Maraton Egnethedstest weekend i region 3 startet i dag på Stutteri ASK / Blue Hors

Dagens podie - vinder Soulsister L med Emily Nielsen, delt nr. 2 Sanne Henningsen med Grafitti´s Fast Lane II, Steen Steensen Blicher med Strandholts Daydream og Tina Kirkegaard med Feverfew - foto: H2R

Med både dressur og springning på egnethedstest programmet i weekenden, og med en ekstra dag søndag formiddag for dressurfolket, så er der dømt masser unghesteridning hele weekenden på Stutteri ASK / Blue Hors på de fantastiske faciliteter.

Lørdagens egnethedstest var med 67 startende ekvipager. Sejren gik til den ultra smukke og velgående sølvmedaljehoppe Soulsister L e. Secret / Apache med Emily Nielsen fra L-Horses (Maria Skodborg Rudbeck og Karsten Bundgaard). Dagens højeste karakter var et 9-tal som Soulsister L velfortjent fik for skridten. Samtidig afvikler Soulsister sin trav bevægelse med kvikhed op af jorden, og går med dejlig udtryk i alle tre gangarter, rigtig god op ad bakke kvalitet i galoppen, og en super skridt med fin overtrædning og dejlig smidighed. Travkvaliteten synes dommerne tydeligvis ikke var af samme høje kvalitet for fremtiden som H2R så den.

Blikket på fremtiden

For H2R handler egnethedstesten ikke alene om nuværende kvaliteter, men i stor grad også at forsøge at spotte potentiale og kvalitet til fremtiden.

Fremtidslisten iflg. H2R fra i dag indeholder:

Soulsister (1), Strandholts Daydream (2), Grafitti´s Fast Lane II (2), Karmamio (nr. 8) afvikler sit bevægelses forløb let og smidig med naturlig op ad bakke tendens, Vivace (nr. 10) en skøn power hest med god naturlig styrke og balance samt Magic´s Jackpot (nr. 21) super udtryk op ad bakke, skrap og kvik af jorden i traven.

H2R har fanget et par klip af Soulsister L sammen med dommer kommentarer ⬇️

Under vejs i løbet af dagen fangede H2R lidt videoklip, som kan findes via Instagram historier her.