Tredie del af 5 års klassen til UVM

Springbank og Zikade 

En afdeling med mindre spændende kvaliteter, men Dorothee Schneider fremviser trakehnerhoppen Zikade i en super flot og 100% afspændt form. Generelt kunne man godt ønske sig mere tryk fra bagbenene, men hele vejen er balanceret og udtryksfuld. Super velredet og villig hele vejen uden tøven. Parret slutter med 8,74 og ligner bestemt en klar finale plads.

Springbank VH e. Skovens Rafael med svenske Jeanna Högberg i sadlen viste allerede fra træningen hos Kittel, at han så ud til at være i form. Generelt godt billede, men alligevel med mindre spændinger under vejs, som ikke ser ud til at give det store udslag på pointtavlen. 

Hingsten Van Vivaldi ser ud til at være lidt tom for benzin under vejs, og galoppen mangler klart mere rummelighed og kvalitet over ryggen til at kunne give 8,8.

Hingsten Sir Olli ser også ud til at være påvirket af det varme vejr og bliver under vejs noget tung i rammen. 

Interessant bliver det at der fra næste år også skal gives en seperat karakter for fremtidsperspektivet. Både Springbank og Sir Olli i dag med samlet score på 8,98, med helt klart billede af Springbank som en fremtidens hest.