Skarp top i dagens Grand Prix klasse i Frederiksværk

Bohemian og Cathrine Dufour - photo credit: H2R

Bohemian og Cathrine Dufour - photo credit: H2R

Mens gårsdagen bød på maj regn og slud, så kunne Grand Prix ekvipagerne nøjes med en par dråber i dagens klasse i Frederiksværk.

Dagens dommerfelt talte to af Danmarks absolut mest erfarne internationale 5* dommere Susanne Baarup (C) og Hans Christian Matthiesen (H), samt A+ dommer Christine Prip (B). En opgave som Christine Prip naturligvis havde set frem til, og som hun klarede med bravour set ud fra pointtavlen og niveauet i forhold til de to internationale top dommere.

Efter klassen fangede H2R Christine Prip til lidt detaljer omkring de tre først placerede ekvipager.

Bohemian: “Top top kvalitet i piaffe/passage ture med super skarpe overgange i flot bæring. Lidt små spændinger men godt administreret af Cathrine, lidt uro i første øgning, og Bohemian springer kort i galop i den første overgang fra samlet skridt til passage - ellers kvalitet hele vejen rundt.”

Sådan Que: “Nanna med super flot arbejde med Que, der er i positiv udvikling og er godt etableret på niveauet. Meget regelmæssig passage/piaffe med løft og sikre overgange. Eneste man måske kunne ønske her er lidt mere vinkel i forbenene, bliver pt. lidt understillet i vinklen. Forbedret galop kvalitet og sætter sig flot i balancerede pirouetter. Serierne er rene, men de svinger endnu noget, og savner mere rummelighed.”

Adrenalin Firfod: “Top charmerende Firfod, der viser kvaliteter hele vejen rundt og tegner godt for fremtiden. Savner endnu de sidste styrke til at holde næsen fremme hele vejen rundt. God teknik og højdepunkter i flotte gennemsprungne serier der kommer til at give rigtigt godt når næsen kommer de sidste stykke frem. Helene havde også en god tur på Aston Martin med gode serier og godt løft i pi/pa.”

Screen+Shot+2019-05-04+at+19.29.40.jpg