Kirsten Svendsen, Martin Klavsen og Julie Kruse Hansen viser de førsteklasses hestefaciliteter frem på ejendommen i Bredsten - foto: H2R
Vestervang by JuMa er en dugfrisk ny forretning med Julie Kruse Hansen og Martin Klavsen i spidsen.
På ejendommen som er placeret i Bredsten, beliggende ca 10 min fra det gamle Blue Hors, har parret lejet sig ind i førsteklasses hestefaciliteter. Ejendommen har tidligere været ejet af Blue Hors, og været anvendt til ungheste, så ombygningen fra kvæggård til hestefaciliteter har Martin Klavsen oprindelig selv været en del af.
Der er allerede en del heste på stedet som tæller alt fra avlshopper med føl ved siden, unge hopper, unghingste samt et par rideheste. Et mix af egne, nuværende samarbejdspartnere samt nye kunder. Alle hestene under samme tag i en kæmpe isoleret hal, med masser plads, adgang til wrap 24/7 samt fri adgang til store solidt hegnede græsfolde, med fast bund helt ind til stalden samt frostfrie vandkopper overalt. Der er tænkt logistik, detaljer og miljø for både heste og de folk som skal have deres dagligdag på stedet.
Nyt staldafsnit bliver renoveret og etableret i løbet af kort tid, som skal være til hopper der skal have føl i foråret.
Udover Julie og Martin som har det daglige overblik og ansvar, er Martin´s mor Kirsten også flyttet ind på ejendommen, og kan når det er nødvendigt træde til som en del af teamet. Martin´s mor har gennem en lang årrække, jo været en del af avlssuccessen fra Vestervang, som hun drev sammen med Martins far der desværre gik bort sidste år.
Lyt med fra vores snak omkring kaffebordet 🎧⬇️
Tøv ikke med at kontakte enten Julie (Vestervang by JuMa Instagram) eller Martin (mobil 29120509) for at høre mere om konceptet for din hest.
