Victoria´s Secret med Beatrice Buchwald vinder 5 års kvalifikationen i Ermelo

Stærke tyskere i toppen af feltet

Vitalis / Fidermark datteren Victoria´s Secret blev fremvist på flotteste vis af Beatrice Buchwald som jo til dagligt er berider hos Isabell Werth. Der er ingen tvivl om når man ser en rytter som Beatrice ride programmet at det hele handler om timing og balance, selvfølgelig sammenholdt med hestens kvaliteter.

Victoria´s Secret er særdeles velgående i trav 9,3, rigtig god skridt 9,2, og en super god galop til 9,5. Karakteren for skridten er dog ikke helt til det niveau, hvis man sammeligner med vallakken Quel Filou e. Quaterback / Stedinger som fik 9,3 for en helt helt ekstra ordinær afspændt marcherede skridt.

Placeret som nr. 2 og nr. 3 var umiddelbart ikke helt indlysende at se. 2 velgående heste, men nr. 3 Dancing World synes at have et klart "balance problem" under vejs i traven, som alligevel bliver belønnet med 8,8. Tror umiddelbart alt kan ske på de to pladser når finalen rides på lørdag.

Hingsten First Ampere med Tessa Frank viser super ridelighed, men umiddelbart er tyngdepunktet i traven ikke helt der hvor man kunne ønske sig det for en kommende fremtidsstjerne. 

Totilas sønnen Govenor med Adelinde Cornelissen viser lethed i bevægelsesforløbet. Traven mangler stadig noget udvikling, ligesom skridten ikke er med den sidste smidighed. Galoppen er velbalanceret med god rummelighed og super evne til at samle sig. 

Quel Filou med Sascha Schultz i sadlen enterer i imponerede form, men under vejs bliver det en tur med hovedet momentvis lidt på sned. Dagens absolut bedste skridt til 9,3! Bestemt en karakter som kunne have fået et par hak op uden problemer.

Lille Lottie Fry (Charlotte Fry) som til dagligt er flittig staldrytter hos Van Olst Horses, viser den store velgående Graaf Leatherdale frem i super form. Graaf bevæger sig naturligt med tryk på bagbenene i både trav og galop, mens dagens skridt bliver lidt spændt. En fremtidshest som giver et flot billede på banen. 

Grand Galaxy Win og Severo Jurado Lopez leverede en super god tur i afspændt form og uden pres. Galaxy træder flot af jorden i både trav og galop og står i en flot form. Skridten er regelmæssigt med god takt, men hvor man godt kunne ønske sig lidt mere overtrædning. 

Glamourdale med Benjamin Maljaars fra Van Olst Horses giver et flot billede. Aktiv trav i en naturlig form, top top galop som dagens absolut bedste, men også bedst belønnet med 9,7. Skridten bliver lidt for hektisk i dag.