Passionen for hestene kombineret med familielivet

Tidligere DRF medarbejder Benedicte Krüger Nielsen har langt fra lagt "hesteriet" helt på hylden efter hun og familien er flyttet til Schweiz. 

H2R har fanget Benedicte til en lille snak om det at flytte ud, og samtidig også få både familie og fritid til at fungere.


At flytte Schweiz

"For knap tre år siden – fik vi chancen for at flytte til Schweiz i forbindelse med min mands arbejde. Den chance greb vi – og et nyt kapitel af vores liv startede.

Det betød imidlertid farvel til Malmø i Sverige, hvor vi nåede at bo 6 år samt farvel til mit arbejde gennem 5 år hos Dansk Ride Forbund. For os var beslutningen ikke så svær, da vi altid har været eventyrlystne og aldrig bange for at tage en udfordring op. 

Så med to små børn rev vi teltpælene op, sagde farvel til familie og venner og fløj den 28. December 2012 til Schweiz – ned til vores lejlighed syd for Zürich.

Jagten på at finde et nyt ridested gik ind med det samme, da jeg simpelthen ikke kan undvære den daglige omgang med hestene, og heldigvis fandt jeg et par heste, som jeg kunne lufte et par gange om ugen. Lige nok til at holde mine abstinenser nede, mens min egen ventede på at blive gammel nok i Danmark."

Hobbyavleren

"Da min gamle dressurhoppe Acoustica (Abanos/Exstream XX) fik en kronisk skade i sit forben, valgte jeg i 2010 at ifole hende med hingsten Quaterback, som jeg havde forelsket mig i, da jeg så ham som 3 års. Et år senere kom Qubinec til verden – helt perfekt efter min mening – fuks med stor blis og fire lange strømper! Acoustica blev derefter solgt til Linda Falensteen og Martin Strande som avlshoppe, og lykkeligvis tog de også gerne imod Qubinec som legekammerat til deres hingsteplage."

Tilridning og grunduddannelse

"November 2014 rejste Qubinec til Stald Noagaard, der drives af Jan og Sophie Christensen, for at blive tilredet. Det blev til 8 måneder i ridning og en enkelt start i Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste inden Qubinec rejse til Schweiz."

Hestelivet i Schweiz

"At finde det perfekte ridecenter er aldrig nemt, men i Schweiz synes jeg det har været en meget stor udfordring. Især fordi der ikke er specielt mange private steder, der også har ridehal, og i det område vi bor i er fokus primært på springning. Derudover bliver det heller ikke lettere af, at de fleste kun snakker schweizertysk, hvilket jeg endnu ikke mestrer helt. Efter mange besøg i diverse stalde fandt jeg frem til Stall Eisfeld syd for Zürich. En helt fantastisk skøn lys stald med kun 16 pensionærer og stor ridehal og to udendørs baner.  Datteren på stedet rider selv både dressur og springning, og bliver blandt andet undervist af den erfarne Silvia Ikle.

Silvia Ikle står også bag den schweiziske organisation Dressurakadamie.ch, der kan sammenlignes lidt med den danske organisation Dressurens Venner.

Akademiet arrangerer diverse foredrag her senest et om doping af konkurrenceheste, og to gange om året får de den svenske FEI dommer Eric Lette til Schweiz for at give en form for clinic. Alle kan deltage i arrangementet med Eric Lette, men primært er det ryttere fra det schweiziske senior-, youngrider- og juniorlandshold, der rider med. Der bliver især øvet programridning, men man kan også som deltager vælge at ride fri træning. Undervejs bliver der givet gode og brugbare tip ud fra hvilket niveau hesten befinder sig på, og ligeledes kommer der små anekdoter fra Lette.

Både som deltager og tilskuer synes jeg, man får en masse brugbare input ud af clinic’en – som for øvrigt er gratis at overvære som tilskuer. Især var det en fornøjelse at se den nykårede schweiziske mester Anna-Mengia Aerne Caliezi på hendes smukke skimmel øve deres kürprogram."

Ny stald til årsskiftet

"Fra årsskiftet står den på skifte af stald til Daniel Ramseiers gamle stald i Horgenberg, som er tættere på vores bolig. På stedet er danske Flemming Thomsen tilknyttet som træner, så det ser jeg meget frem til."

Hverdagen

"Når man har tre små børn på 1, 3 og 6 år skal alt planlægges for at hverdagen kan hænge sammen med en mand der også rejser en hel del.

I Schweiz er samfundet bygget op, således at de fleste kan leve af en indkomst pga den lave skat, derfor når man får børn er det normalt at det kun er den ene af forældrene der arbejder. Dertil kommer at daginstitutioner koster ca. 10.000 dkr. om måneden for et barn på fuld tid, hvilket også er medvirkende til at den ene forældre er hjemmegående.

Hos os går vores ældste datter i skole, mens de to små er i daginstitution tre dage om ugen – især for at få lært sproget inden skolegang. Derfor kan jeg tre dage om ugen nå hesten om formiddagen inden vores ældste datter kommer hjem fra skole kl. 11.30 til frokost. De andre dage bliver der så redet om aftenen – og hvis min mand er ude at rejse har jeg en dansk pige, der hjælper med at holde Qubinec i gang." 

 

Foto og video klip af unghingsten Frontline fra CVL Horses som er udtaget til hingstekåringen i Herning

Når generne trænger helt igennem

Med et kig på stamtræet på hingsten Frontline e. Fürstenball/Zack/Carex avlet og ejet af Vivi og Christian Vang-Lauridsen, får man et helt klart billede af MMF-mormorsfar, nemlig hingsten Solos Carex. Billedet herunder viser en slående lighed med Solos Carex, som Vivi Vang-Lauridsen blandt andet også stod for uddannelsen af op til Grand Prix niveau, og som senere havde en succesfuld international karriere under svenske Tinne Vilhelmson-Silfvén. 

Photocredit: Horsenews

Photocredit: Horsenews

Our 2,5 years old stallion is selected for the stallionshow in Herning.He is by Furstenball Mf Blue Hors Zack

Opslået af CVL Selected Horses på 14. december 2015

Züchteradvent hos Lodbergen

Traditionen tro var det 7. gang at hingstestationen i går i Lodbergen åbnede dørene for publikum.

En god anledning til at vise de etablerede hingste, men samtidig også en mulighed for at vise nye hingste, og for første gang også nykårede hingste efter hingsten For Romance.

Hingstestationens klare top hingste er uden tvivl For Romance og Dante Weltino.

For Romance som rides af Kira Wulferding og til præsentationen kommenteret af parrets træner Wolfram Wittig. De skarpe bagben hos For Romance ser ud til at være et af hans varermærker hos afkommene, og når man ser hvordan han selv behersker kraft og balance i arbejdspirouetterne er det høj kvalitet.

Sidste hingst på banen var Dante Weltino sammen med Therese Nilshagen. Parret har gennem trekvart år arbejdet sammen med Klaus Balkenhol, og han var også klar med anvisninger til parret ved præsentationen. Ekvipagen er sammen kvalificeret til den kommende weekends Louisdor Preis finale i Frankfurt (ungheste GP finale).

Der er brug for en hurtig beslutning - det handler om sikkerhed

Ved Dansk Varmblods forbesigtigelse i Vallensbæk i dag skete det der ikke må ske.

En unghingst med masser af mod på livet, mente i et splitsekund at tingene var endnu mere interessante med kun to bagben på jorden. 

Uheldigvis stod den erfarne hingstefører Christian Springborg i det splitsekund på det forkerte sted, og han bliver ramt af en hov baghovedet. Til alt held kan Christian nøjes med en tur på skadestuen, 3 sting, og hovedpine. Men en situation som man slet ikke tør tænke videre, da det kunne være endt meget værre.

Svenskerne har i årevis haft påbud om hjelm når de fremviser de unge hingste ved hånd. En "øvelse" som Hans Jørgen Hoeck og hans folk de seneste år også har brugt, når de fremviser hingste til kåringen i Herning.

Forslag til Dansk Varmblod: "Fra 2016 er det påbudt at føreren af en hingst som fremvises ved hånd skal bære godkendt hjelm".

 

Privat foto: Christian Springborg med 3 sting

Privat foto: Christian Springborg med 3 sting


Forbesigtigelse i Vallensbæk med blot 5 hingste udtaget

13 unghingste tilmeldt til dagens forbesigtigelse i Vallensbæk og blot 5 udtaget til hingstekåringen i Herning

Kat.nr. 10 VALLØS AVALON 208333DW1302097
Ejer: Fam. Worre-Jensen, Vallø Hovedgaard Billesøvej 3, Vallø, 4600 Køge
Født hos: Fam. Worre-Jensen, Vallø Hovedgaard Billesøvej 3, Vallø, 4600 Køge.   
F: APACHE DVH 1169 M: MOONLIGHT DAMGAARD EDH 5884                                                       
MF: BLUE HORS ROMANCIER DVE 551 MM: FINETTE DAMGAARD ESRDH 2977                       
MMF: DONNAVAN DH 351 MMM: FINETTE DAMGÅRD ELH 35 EDH

Kat.nr. 11 BARON DE431310078013 (SE VIDEO nederst)
Ejer: Helgstrand Dressage A/S, Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov
Født hos: Tyskland  
F: BENICIO DE431316676305 M: SNOOPJE DE431316860109 H
MF: SIR DONNERHALL I DE433330038601 MM: FINJA DE431310107501 H
MMF: FRIEDENSFÜRST DE309090212690 MMM: GROEHNLOH DE331310839085 H

Kat.nr. 15 FRONTLINE 208333DW1300311
Ejer: Vivi & Christian Vang Lauridsen, Jydebjergvej 3, 3230 Græsted
Født hos: Vivi & Christian Vang Lauridsen, Jydebjergvej 3, 3230 Græsted.
F: FÜRSTENBALL DVH 1021 M: ZIGGI 208333DW0905745 SRDH
MF: BLUE HORS ZACK DVE 943 MM: COMPEED ESRDH 5757 DH
MMF: SOLOS CAREX DVH 609 MMM: LADY DI RDH 3264 DH

Kat.nr. 19 8-BALL 208333DW1303106
Ejer: Tomas Jægerup, Bavnen 14, Venslev, 4050 Skibby
Født hos: Tomas Jægerup, Bavnen 14, Venslev, 4050 Skibby.
F: SIR DONNERHALL I DE433330038601 M: COME BACK AFTER 8 SRDH 5864 SRDH
MF: COME BACK II DVE 560 MM: LACOSTE RDH 4204 DH
MMF: LAST LAGANO DH 457 MMM: LIBELLE DALL ERDH 2380 ERDH 

Kat.nr. 21 ZUBELDIA 208333DW1300043
Ejer: Henrik Hansen, Nordmarksvej 9, 2680 Solrød Strand
Født hos: Hanne Lund og Henrik Hansen, Nordmarksvej 9, 2680 Solrød Strand.
F: BLUE HORS ZACK DVE 943 M: DIOR 208333DW0600944 RDH
MF: BLUE HORS ROMANOV DVE 818 MM: DON DORISSIMO 208333200202130 RDH
MMF: DON FREDERICO DE331310831497 MMM: HEBISKA EGRDH 2790 EGRDH

Barolo E-Benicio-Sir Donnerhall har idag varit i Vallensbæk för uttagningen till hingstekåring i Herning! Och han blev uttagen :-). Ägare Johan Ifverson och Andreas Helgstrand.

Opslået af Sterntorp Dressage på 13. december 2015

OPDATERET MED DAG 4 - Hingste er klar til KWPN hingste show - løbende opdatering

 

  • 275 Sorento / Gribaldi
  • 339 Ampere / Don Vino
  • 343 Apache / Havidoff
  • 346 Apache / Solitair
  • 347 Apache / Nourejev
  • 353 Apache / Houston
  • 355 Apache / Rousseau
  • 357 Apache / Ferro
  • 358 Apache / Flemmingh
  • 359 Apache / Vivaldi
  • 361 Apache / Tuschinski
  • 368 Zack / Fidertanz
  • 370 Bojengel / Jazz
  • 372 Bon Bravour / Jazz
  • 373 Bordeaux / Jazz
  • 375 Bordeaux / Sandro Hit
  • 376 Bordeaux / Dayano
  • 384 Chagall D&R / Florencio
  • 385 Charmeur / San Remo
  • 403 Charmeur / Balzflug
  • 405 Charmeur / Metall
  • 406 Charmeur / Vivaldi
  • 407 Charmeur / Lord Leatherdale
  • 408 Charmeur / Gribaldi
  • 411 Chippendale / Münschausen
  • 414 Chippendale / Jazz
  • 415 Connaisseur / Partout
  • 419 Cover Story / Jazz
  • 420 Cupido / G.Ramiro Z
  • 422 Cupido / Weyden
  • 424 Cupido / Special D
  • 427 Dark Pleasure / Zack
  • 428 Davino V.O.D / Vivaldi
  • 429 Davino V.O.D / Wynton
  • 431 Davino V.O.D / Jazz
  • 432 Davino V.O.D / Andretti
  • 441 Davino V.O.D / Uphill
  • 446 Desperado / Wynton
  • 447 Desperado / Flemmingh
  • 448 Desperado / De Niro
  • 451 Desperado / Fidertanz
  • 453 Desperado / Van de Man
  • 458 Don Frederico / Olivi
  • 459 Don Juan de Hus / Salieri
  • 463 Don Schufro / Ferro
  • 465 Don Tango B / Flemmingh
  • 469 Don Tango B / Flemmingh
  • 472 Dorado / Dayano
  • 473 Dream Boy / Jazz
  • 479 Dream Boy / Kennedy
  • 482 Dream Boy / Polansky
  • 483 Dream Boy / Negro
  • 488 Dreamboy / Gribaldi
  • 494 El Capone / Sidney
  • 498 Everdale / Uptown
  • 503 Everdale / Jetset D
  • 504 Everdale / Johnson
  • 507 Everdale / Don Romantic
  • 512 Eye Catcher / Lorentin I
  • 513 Ferro / Tuschinski
  • 515 Florencio / Ferro
  • 517 Florencio / Tolando
  • 519 Franziskus / Don Schufro
  • 520 Fürst Romancier / Uphill
  • 522 Fürst Wilhelm / Don Frederico
  • 523 Fürstenball / Lord Sinclair
  • 524 Fürstenball / San Remo - ejer Van Olst Horses, B.C. van der Hoorn og J.J. Schalekamp
  • 525 Fürstenball / Sandro Hit
  • 527 Hofrat / Special D
  • 528 Hofrat / Zhivago
  • 530 Hofrat / Del Piero
  • 532 Jazz / Ferro
  • 534 Jazz / De Niro
  • 536 Johnson / Florestan I
  • 537 Johnson / Farrington
  • 538 Johnson / Voltaire
  • 539 Johnson / Ferro
  • 541 Johnson / Florencio
  • 546 Westpoint / Farrington
  • 548 Westpoint / Sandro Hit
  • 554 Los Angeles / Lupidor
  • 561 Negro / Jazz
  • 562 Negro / Lord Leatherdale - ejer Van Olst Horses
  • 563 Negro / Vivaldi 
  • 571 Rousseau / Jazz
  • 572 Rousseau / Vivaldi
  • 575 Sezuan / Jetset D  
  • 578 Sir Donnerhall / Krack C
  • 582 UB40 / Tuschinski
  • 585 United / Welt Hit II
  • 586 UNO Don Diego / Houston
  • 592 Voice / Florencio
  • 593 Winningmood / Oscar
  • 595 Wynton / G.Ramiro Z
  • 597 Wynton / Krack C
  • 600 Wynton / Flemmingh
  • 601 Wynton / Citango
  • 602 Wynton / Flemmingh

Listen vil løbende blive opdateret.



Respekt

Et lille kort video opslag på Facebook, som gør mere end almindelig indtryk.

Hvad mener du?

....Y UN POQUITO DE JUEGO A LOS NIÑOS TAMBIEN LES VA BIEN DE VEZ EN CUANDO,,,,,HEHEHEHE,,,

Opslået af Javier Ruiz Garrido på 9. december 2015

EM for juniorer, ungryttere og children flyttet til super faciliteter i Valencia

Flyttet fra Madrid til Valencia - 19. juli til 24. juli

Selvom der sandsynligvis er lige så varmt i Valencia som i Madrid i juli måned, så er lokaliteten Oliva Nova Equestrian Centre et outstanding sted, som er beliggende blot 700 meter fra Middelhavet.

Få et kig på faciliteterne via MET - Meditarranean Equestria Tour (en etableret international spring event som afholdes fra januar til april) her. 

Kom og ønsk Fürsten-Look, Vitalis, Dragon Hill og For the Future god jul hos HPhorses

Nyhed på HP Horses

Lørdag den 19. december kl. 13.00 åbner vi stalden hos HPhorses for en fremvisning af hingstene i dagligt arbejde, hopper under rytter samt 2 års hopper ved hånd.

Vi byder på gløgg og æbleskiver samt en præsentation af stutteriets heste og planer for fremtiden. Her vil være lejlighed til at se alle ungheste og få en snak med medarbejderne fra hingstestation Paul Schockemouhle og vores egne medarbejdere.

En af Danmarks dygtigste dressurdommere Susanne Baarup vil kommentere på hestene undervejs.

Per Springborg vil speake og kommentere på hestene i forhold til et avlsperspektiv.

Christian Springborg vil mønstre de 2 årige hopper.

Rose og Maria Falkner vil ride hopperne og Niels Therkelsen vil sørge for den praktiske afvikling.

Den 4 årige hingst Fürsten-Look e. Fürstenball x Londonderry er suveræn vinder af sin 30 dages prøve med 9,41 - vinder af Hannoveraner hingstechampionatet i Verden - vinder af det tyske Bundeschampionat for 4 årige hingste - hauptpræmiesieger 2015 i det tyske Oldenburg Verband.  Han vil blive redet af sin daglige rytter Isabel Freese.

Den 4 årige hingst Dragon Hill e, Damon Hill x Sandro Hit aflagde den bedste 70 dages test i 2014 og har opnået en række sejre og placeringer ved sine starter i 2015. Han vil blive redet af sin daglige rytter Anja Engelbart.

Den 8 årige hingst Vitalis e. Vivaldi x Dday er 2 gange finalist til UVM i Verden, samt vinder i dressur op til Intermedierre I. Han har 2 årgange i Tyskland, og er far til en række kårede hingste, top auktionsheste samt bundeschampionatsvinderen 2015 Victoria`s Secret. Han ligger på en 16. plads på det tyske dresurindeks med 157.

Den 2 årige præmiehingst For the Future er helbror til For Romance og Fasine og er efter Fürst Romancier x Sir Donnerhall x Don Schufro.

Derudover viser vi den 2 årige hoppe A la Fasine e. Apache x Fasine frem for hånd. Fasine er netop solgt for 1.300 mill euro på P.S.I. auktionen.

Den 2 årige Damiana e. Damon Hill x Fürst Romancier (mormor Weihegold OLD).

Den 2 årige Summertime e. Fürstenball x Friedensfürst. Hendes helbror Feel Good har netop aflagt 35 dages test i Dansk Varmblod med et resultat på 835 point.

Derudover viser vi guldmedaljehoppen Donna Silver, samt brilliantringshopperne Fürstin Weihe og Emperadora.

Tilmelding er nødvendig på lobh@hphorses.dk med angivelse af navn, telefon nummer og emailadresse i tilfælde af dårligt vejr.

Kilde: HP Horses

Følg KWPN forbesigtigelsen via livestreaming

Onsdag, torsdag, fredag og lørdag går det løs i Ermelo med forbesigtigelse af unge hingste.

Det hele kan følges via livestreaming på KWPN.tv (30 euro for årsabonnement)

Et kæmpe program for dagene, men også med et tidsskema, hvor man med fordel kan følge med i de unghingste med faderhingste som man finder mest interessante. 

Et lille overblik over hvilke katalog numre hvornår:



B-touren i Roosendaal med solide danske præstationer

Anders Dahl og hans 16-årige Wie Atlantico har haft deres bedste sæson i 2016.

Generelt har parret fundet en fælles melodi, som giver mere harmoni og færre eller ingen fejl i deres ture. Og som Anders også selv udtrykker det, så handler det nok rigtig meget om, at man kender sin hest og ved hvad man kan forlange, for at tingene stadig skal se lette ud og uden det giver unødige fejl. Og med "efteråret" som Atlantico er ved at nærme sig, føler Anders også at det er vigtig at bevare motivationen, og ikke mindst holde den rutinerede herre fit.

Lige nu glæder Anders sig også til en 2016 sæson, som vil være med gensyn til Sir Donato og med debut i Grand Prix til Selten HW.

Det overordnede billede er ihvertfald mere ro og balance når man ser ekvipagen. Parret sluttede i går som nr. 3 i Grand Prix klassen med 70,5% og i dag som nr. 5 i küren med 73,775%.

Anne van Olst havde hendes Negro søn Vorst med i B-touren. Nogle spændinger med fejl i Grand Prix turen, men med kvaliteter hvor man kun kan glæde sig til at tingene går op i en højere enhed. Allerede i dagens Grand Prix kür var det en mere afspændt Vorst, hvor kvaliteterne i bl.a. hele trav turen med piaffe og passage giver et super flot billede. Pirouetter og toer serier i flot form. Den sidste afspændthed mangler endnu i etter serien. 

Det var international debut stævne til Agnete Kirk Thinggaard og hendes imponerende skimmel Cassio. Det overordnede billede er en dejlig løs og ukompliceret hest, som endnu mangler styrken og rutinen til at få tingene til at bliver 100% flydende. Parret kan uden tvivl tage fra Holland med opgaver til "træningslokalet", som forberedelser til næste udenlandske opgaver. 

Apache nr. 2 begge dage

B-tourens stjerneekvipage var selvom de ikke vandt klart KWPN hingsten Apache (begge dage knebent slået af Vingino og Tommie Visser). Den temperamentsfulde hingst var begge dage 100% koncentreret om opgaven, og går generelt tur i flot form og balance uden øvelsesmæssige svagheder.

Fantastisk arena i Salzburg med World Cup for første gang

Fantastisk arena og top sport på 2. søndag i advent

Det var første gang at Salzburg var været for en afdeling af World Cup dressuren. Og set fra "sidelinien" bestemt heller ikke sidste gang. 

Dagens kür blev med flot top sport fra specielt nr. 1 og nr. 2. Igen i denne weekend var Isabell Werth og Edward Gal i en liga for sig med deres ridt på hhv. Don Johnson og Glock´s Voice.

Som Isabell Werth udtrykker det til den efterfølgende pressekonference (uddrag) og i video interview nederst:

“I said it felt really good two weeks ago in Stuttgart and now we have done three great Freestyles in a row which is just fantastic. I’m especially happy because Johnny has often been in the shadow of my other horses but now he’s standing in his own light! He has a very strong personality and he’s really special. He is always positive, and yes he has been a bit naughty but he can always make me laugh. It has been a case of trying to balance his big character with his body so that he could do his best work. He’s right there now, and he feels settled, so for me this feels just great!” 

Edward Gal er nået længere med Glock´s Voice end de fleste havde spået, og han er ikke helt i mål endnu. Dagens kür var med fantastiske traversade i både trav og galop, flotte serier og pirouetter hvor man ikke kan ønske sig mere sit. Endnu "peger" Voice en smule i det ene bagben momentvis i piaffen, som ellers er aktiv og på stedet, ligesom også en skarp overgang ned i skridt kan give et enkelt "gakket" trin. Super flot form og power foran hjælpen hele turen.

Bedste stævne til dato for Fabienne og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein

Allerede i gårsdagens Grand Prix klasse var det tydeligt at ekvipagen var på bølgelængde. 

Fra sidelinien lignede det en ny "taktik", da det var tydeligt at Nathalie kunne ride mere til under vejs. Det kunne Nathalie også bekræfte efterfølgende i dag, og kunne samtidig tilføje at hun i den daglige træning har fokuseret meget på at holde Fabienne 100% foran hjælperne uden kompromis. Det lønner sig nu samtidig med, at Fabienne også langsomt bliver mere voksen, fortæller Nathalie.

Det var 1. gang at Salzburg var værter for CDI-W

Nathalie fortæller at stævnet super velorganiseret og kæmpe stort. Der er masser af baner at ride på og en bane kun til dressurfolket lige ved stalden = luksus.

Se resultatet af klassen her, og læs FEI pressemeddelelsen her

 




Dufour gør til igen - international Grand Prix Special debut sejr i Roosendaal

Enhver rytter kender fornemmelsen af at skulle debutere - uanset niveauet.

I dag var det så den snart 24-årige Cathrine Dufour´s tur til at debutere i Grand Prix Special til det internationale stævne i Roosendaal sammen med hendes 12-årige Atterupgaards Cassidy.

Parret starter ud med en indridningsparade lige efter "Müeslers Ridelære" = 100% i balance og ligeudretning ad midten. Parade, stilstand, 100% parallelt, et tryk og Cassidy stiger afsted i samlet trav. Meget fedtet bedømt af de 5 dommere: 7 - 8 - 6.5 - 8 - 8.5.

Flotte trav / passage ture med både ro og balance. Fantastisk fri skridt, hvor kun 2 af dommerne "tør" give 9! Klar takt i samlet skridt direkte ind i den første piaffe, som er på stedet med flot overgang ud. I toer serien indløber der fejl, mens det "går så godt" i etterne at det lige bliver 2 ekstra til slut, som jo desværre ikke give ekstra. 

Som Cathrine selv beskriver forberedelserne: 

"Han var virkelig tændt idag! Har gennemgået vores 'køreplan' 100 gange og virkelig forsøgt at lære programmet at kende, trods det at det var debut. Har redet det igennem forrige uge, men det er alligevel svært at komme rundt uden fejl måtte vi sande. Fejlene er 100 procent mine, og nu ved jeg hvor de kan indtræffe næste gang vi rider på banen i special. Er mega stolt over at kunne holde forrest med to så dyre fejl, og naturligvis rigtig glad, selvom turen idag ikke var tilfredsstillende grundet mine to 'brølere' i serierne." 

Ekvipagen vinder med 72,627% - som med en fejlfri tur havde været +74%!

Det var også en glad og stolt træner Rune Willum som H2R fangede på vej til lufthaven. "Jeg er meget stolt af dem. Cathrine lavede et par fejl i dag som hun ikke plejer, men det var jo en debut, så vi klager ikke." 

Se resultatet af klassen her. 

 

 

Tæt top i formiddagens CDI-W Grand Prix fra Salzburg

Både Isabell Werth og Edward Gal viser skarpe ture hvor det er tydeligt, at de har timingen i top hele vejen.

Isabell Werth viser ikke helt samme billede som hendes bedste ture med Don Johnson, men stadig top interessant at følge når detaljerne også bliver krydret med et par kompromis her og der, og iøvrigt uden det giver fejl. Det vidner om den store rutine, som top ekvipagerne kan ride ad midten med. 

Edward Gal får mere og mere kontrol hele vejen med Voice - kontrol på den måde at forstå at de af og til uregelmæssige piaffe og passage trin nu er næsten elimineret helt. Passagen er regelmæssig med flot elevation, og piaffen er næsten helt ens bagunder - begge dele som giver et mere klart og ens billede. Ingen tekniske fejl, og det er tydeligt at Gal rider efter hvert eneste point hele vejen og har Voice foran sig i en god form. Desværre bliver afslutningsparaden med et "gakket" passage trin ind i overgangen og Voice topper op.

Placeret som nr. 5 i dag, men egentlig med en fortjent 10. plads

Desværre belønnes manglende korrekt fremadsøgning og passivitet fra hoppen Blind Date med Victoria Max-Theurer i sadlen igen i dag. Billedet er desværre kun i meget få momenter let og ubesværet, resten af tiden kæmper Victoria med at holde Blind Date fremme til øvelserne, men får til trods alligevel vist tingene uden de store fejl. Men bestemt ikke en placering i toppen af feltet værdig. 

Nathalie og Fabienne enige om tingene i dag

Koncentreret Fabienne hele turen og med gode piaffe/passage ture med tilhørende gode overgange. Eneste lille uoverensstemmelse er i overgangen til galop fra passagen, hvor Fabienne ser ud til at tage tøjlen. God ro og balance i galop turen. Parret slutter som nr. 7 med 69,9%.

Se resultatet af klassen her.




Cathrine og Cassidy har OL kvalifikationen i hus (video)

73,30% = 2. OL kvalifikation i hus med hele 4 dommere med 5-star status

Nyd ekvipagens tur her med høj kvalitet og alligevel stadig plads til forbedringer. Klassen er endnu ikke afsluttet, men med et kig på listen ser det ud til at parret holder hjem, og sejre i deres 2. internationale senior tur.


Atterupgaards Cassidy og Cathrine Dufour debuterede som seniorer tilbage i oktober måned til JBK stævnet i Odense. Selvom det ikke blev en tur til den positive historiebog, da Cassidy var skrækslagen for storskærmen, så blev det alligevel til parrets første opnåede OL kvalifikation, hvor parrets samlede score lød på 64,540, hvoraf minimum til scorer fra 5-star dommere skal være 64%, og her havde dommer Mariette Sanders NED parret med 66,300% og Isobel Wessels GBR gav parret 65,200%.

Reglerne for OL kvalifikation er:

A minimum 64% must be attributed twice to the athlete/horse combination by both a 5* star judge and as an average from all judges in the competition, and the score must be achieved in a Grand Prix test at two different CDI3*/CDI4*/CDI5*/CDI-W/CDIO events. The two 5* judges must be of a nationality other than of the athlete. Scores achieved in Preliminary or Consolation Grand Prix classes judged by three Judges do not count towards the minimum eligibility requirement. 

Chefen måtte se sig slået

Det er jo ikke nogen skam når et team sørger for at tage sig af både 1. pladsen og 2. pladsen i dagens CDI4 Grand Prix fra Salzburg. Beatrice Buchwald som jo er ansat som berider hos Isabell Werth tog sejren med den 10-årige Weihegold OLD foran chefen med El Santo. 

Beatrice starter ud med en flot indridningsparade. Desværre indløber der en taktfejl i den første øgning. Gode traversade. Tilbagetrædning bliver ikke helt rytmisk og med for mange skridt. Alle passage ture er i særklasse flotte med masser af udtryk, regelmæssighed og spring af jorden. De første to piaffe ture bliver med spændinger. Flotte serier, god timing i zig-zag og super flot 2. pirouette. Den sidste midterlinie er med rigtig god piaffe.

I det hele taget synes dagens spændinger i piaffeturene blot at være et udtryk for at Weihegold gradvis bliver skarpere, og turen bliver også mere udtryksfuld, selvom det i dag ikke er helt spændingsfrit.

El Santo har ikke helt den sidste skarphed med i hele turen i dag. Selvom piaffeturene ikke fungere optimalt, så plejer resten at være ret skarpt. I dag med en lidt tidlig "tag selv" overgang til den frie skridt, lidt sen overgang til galop og det sidste changement i etterne som er urent. 

Se resultatet af klassen her. 

Se hele klassen via Youtube

Hvis du vil se vinderen kan du flytte tidslinien frem til 18:45 - Weihegold og Beatrice Buchwald samt 1:05 med El Santo og Isabell Werth.