Flot international Grand Prix debut

Den 10-årige KWPN hingst Apache og Emmelie Scholtens var ikke blot vindere med 71,6% i formiddagens CDI4 Grand Prix fra Outdoor Gelderland, de leverede også en ret imponerende tur generelt.

Den ofte "højtråbende" Apache var 100% koncenteret om opgaven hele vejen. Flot og spændstig form hele vejen og ingen fejl - det er der ikke mange som kan gøre parret efter i en international debut tur.  

Emmelie rider med flot overblik og balance hele vejen. Trav traversaderne kunne man godt ønske sig med lidt mere runding, men samling og rytme bevares hele vejen. Parade med tilbagetræning er afspændt. Passagen er regelmæssig, og hvor man kun kan glæde sig til at se parrets udvikling, da der endnu mangler det sidst udtryk, som man ikke er i tvivl om vil være at finde når parret henter mere erfaring og styrke. Fra passagen ligner det at Emmelie "blot" trinene lidt ind og så er piaffen på plads med det ønskede antal trin på stedet og med god klar overgang ud - sådan skal det vises, og bliver vist alle 3 gange. Flot og afspændt skridt med god overtrædning og 100% klar rytme hele vejen. Serierne er gode med gennemsprungne changementer, men svinger en smule og kunne godt være lidt mere "losgelassen" over ryggen. Flot balance i zig-zag galoppen, hvor det kniber lidt med pladsen til sidst.

Iøvrigt flotte overgange fra samlet skridt op i passage, fra passage til galop og fra galop til samlet trav - alle sammen med stor lydighed og koncentration.

Efter endt hilsen og udridning for lange tøjler får Apache i bedste stil "råbt" til alle at han jo stadig er her.

En nydelse at se sådan et debut ridt.