Valegro og Charlotte Dujardin er tilbage på konkurrencebanen i super stil

Top motiveret men en smule rusten

Naturligt er det, at ekvipagen var lidt stævne rusten efter næsten et år udenfor konkurrencebanen. Og "rusten" var til at få øje på nemlig med fejl i toer serien og efter den sidste piaffe på midterlinien, hvor skarpheden - nok mest fra chaufføren udeblev, og Valegro mister de sidste meter af passage turen. 

Men der imellem giver parret de highlights vi kender dem for og elsker dem for. Timingen i indridning - parade - fremadridning i samlet trav giver bare "wauw det er jo derfor vi nyder dressuren når en af verdens allerbedste ekvipager rider ad midten". Masser af positiv power fra både hest og rytter giver en helt speciel oplevelse.

Piaffe og passage i bedste og flotteste stil med aktivitet og regelmæssighed. Øgninger og traversader i både trav og galop, hvor den gennemarbejdede Valegro svarer hele vejen. Den frie skridt kunne man godt ønske sig med lidt mere overtrædning, ligesom man også godt kunne ønske sig lidt skarpere direkte på bogstaverne i overgangene op i passage fra middeltraven og overgang ved M, ligesom efter skridten op i passagen igen ved M.

Med sådan en optræden kan man kun glæde sig endnu mere til det går løs i Rio i næste måned.

De andre top britiske ekvipager er også klar

Carl Hester og Nip Tuck viser en top timet tur. Den frie skridt lidt for konservativ og en lille uro ud af den 2. piaffe tur. Masser af ro og overblik hele vejen. 

Spencer Wilton rider sin livs tur på Super Nova i dag. Et fantastisk visitkort og tak for tilliden, da han jo forleden blev udpeget som den 4. ekvipage til teamet i Rio. Må uden tvivl have givet den mavefornemmelse hvor han kunne gå ind og vise hvorfor han er blevet valgt. Super Nova satte ikke en hov forkert - kun lige et lille changement efter den frie galop. Og det ligner bestemt en opgave (og har altid været en opgave) at få den store vallak til at blive ved sin rytter, og samtidig administere den positive power og kvalitet. Det mestrede Spencer til fulde i dag. 

Fiona Bigwood og Atterupgaards Orthilia leverer varen omend ikke i samme sprudlende form som før set. Piaffe og passage er bare en gangart som Orthilia mestre sammen med Fiona på en helt særlig og afspændt måde. Der indløber fejl i toer serien, og det første changement i etterne er knap gennemsprunget. Begge pirouetter bliver lidt for forsigtige. 

Henriette Andersen bliver flot placeret som nr. 5 med Warlock Charm, selvom piaffe turene stadig mangler den sidste afspændthed, så er det en tur i flot form, balance og power uden fejl. Henriette har også Flavio med til start som nu slutter som nr. 9 med. 

Ulrik Mølgaard og Michigan er eneste danske ekvipage i det 24 ekvipager store felt. Parret kommer flot fra start med masser af power. I den første piaffe tur træder Michigan på sig selv med for hovene og det giver lidt uregelmæssige trin. Den første del af passage turen mangler mere bæring og afskub. Men derfra en fejlfri tur som placere ekvipage som nr. 8 med 67,84%.

Se resultatet af klassen her.