Målet var EM (video)

En top stolt Anna Zibrandtsen som slutter som nr. 6 i küren

En top stolt Anna Zibrandtsen som slutter som nr. 6 i küren

For 4 måneder siden købte Anna Zibrandtsen hingsten Arlando. Et af målene var at kunne kvalificere sig til EM og få en plads på det danske landshold. Den del blev fakta efter et par flotte ture i Aachen, hvor ekvipagen beviste overfor både sig selv og landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein at de var et nyt kort til det danske hold. 

I dag kunne Anna så ride ad midten for første gang nogensinde i kür, og ydermere bliver placeret som nr. 6 - en enestående præstation, som giver genlyd overalt. 

Det danske landshold brillierede også med at faktisk alle 4 ekvipager var kvalificeret til küren, hvilket aldrig før er sket, og så slutter de 3 ekvipager som fik adgang til küren som nr. 3, 6 og 7 - dressurhistorie når det er bedst. 

Med sådan en afslutning, kan landstræneren nu "læne sig tilbage", og holde en velfortjent ferie, for Danmark har nu opfyldt kravet fra Team Danmark om fortsat støtte, som betyder at der kan lægges seriøse planer for fremtiden. Kravet fra Team Danmark hed medalje til EM.