Dansk Varmblods forårsauktions kollektion med masser præstationsblod

19 dressurheste kommer under hammeren til Dansk Varmblods forårsauktion

Auktionen finder sted lørdag den 19. Marts i hal M EQUSANA arena kl. 15.45, hvor der traditionen er dækket flot op til publikum.

Om kollektionen siger DV´s sekretariatschef Casper Cassøe:

"Vi har en rigtig god kollektion klar til forårsauktionen med velgående heste med super præstationsafstamninger, som helt sikkert opfylder kravene hos kvalitetsbevidste indkøber / rytter."

Kollektionens absolute mest spændende hest iflg. H2R  er den 4-årige vallak Santin Lindebjerg e. Sandro Hit / Schufro / Maraton. Super langbenet, smidig i alle tre gangarter og træder flot af jorden. Naturlig form op ad bakke - en meget spændende fremtidshest. 

Santin Lindebjerg er en dressurbetonet hest ud over det sædvanlige. Han er en højtstillet, storrammet og meget velbygget vallak. I trav går han op-ad bakke med stor rummelighed og indundergreb. Også i galop går han med stor rummelighed og er smidig i bevægelsesforløbet. Bevægelsen er endvidere karakteriseret ved at være med stor knæ- og haseaktion. Santin Lindebjerg er ud af en virkelig præstationsstærk hoppestamme. M er også mor til sølvmedaljehoppen Miss Mia Lindebjerg. På morsiden findes endvidere 3 led af elitehopper, hvor MM også er tildelt sølvmedalje for afkom. MM er mor til A-hesten i dressur Jupiter samt 2 B-heste i dressur Eevee og Don Diablo. Endvidere er hun mor til elite- og bronzemedaljehoppen It´s Me. MMM er mor til 2 A-heste i dressur henholdsvis Dominent og Francisco L. Desuden er hun mor til B-hesten i dressur og bronzemedaljehoppen Amadi Nørgaard. Videre fra denne hoppestamme findes flere medaljehopper og rideheste med mange sportslige præstationer.

Et kig på Santin Lindebjerg som også har været en del af DV´s Eliteføl kollektion.

 

Se hele kollektionen her. 

Auktionen streames også live på Clipmyhorse.