"Før det går løs" til Unghestechampionatet

Årets Unghestechampionat i Herning bliver en spændende oplevelse

Et kig ned over deltagerlisten vidner om rigtig mange afstamningsmæssig spændende ungheste, flere avlere repræsenteret med mere end en hest, mange gengangere af rutinerede ryttere, heldigvis også helt nye ansigter er klar, og sidst men ikke mindst den dominerede hingst som har flest afkom udtaget til Unghestechampionatet 2023 er i år Sezuan sønnen Secret med i alt 8 afkom, efterfulgt af Revolution med 7 afkom. Iøvrigt er det debut i Herning for Secrets rytter svenske Jessica Lynn-Thomas som skal ride unghestechampionatet på JJ Spencer.

En del får travlt som de plejer i Herning, men hvor travlt?

Straight Horse v/Eva Götzsche og Mogens Pedersen får en ekstra travl “hingstekåringsuge”, da de udover at være avlere af to unghingste til kåringen, er de også repræsenteret med et afkom i unghestechampionatet.

Stutteri Atterupgaard v/Kristine Munch Sinding er avler af 3 afkom i unghestechampionatet og har derudover og unghingst med til kåringen.

Bakken Dressage v/Silje Bakken og Michael Flintrup er som sædvanlig deltager i unghestechampionatet. I år med 5 heste fra Bakken Dressage, hvoraf Silje selv rider på de 4 ungheste.

Stutteri Majlund er repræsenteret via 3 afkom ligesom de også har unghingst udtaget, mens Stutteri Greven har 2 afkom med i år i Unghestechampionatet.

Stutteri Worre v/Rune og Mogens Worre er avlere af 3 afkom som er med i Herning, 2 unghingste til kåringen, hvoraf de stadig er ejere af den ene, samt en unghest i unghestechampionatet. Lena og Rasmus Dalsgaard fra Vinderup er avlere af to unghingste til kåringen samt en unghest til championatet.

Berider Lotte Straarup fra Fyn en af de ryttere som altid er at finde på deltagerlisten, i år med 2 heste, ligesom også bl.a. Steen Steensen Blicher har 2 heste med, Ida Hoffmann-Bang med 2 heste og Anders Hoeck med 3 heste.

To ryttere Susanne Oldenburg og Taira Nissen komme på egen avlet hest, hvor de også selv er ejer.

Her finder du alle oplysninger om Unghestechampionatsdeltagerne.

Tidsplan for unghestechampionatet:

  • Onsdag: kl. 15.00 - egen rytter 1. del

  • Torsdag: kl. 11.15 - egen rytter 2. del

  • Fredag: kl. 18.00 - trøstfinale (hal M)

  • Lørdag: kl. 08.15 - testrytter 1. del

  • Søndag: kl. 12.45 - testrytter 2. del