Efter blot 9 måneder som "chef berider" på Stutteri EVO, er Anne-Mette Strandby Hansen klar til championatsfinalen med tre hjemmeavlede EVO heste.
I den skønneste efterårssol gik turen i dag til Stutteri EVO, hvor Jane Serup Jensen og Anne-Mette Strandby Hansen var klar til at vise nogle udvalgte heste under sadel, og hvor det var tydeligt at den uddannelsesmæssige værktøjskasse og erfaring fra Anne-Mette allerede har båret frugt. En spændende samling af veltilpasse heste, hvor de sværeste øvelser var en naturlig del af dagens træning.
Derudover gik turen til græsfolden med avlshopperne og deres føl, som alle var klar til at blive nusset og hygget med. En af de dele som både Jane og Anne-Mette både er vigtigt men også super værdifuldt inden livet som ridehest startes.
Anne-Mette har sammen med Jane Serup Jensen, fået sammensat et rigtig godt team omkring hestene.
For både at have overblik, men også så alle kender dagens forløb, har Anne-Mette bl.a. indført, at man hver morgen mødes til "tavle-møde" på opsadlingspladsen, til en kort gennemgang af hvad dagen bringer, og hvilke heste der skal hvad.
Lyt med her 🎧⬇️
