Næsten 7% forskel på nr. 1 og nr. 2 i dagens CDI4 Grand Prix fra Compiegne

Ingen overraskelse i toppen

Selvom Kittel og Deja på papiret var storfavoritter i dag, så skal de jo lige "dreje" den svære Grand Prix inden tingene bliver afgjort. Men allerede efter indridningen og den første øgning lå tendensen på +77% og der blev den = slut score på 77,500%!

Masser af højdepunkter

Balance, power og smidighed kombineret med spændstighed og samling, tilsat lukket fint skummende mund og let kontakt, og så lige detaljen "generelt høj kvalitet i alle øvelserne" det giver dagens sejr.

Eneste uoverensstemmelse og eneste øvelse bedømt til under 7 var parade med tilbagetrædning som bliver lidt hektisk og spændt tilbage. 

Ligeså fjer let som Deja bevæger sig, ligeså let forsøger Kittel hele tiden at støtte og hjælpe under vejs. Endnu giver Kittel lidt for visuel hjælp i changementerne, men det er tydeligt med i strategien for at kunne ride en flot og fejlfri tur. 

Husk du kan følge umiddelbare kommentarer efter hver ekvipage via twitter her til højre! 

Se resultatet af klassen her.