Flot punktum for to ugers stævne i Jerez

Carl Hester og Nip Tuck sluttede deres to ugers ophold af i spanske Jerez med en personlig bedste score på 77,412% i dagens Grand Prix Special.

Ikke så meget at pege fingre af: "Nip Tuck GBR-super h,hp+,sharp on letters, lots of spring/power for pa, wk+, pp+, hp++, superb series, ex ca+, high quail pio, expres final!" 

Også Charlotte Dujardin og Barolo sluttede godt af med en 2. plads. I dag med lidt "skønshedsfejl" som mest af alt lignede lidt træthed hos Barolo.

Alle de britiske ryttere lettede her til aften fra lufthavnen på Gibraltar, mens der for Team Hester hestepasseren Alan Davies venter en 3 dages tur, inden hestene er hjemme i deres egen boks i England.

At være superstjerne

I den første uge i Jerez fik Charlotte Dujardin og Valegro virkelig deres stjernestatus at føle, da de ikke kunne bevæge sig et skridt udenfor stalden uden både kameraer og videokameraer havde fokus på dem. Også i stalden havde hestepasser Alan svært ved at holde nysgerrige fans på afstand, så en sød lille note blev sat op:

Photo credit: Richard Davison

Photo credit: Richard Davison

Valegro er skarpere end nogensinde

De 2 ugers træningsophold i stævneomgivelserne har givet teamet omkring Valegro og Dujardin et rigtig godt fingerpeg om formen. Og som Carl Hester uden tøven i stemmen udtrykker det:

"Valegro har aldrig været bedre end han er nu".

En tur i stalden bag den kæde der var sat op i døren, gav også en helt særlig fornemmelse, udover at stemningen i den britiske lejr var i top, så stod der én hest som ganske enkelt lignede en KONGE og opførte sig lige så høfligt.

Hele tiden med overblik over hvor hestepasser Alan var og om han måske var på vej med en tot hø eller lignede, og naturligvis med en anerkendende brummen da han var på vej. Imens sad Charlotte og iagttog verdens bedste Valegro, som mest af alt lignede verdens sødeste hund. Hvorefter hun i næste minut rejste sig, for at tage ham med ud på en aften gåtur, iført grime og kæde, da Valegro var lidt mere end almindelig kæk.

Når snakken med Carl Hester går på Valegro, er man ikke et sekund i tvivl om Carl´s stolthed og følelse for Valegro. Det stikker så dybt at man bliver helt stille, når Carl Hester i meget få og præcise ord fortæller om verdens mest unikke hest - Valegro.