Dommer Bjarne Nielsen, avler & ejer Heidi Dyhrberg Andersen, Michaela & Kingsly, dommer Vicky Nortvig og dommer Rune Willum - foto: H2R
CS Equestrian rytter Michaela Navrsted nåede lige hjem fra succesfuld OLD, og tog sejren til den afsluttende Egnethedstest idag på Stutteri ASK/Blue Hors.
Avler og ejer Heidi Dyhrberg Andersen fortæller her i det lille interview om Kingsly, og udtrykker stor taknemmelighed overfor Michaela og teamet hos CS Equestrian, der i løbet af 6 uger har gjort Kingsly flot klar til dagens opgave.
Grundet den store tilslutning til årets egnethedstest, blev der med en ekstra kvalifikation heldigvis plads til at alle fik mulighed for at deltage.
Efter en fuld dag i går lørdag med 67 ekvipager, var dommer teamet klar til 20 ekvipager fra morgenstunden i dag. Umiddelbart kunne man godt have tænkt sig at afvikle alle ekvipager på en dag, men efter grundig overvejelse blev det over to dage. En beslutning som tydeligvis også var fornuftig i forhold til dommerne, som alle tre var glade for at dagen ikke var længere i går.
Med omkring 260 ekvipager til egnethedstesterne i år, har tilslutningen aldrig været større og det glæder naturligvis dommerteamet, at se så mange ekvipager rundt i hele landet.
Listen med de 50 kvalificerede heste til Unghestechampionatet i Herning 2026 følger på seperat nyhed her på H2R.
Bjarne Nielsen gør status efter året egnethedstester:
