Patrick og Patrik vandt i dag i Mechelen

De to erfarne herrer Patrick van der Meer og Patrik Kittel stod øverst i dag

Dagens Grand Prix Special tog Patrick van der Meer sig af sammen med Zippo. Parret leverede en flydende tur uden tekniske fejl. Momentvis ser Zippo lidt presset ud over opgaven, men gør alligevel det der skal til.

Ukrainske Inna Logutenkova med hendes 13-årige hingst Don Gregorius viser en udtryksfuld tur med power. Der mangler stadig lidt mere overbevisende piaffe ture, men ellers ubesværet smidig og i god form. Det er blot 3,5 point som skiller de to ekvipager i toppen.

Lidt overraskende er det Wilco W og Mario Van Orshaegen som bliver nr. 3. Træningsmæssigt ser det ud til at parret har skiftet retning, da det er en mere regelmæssig og aktiv tur, og den ellers manglende styrke og luft, ser ud til at være blevet til mindre pres og mere selvgående. 

3 dyre fejl bragte spanske Morgan Barbancon og Vitana V udenfor top 3. Morgan enterer arena i trav og letridning, men desværre kan hun ikke bringe den afslappede Vitana ad midten til indridningsparaden. Der mangler stilstand i parade. I traversaden til venstre springer Vitana i galop, men Morgan får det hurtigt rettet. Der indløber fejl i toer serien. Ellers en god form og med et "pres" som ser ud til at være i tråd med det Donnerhall hoppen magter.

Se resultatet af klassen her. 

Grand Prix kür

Kittel er kür ekspert, og hans unge Delauney får ihvertfald ikke fornemmelsen af at turen er meget anderledes end en almindelig træningsdag - sådan ser det ud fra "sidelinien". Selv om musikken spiller og tingene skal være "der", så giver den rutinerede Kittel sig fuld tid, til at komme hele turen igennem uden Delauney ser presset ud - timingen er i top.

Og hvis nogen skulle være i tvivl om piaffe kvaliteten, så starter Kittel ud med at piaffere foran dommer ved C. Piaffe på stedet i super rytme og balance med naturlige overgange uden nogen form for uregelmæssigheder. 

Fang op på dagens twitter stream, for at få lidt ekstra info om de øvrige deltagere.

Se resultatet her.