38 startende i Hamburg i Grand Prix

Vinder 

Dablino og Anabel Balkenhol var storfavoritter til dagens sejr og levede også op til det. Parret kommer godt fra start. Dablino går med stor bæring og smidighed hele travturen. God passage og gode overgange ind og ud af piaffen som man godt kunne ønske sig mere af jorden, men rytmikken er klar. Den frie skridt er ikke klar i takten. Den samlede skridt er bedre. Ikke klar overgang på i passage ved M men i stedet med et par travtrin inden passagen fanges. Etterserien bliver afbrudt efter 13 ettere og Anabel får efterfølgende lavet de 2 sidste. Gode pirouetter. God afslutning. 74,880%.

Nr. 2

Den russiske ekvipage Mister X og Inessa Merkulova red i dag deres bedste tur til dato til 74,1%. En fejlfri tur med highlights i piaffe og passage turene og med generelt skarpe overgange på bogstaverne. Traversader, skridten og serierne er lidt begrænsede i smidighed og rummeligheden. Selvom Inessa ikke giver de mest diskrete signaler og indimellem ikke ser ud til at balancere 100%, så ser det ikke ud til at forstyrre Mister X. Meget flot får Inessa også følgende karaktere for "riders position and seat":

7.5 

Nr. 3

Morgan Barbancon og Vitana V. Starter lidt moderat ud. Man kunne godt ønske sig lidt mere lethed og selvbæring i den samlede trav - specielt i traversaderne. Gode piaffe og passage ture med tilhørende gode og flydende overgange. Fra skridten op i passage er Morgan super skrap på bogstavet. Kommer lidt på forparten i zig-zag galoppen, men velplaceret. Serierne er i orden, men mangler lidt mere udtryk. God rytme i pirouetterne som bliver en smule store. Nydelig afslutningen ad midten.  

Morgan som sidder flot hele vejen med tydelige og ikke meget visuelle signaler opnår følgende karakterer for "riders position and seat":

7.5 7.5 

Debutant 

Det var international Grand Prix debut for den 12-årig Diamond Girl og Nadine Capellmann. Ikke nogen helt nem opgave, da de tætte omgivelser så ud til at være lidt for spændende til en start. Hverken passage eller piaffe eller tilhørende overgange fungere. Der mangler desværre tryk fra bagbenene, rytmik og aktivitet. I etterne mangler der mere fremadsøgning og Diamond Girl topper op bagi. Mister galop rytmen lidt i begge pirouetter og balance i den 2. pirouette. Der venter flere timer i "træningslokalet" inden Diamond Girl kan gøre sig på det internationale niveau.

 

 

Se resultatet af klassen her.