Vilhelmsborg med masser af sport i dag

Inden det går løs med elite hopperne og elite føllene stod fredagen på sport i de flotteste kulisser fra det netop overstået pony EM.

Der var ingen tvivl om at bølgerne fra det helt ekstraordinært flotte stævne stadig gav genlyd, ikke mindst hos ponylandstræner Jette Nevermann Torup og holdleder Rigmor Kristensen. Begge stadig med de brede smil, både pga. de flotte danske dressur præstationer, men ikke mindst pga. hele stævnefoløbet og organiseringen af et så flot mesterskab på dansk jord. Som en ekstra og bestemt ikke uvæsentlig bemærkning, havde den hollandske chef d'equipe Tineke Bartels rejst sig op på chef d'equipe mødet under EM, og rost stævnet som det mest velorganiserede i alle de år hun havde været med. Et cadeau som uden tvivl også vil være plusser i bogen for evt. World Cup finale mulighederne til Danmark.

Det flotteste sensommervejr i 30 grader med en frisk vind, gav ekvipagerne optimale forhold i dagens Prix Sct. Georg hvor Carina Cassøe Krüth og hoppen Audrey viste en korrekt og ukompliceret tur med rigtig fine kvaliteter. Parret blev skarpt forfulgt af den store velgående vallak Ludowitz med Maria Anita Andersen i sadlen. Under vejs er det med flere anerkendende klap fra Maria og en særdeles tilfreds rytter efter sidste hilsen.

Australske Simone Pearce og avlshingsten Bøgegårdens Boney M er et nyere makkerpar. Øvelsesmæssigt med rigtig gode takter og kvaliteter, men under vejs bliver turen med lidt for synlige/kraftige rytter signaler.