Det var hingstenes Nürnberger Burg-Pokal kvalifikation på Hof Bettenrode

Vitalis og Isabel Freese finaleklar med 78,66% sejr i dag

Længste strå trak den skønne 9-årige Vitalis med norske Isabel Freese i sadlen. En hingst som altid har haft et særlig "sweet spot" hos H2R, hvor hans afkom tilbage i 2011 for første gang fangede fuld opmærksomhed, og siden den tid gang på gang har været i søgelyset på auktionerne og nu også aktuel med afkom til UVM. 

Ingen tvivl om den store imponerende hingst selv medbringer noget helt helt særligt når man ser ham på konkurrencebanen. I dag umiddelbart med lidt for mange småting, men med bl.a. 10 for trav øgning og et klart 10 tal for traven hos den ene dommer, samt flere 9-taller under vejs, så samles pointene jo løbende uanset, 3 små fejl under vejs. I den 2. skridt pirouette er det tydelig at en flue eller lignede genere ham på bringen. I 3´er serien starter han selv på serien lige ud af hjørnet, og da parret vender ad midten til slut i galoppen, springer han en enkelt gang om bagi.

Se turen nederst i nyheden her.

Dagens nr. 2 bliver Beatrice Buchwald med hingsten Den Haag e. Diamond Hit / Florestan. I dag har Beatrice en flydende og rigtig solid tur uden fejl. Et par som vi helt sikkert vil se i en af de fremtidige kvalifikationer igen.

Nr. 3 bliver Kira Wulferding med hingsten For Romance. En ekvipage vi indtil nu har haft til gode på konkurrencebanerne. Med hans blot 7 år og et rigtig travlt job som avlshingst, må dagens præstation betegnes som mere end godkendt. Ingen øvelsesmæssige svagheder, kun små detaljer, som mest af alt ligner konkurrencebane justeringer.