Egebjerggaards Dutchmann og Astrid Therkildsen Grøn gjorde flot figur i trøstfinalen

Ekvipagerne via trøstfinalen til UVM får mere end blot karakterer med hjem

Udover at trøstfinalen er adgangsgivende for de 3 bedste ekvipager videre til finalen, så er trøstfinalerne som bekendt også altid med uddybende kommentarer fra dommerne til UVM. Det giver både publikum og rytterne en meget bedre idé om tingenes tilstand, at man få uddybet hvad der ligger til grund for den enkelte karakter.

Opfordring til DRF

Igen her en STOR opfordring til DRF´s championatsfinaler om at indarbejde samme koncept - det giver en meget større interesse for trøstfinalerne, samtidig med at de ekvipager som ikke når med til finalen også får en mundtlig kommentar med på vejen, og ikke går "tomhændet" hjem blot med karaktererne og en erfaring rigere.

Astrid og Dutchmann får rosende ord fra dommerne 

Den mundtlige beskrivelse efter ekvipagens ridt var bl.a. følgende: 

"En dejlig elastisk trav med power og sving. Desværre rides traven en smule over tempo. Skridten er aktiv og god takt, men mister lidt rytmen i hjørnerne. Galoppen er dejlig op ad bakke med godt spring, men man kunne godt ønske sig lidt mere sug på tøjlen. En elegant og talentfuld hest for fremtiden, hvor rytteren bør passe lidt på tempoet". 

I skrivende stund var klassen endnu ikke færdig men den danske ekvipager ligger pt. nr. 2 og ligner en finaleekvipage.