Indledende 6 års med Atterupgaard heste i spidsen - 13 finalister er klar

Dagens vinder Atterupgaards Daimi & Selina Vittinghus - screenshot/Clipmyhorse

Selina Vittinghus cruisede sig gennem to ture med Atterupgaards Daimi og Atterupgaards Bernachi. Hvem af de to der vinder finalen vil lørdagsformen fortælle, men lige nu ser det ud som om Selina er tættest på vinderpodiet. To veloplagte heste som begge var klar til opgaven, og som iøvrigt kendetegnede størsteparten af 6 års klassen. Enkelte havde lidt udfordringer i changementerne. Når det er sagt så skal man aldrig undervurdere Betina Jæger som idag slutter som nr. 3, med en ikke helt optimal tur sammen med Kiran G. Hvis finaledagen bliver med lidt mere åben form, lidt bedre kontakt i skridten og fire changementer i skabet, så kan alt ske.

Et kig ned over de finale kvalificerede mangler klart en ekvipage, nemlig Jestis La Liga med Betina Jæger. Klart for lavt et niveau pointmæssigt, idet parret bl.a. viste dagens flotteste parader, bedste tilbagetrædning, og gode changementer. Det var mere i retningen mod 9,0 end 8,0 som var ridelighedskarakteren for ekvipagen. Parret får chancen i morgen via B-finalen.

En ekvipage som dommerne ikke så top kvaliteterne i, var Svalegårds Disco med Søren Wind i sadlen. Generelt bevæger Disco sig med smidighed og afspændthed helt ud i baghovene i alle tre gangarter. Changementer sad i skabet. En af kommentarerne fra dommerne var at de synes Disco var spids i formen. Det er korrekt at Disco endnu ikke er musklet op i halsen, men formen var ikke spids.

Se H2R løbende kommentarer på de fleste af ekvipagerne her.

Med 13 finalister klar giver det alene 2 pladser fra morgendagens B-finale.

Se resultatet af indledende klasse her.