Hvem skal ride UVM på 4 heste for 3 nationer?

Severo laver historie til det kommende UVM

Det kan godt ske tidsskemaet har været en smule anstrengt for Severo Jurado Lopez de sidste par dage, men det har bestemt heller ikke været forgæves.

Dagens tur til Ermelo - med en sen start i 5 års klassen, faktisk så sent at det kun var dommerne som ventede i Ermelo, på at Severo og Grand Galaxy Win skulle ride ad midten. Resten af klassen havde nemlig allerede havde gjort deres ture færdig i formiddags, men med super smidighed fra UVM folket i Holland gik tingene alligevel op i en højere enhed. 

Danmark, Spanien og Holland

Severo er som bekendt allerede klar til at forsvare sin VM titel fra sidste år sammen med DV hoppen Fiontini, derudover er han også udtaget for Danmark på Rockson. Samtidig er han også udtaget med KWPN hingsten Franklin til at repræsentere Spanien, og sidst men ikke mindst er han så i dag blevet kvalificeret med Grand Galaxy Win, en præstation som vidst ikke tidligere er set i UVM´s historie at samme rytter har 4 heste med fra 3 forskellige nationer. 

Måske skal det lige nævnes at inden turen gik til Ermelo i dag, red Severo lige Grand Prix Special på Lorenzo og blev placeret som nr. 6 med 76,176% - den lille effektive spanier er også klar til OL!