Carl Hester og Wanadoo vinder Grand Prix kür i Saumur

Aftenens sidste ekvipage var Carl Hester og Wanadoo. Det var nok ikke for ingenting at han igår havde udtalt efter sine 4. plads at han havde aldrig set så lille en roset. Det fakta ville han så bare lige have lavet om til i dag. 

Må sige at uanset Wanadoo ikke er rutineret på Grand Prix niveauet, så følger han uden tøven anvisningerne fra sin rytter hele vejen. Og Carl giver gas der hvor der kan gives gas, og holder lidt igen hvor det er nødvendigt - top klasse timing. Når man ser dagens ettere er man ikke i tvivl om filosofien fra Carl Hester er "her skal der angribes" = optimal power, som desværre ikke lykkedes optimalt på dagen. 

Anders Dahl bringer gårsdagens skarphed med til küren med gode piaffe/passage ture og flot form. Trav traversaderne kunne godt være mere smidige. Der indløber et par mindre bagbens fejl i etterne. Vel-timede pirouetter med god kvalitet.

Rikke Svane viste en mere motiveret og selvgående Finckenstein i dag. Flot trav tur med smidige traversader. Den samlede skridt med overgang til piaffe og ud i den frie skridt fungere flot i dag. Snorlige serier på midterlinien og god kvalitet i pirouetterne. 

Bernadette Brune med Spirit of the Age og Henriette Andersen med Warlocks Charm bliver flot og fortjent placeret som delt nr. 4. Henriette har tydeligt mere kontrol i piaffe turene i dag, og ellers med super god kvalitet generelt. Hele turen i flot og let form.