvelserne, så lader Fabriano ham ikke i stikken. Kun den sidste pirouette hvor Fabriano mister balancen, men ellers en fejlfri tur.

Se resultatet af klassen her. 


Super flot 75% Grand Prix sejr

Danmarks største nationale stævne desværre uden livestreaming

Det eneste som man har haft mulighed for at følge fra Blue Hors Dressurfestival udover livescoringen, er indtil nu gårsdagens flotte 75% vinderridt fra Daniel Bachmann og Loxana. 

Parret ser ud til at være top skarpe, og klar til en spændende indendørssæson på de internationale baner. 

Nyd det flotte ridt herunder.

Se klassens resultat her. 

Pointtavlen lyver aldrig...

Men her til morgen i Oldenburg gjorde den ihvertfald

Det kunne umiddelbart godt virke som om to af morgenens dommere i den nationale Intermediate B klasse havde valgt en helt forkert "kuglepen" til dagens opgave.

Indrømmet H2R er stor fan af ekvipagen Dante Weltino og Therese Nilshagen, men dagens slutfacit på pointtavlen havde desværre ikke noget med det er skete inde på banen at gøre. Dommerne bedømte vinderturen til 65,7% - 72,7% - 73,9%.

Når man ser de to ridt Novia med Victoria Michalke og Dante Weltino med Therese Nilshagen i dag, så er den store generelle forskel ganske enkelt afspændtheden.

Og den manglede afspændthed hos Dante Weltino straffes klart og korrekt hos dommer ved E, mens dommer ved C og M ikke vælger at lade det have nogen betydning for ridtet.

Hos Dante Weltino mistes balances i begge galop pirouetter, mens Novia laver fejl i slutningen af den frie galop og i etter serien.

Tag et kig på Clipmyhorse arkivet for at se forskellen.

Se resultatet af klassen her. 

Sejr til Weihegold OLD og Beatrice Buchwald

Stævnet i Oldenburg var i dag klar med CDI4 Grand Prix med 16 startende ekvipager.

På papiret lignede det en top med Weihegold og Beatrice Buchwald, og de skuffede bestemt heller ikke hverken publikum eller dommerne.

Det en nydelig harmonisk ekvipage hvor tingene ser lette ud og Weihegold går turen generelt uden spændinger, men med høj spændstighed. I den første øgning indløber der en lille taktfejl, men derfra er det en velpoleret og veldisponeret tur, hvor det er tydeligt at parret bl.a. har lagt sidste starts lidt rodet zig-zag galop bag sig. 

Dagens nr. 2 Burlington giver et generelt lidt presset billede, på den måde at forstå at initiativet hele turen ligger hos rytteren Charlott-Marie Schürmann.

Placeret som nr. 3 er den ekstremt flot travende Devereaux med Carola Koppelmann. Desværre sætter parret en del point til i galoppen, ikke pga. fejl men generelt er kvaliteten af øvelserne på et noget lavet niveau end i traven. 

Lisbet Seierkilde og Raneur har lidt kvalitets problemer i piaffen og pirouetterne og det koster i det samlede regnskab. Parret slutter som nr. 12 med 66.800%.

Se resultatet af klassen her. 

Blue Hors Dressurfestival med sejr til Carina Cassøe Krüth i den første klasse

Weekenden er startet tidligt i Randbøldal med stort stævne på Blue Hors

Til stævnets første klasse stod Carina Cassøe Krüth og den 6-årige DV hoppe Zarina VG e. Zack/Caletto III øverst på skamlen. Parret sejrede i MB0 med 72,885%.

Om Zarina fortæller Carina: "Jeg har haft Zarina i arbejde i ca. 4 mdr. Hun havde ikke så meget stævnerutine da hun kom, men en hoppe med en enorm kapacitet.

Jeg har haft hende med til et par distriktsstævner, hvor jeg har redet stille og roligt uden pres for at give hende nogle gode oplevelser, da hun er en hot dame. Idag satsede jeg lidt mere og det lykkedes at ride til!!

Zarinas mor også er mor til Volstrupgaards Cassiopeia, som går international Grand Prix med Allan Skov, så en meget spændende hest for fremtiden."   

Via linket her kan du også se den individuelle pointgivning når den enkelte klasse er færdig.





CDI4 startet i Oldenburg i dag med Intermediate A klasse

Blot 1,5 point mellem dagens vinder Dante Weltino og nr. 2 Fabregas

Intermediate A er ikke et program man støder på ret ofte. For de unge Grand Prix heste ser det ud til at flyde godt og detaljerne med piaffe øvelsen er pakket ind på en særdeles "spiselig" måde:

"Collected trot, Collected walk into piaffe 7-10 steps (half steps 2 m forward allowed), Proceed in collected trot, Collected trot" 

Se hele dressurprogrammet her.  

Nr. 1 - 72,546%

Hingsten Dante Weltino og hans faste makker svenske Therese Nilshagen viser stor kvalitet. Samtidig også tydeligt en "opgave", at administrere den power fyldte hingst hele vejen, så tingene bliver flydende og med et minimum af spændinger. Let og naturlig form hele vejen, hvor det lige nu ser ud som om at det "bare" gælder om at ride og styre.

Nr. 2 - 72,407%

Den 8-årige Fabregas e. Florestano/Regazzo med Fabienne Lütkemeier virker knap helt stærk nok endnu, men går alligevel villigt til opgaven og viser en fejlfri tur. Skridten frem mod piaffen er ligesom den frie skridt med spændinger og knap klar takt. Gode serier.

Nr. 3 - 71,852%

Den 9-årige Stedinger hoppe Novia med Victoria Michalke viser et fejlfrit program, og det er tydeligt at hoppen efterhånden er ved at samle sig god erfaring på ungheste Grand Prix niveauet, da tingene generelt flyder godt og virker ubesværet. Med hoppen flotte trav giver det også en super flot passage. Vinklen i piaffen er også god. Selvom grund galopkvaliteten ikke er i top, bliver begge pirouetter alligevel med super galop kvalitet hvor Novia tager flot vægt.

Se resultatet af klassen her