Podcast med svenske Paulinda Friberg

Et åbent og ærligt interview med svenske Paulinda Friberg om hverdagen, og ikke mindst hendes tophest den 15-årige super hoppe Di Lapponia T e. Donnerhall.

Små spændende ting under vejs i interviewet:

  • Vidste du at Paulinda Friberg selv har 5 heste - en datter efter Di Lapponia T og hingsten Topas samt dennes tre afkom?
  • Di Lapponia gik sit første stævne som 7 års og debuterede i Grand Prix som 12 års.
  • Som underviser er det vigtigt at lytte til sine elever - det er jo dem der betaler dig for hjælpen, fortæller Paulinda blandt andet - ikke noget med at tjekke SMS eller tale i telefon, men være fokuseret på eleven i de 30 eller 40 minutter det nu gælder.
  • Ridningen er som en pyramide, når den brede basis bund er på plads kan man bygge på.
  • Ca hver 3 uge mødes ekvipagerne på "knytkalaset" (ekvipager i og omkring den svenske elite), hvor der udover socialt samvær også er træning ved Kyra Kyrklund. Med et enkelt ord beskriver Paulinda Friberg Kyra Kyrklund - "hun er magisk"
  • Omkring 11 svenske ekvipager er aktuelle til det svenske landsholds 4 pladser til OL i Rio. Di Lapponia T og Paulinda tager for alvor hul på forberedelserne frem mod OL ved deltagelse i CDI4 stævnet i Hagen om knap 3 uger.

Et interview som kommer rigtig langt omkring, og bestemt 52 minutter som er værd at læne sig tilbage og lytte til (interviewet er på svensk og produceret af hästsnack)

Paulinda Friberg interview