Stævnet på Gestüt Peterhof er startet i dag

Formiddagen med en kombineret 3 års og 4 års klasse 

Vallakken Quel Filou e. Quaterback/Stedinger kommer med en helt frisk bronzemedalje fra Bundeschampionatet hvor Eva Möller red ham. I dag blev han redet til sejr af Sascha Schulz med en samlet score på 9,0. Placeret som nr. 2 er Helgstrand Dressage / Gestüt Peterhof hingsten D´avie 8,4 med Hannah Milena Rother i sadlen. En nydelig præsentation af den smukke og velgående hingst. I dagens anledning havde Dorothee Schneider taget tjansen som hestepasser, og stod klar til den sidste finpudsning inden hingsten skulle præsenteres for dommerne ved hånd. 

5 års klassen

Her vinder Dorothee Schneider med vallakken First Romance og med det meget nærtbeslægtede navn med For Romance og et bevægelsesforløb meget i samme kaliber, kunne man fristes til at tror der var mere end fader-lighed, men First Romance er rigtig nok efter Fürst Romancier og så med Day-Dream som mf.

Danske Kristine Møller og Standing O´Vation e. Imperio / Consul bliver flot placeret som nr. 2 med 8,04. Standing O´Vation går med en skønt naturligt sving og gummi i traven med god skulderfrihed. God skridt. I galoppen mangler der endnu lidt mere balance og styrke.

6 års klassen

Det er ingen skam at blive slået af en Verdensmester. I dommerpanelet var første kommentar fra Katrina Wüst, også at det var en fornøjelse at få lov at dømme Verdensmesteren. 

Igen i dag leverede parret en flot præstation. På pointtavlen har mon dog lige fået forbyttet skridt karakteren og galop karakteren.

Igen her i 6 års klassen viser Kristine Møller en super velgående hoppe. Denne gang med navnet Pequignet e. Prinz K3/Silvermoon. Skøn power hoppe, velgående i alle 3 gangarter. Meget spændende fremtidshest. Ekvipagen slutter som nr. 4 med 8,24.