Beriderelev - nu også hingsteejer

Vesterdams Vevalentino nyklippet og klar til Herning - photo credit: Michelle Matheisen

Vesterdams Vevalentino nyklippet og klar til Herning - photo credit: Michelle Matheisen

Et kig ned over listen med de nye godkendte hingste fra kåringen i Herning levner ikke meget plads til "nye ansigter". Alligevel sniger der sig et par ukendte navne ind på listen over ejere af hingste som gik gennem nåletøjet, og som lige nu er i gang med 10-dages testen hos Torben Frandsen. 

20-årige Michelle Mathiesen er et af de "nye navne". Hun ejer af den 3-årige hingst Vesterdams Vevalentino e. Blue Hors Veneziano/Weltjunge/Crelido, avlet af Stutteri Vesterdam v. Erik Faber i Brande.

Historien om Vesterdams Vevalentino starter egentlig helt for 7 år siden. Dengang var den blot 13-årige Michelle Mathiesen bare en flittig ridepige som brugte al sin fritid i stalden hos Stutteri Vesterdam i Brande, og efter mange timers hestearbejde havde hun endelig sparret sammen til sin egen hest, en 3 års hoppe Vesterdams Asmaya RDH e. Weltjunge/Crelido. Desværre satte en gaffelbåndsskade en stopper for de dressurmæssige drømme for Michelle sammen med Asmaya, og istedet flyttede Asmaya tilbage til Stutteri Vesterdam for at være avlshoppe.

Aftalen blev bl.a. at Stutteri Vesterdam måtte trække et føl på Asmaya, og hingstevalget blev en fælles beslutning mellem Helle og Erik Faber fra Stutteri Vesterdam og Michelle. Allerede fra første færd viste det unge hingsteføl kvaliteter, og da Michelle fra dag 1 havde været i stalden for at følge med var det jo som hun fortæller allerede hendes føl, dog gik der lige 3 månederne inden tingene faldt helt på plads og Michelle var endelig ejer af hingsteføllet.

Hele Vevalentino´s opvækst har været sammen med kammerater og masser af fold tid. Som 2 års var Michelle inviteret til Blue Hors for at vise ham frem, og der gik det for alvor op for hende at han nok havde hingste kvaliteter, idet beskeden fra Blue Hors var klar og tydelig: "Han bliver helt sikkert udtaget fra forbesigtigelsen, og bliver også godkendt i Herning".

Så frem mod forbesigtigelsen på Vilhelmsborg satte Michelle den unge hingst i gang med let longe træning, idet hun vidste at selve forbesigtigelsen indeholdte mønstring og longering, og iøvrigt ikke kendte noget til det at skullle fremstille en hingst. Hele vejen igennem har det super temperament på den unge hingst været en kæmpe fordel, fortæller Michelle. Den spændende dag på Vilhelmsborg var bare et skridt på vejen, og Michelle kunne vende hjem med en unghingst som var klar til Herning. Bagefter kan Michelle bare smile over erfaringen og succesen på Vilhelmsborg, da Vevalentino bl.a. var den eneste hingst som ikke var klippet til lejligheden. Så stod den på et par måneders fri igen, inden forberedelserne frem mod Herning.

I januar valgte Michelle at Vevalentino skulle tilrides, og da hun allerede selv havde stor erfaring fra sit tidligere fritidsjob hos Stutteri Vesterdam med tilridning af de unge heste, var recepten klar. 10 minutters longering, far i enden af longen og gav et ben, travede et par runder i longen og efter red hun frit på Vevalentino - det var første gang i sadlen. Næste gang var ugen efter hvor Michelle selv satte foden i bøjlen og red afsted. 10. gang i sadlen var på tur med farmand ved siden, og derefter trav og galop frit på den nærliggende mark. 

Til daglig er Michelle 2. års beriderelev hos Kim Andersen på Brande Sportsrideklub, der også har været behjælpelig med de sidste detaljer inden Herning. Når 10-dages testen forhåbentlig er veloverstået på torsdag, er det planen at Vesterdams Vevalentino skal stationeres hos Lars Fedder i bedækningssæsonen, da han også har været Michelle behjælpelig med heste i læretiden.