Den vigtigste liste frem mod OL 2016

Danskerne rykker tættere på deres OL hold kvalifikations situation fra Beijing i 2008

Ekvipagerne har frem til 6. marts 2016 for at samle bedst mulige score ud af i alt 4 scorer. Og hvis 3 danske ryttere kvalificerer sig individuelt er holdet klar. De individuelle pladser uddeles dels med 12 fra de forskellige verdensdele (se evt. tidligere nyhed om OL) samt yderligere de 6 bedst placerede via ranking.

Pr. 2/10 er den seneste opdateret liste offentliggjort fra FEI:



De svenske championater

Dagens 2. del af 6 års championatet blev vundet af Anna Österberg med Rolecz e. Rosewelt / Calino med 80,60. Parret kom fra en 13. plads i den indledende klasse og er derfor ikke blandt de kvalificerede til søndagens finale.

2. del af 7-års klassen blev vundet i flot stil af Jeanna Högberg med Dan Brown e. Dancier / Hohenstein. En meget velfungerende hest med masser af power og smidighed i både trav og galop. I dagens program er skridten momentvis spændt. Men et kvalitetsprogram hvor Jeanna kan få lov at ride hele turen og med et resultat på 74,123%. Nærmeste forfølger DV hingsten Zaladin MI e. Zack / Landtinus med Jan Brink som scorede 68,772%. En meget afventende tur, hvor det ikke helt ser ud som om Zaladin lader sig ride 100% efter Brink´s anvisninger. 

De svenske 3 års hopper i Sverige ikke på niveau med DV

Generelt var kvaliteten af de 3 års hopper i det svenske felt, ikke på det kvalitetsmæssige niveau som vi netop har set til DV´s eliteskue. Derudover så det for flere af hopper ud som om de ikke var redet ret meget - ikke at det er en kvalitet i sig selv for en 3 års hest, men et minimum når de 3 års heste fremvises under rytter må dog være at de kan gå rimelig stabilt til tøjlen.

Hingsten Ampere var repræsenteret med 8 afkom ud af 17 deltagere. Egentlig ikke med nogle karakteristiske "træk" hos hopperne efter Ampere.

Dagens 3 bedste hopper var efter Ampere/Schufro, Ampere/Archipel og Floricello/Belissimo M - sidstnævnte meget langbenet og elegant model. 

Hingstekåring i Herning nu også med CDI3 dressur

Nyhed på www.varmblod.dk i dag

Vi går all inn

Når Dansk Varmblod invitere til årets hestefest i midten af marts i MCH Messecenter Herning, så satser forbundet stort for hingstekåring med meget mere bliver i år suppleret af et internationalt 3-stjernet dressur- og springstævne – og billetsalget starter nu!

Dansk Varmblods sekretariatschef Casper Cassøe Krüth er en glad, men også lidt bekymret mand i disse dage. Efter Dansk Varmblod igennem flere år har ansøgt forbundet om tilladelse til at lave internationalt stævne i forbindelse med den store, særdeles velbesøgte hingstekåring i MCH Messecenter Herning i marts, har rideforbundet nu endelig givet sin tilladelse.

Med tilladelsen i hus er der nu lagt op til, at danske og internationale eliteryttere kan få glæde af at konkurrere i de fantastiske rammer Dansk Varmblod hvert år skaber i samspil med de engagerede medarbejdere i Messecenter Herning. Så det er ikke så mærkeligt, at sekretariatschefen nu er en glad mand, for han ser i høj grad frem til at give publikum en oplevelse af de helt særlige fra den 17. – 20. marts, hvor hestene for første gang rykker ind i Jyske Bank Boxen.

Det helt nye Herning

Grunden til sekretariatschefens let bekymrede mine er, at den store satsning med internationale konkurrencer i kombination med Dansk Varmblods kåring af hingste, medrivende shows, forårsauktion, Unghestechampionat, gigantisk messeområde og flere clinics kræver en stor, ekstra indsats af forbundets sekretariat og ledelse samt ikke mindst af de mange engagerede frivillige, som hvert år i Herning er de, der bær arrangementet frem.

Når Dansk Varmblods eventet i år rykker ind i Boxen, og dermed udnytter samtlige messehaller i Herning, så er det en gigantisk satsning, som kun kan lykkes, såfremt forbundets gode sponsorer og samarbejdspartnere støtter op omkring hele arrangementet.

- Vi glæder os helt vildt til at komme i gang med arbejdet. Nu har vi det formelle på plads med rideforbundet, og det er nu vi skal have fundet financieringen til de internationale klasser, og det håber jeg meget på, at vi finder de kommende uger. Nu har vi sagt ja til udfordringen – til heste i Boxen, så nu går vi for alvor i gang, understreger Casper. 

De internationale spring- og dressurklasserne bliver afviklet på 3-stjernet niveau med tre verdenranglisteklasser i springning og en samlet præmiesum på op mod en million i alle konkurrenceklasserne.

Han lover publikum, hingsteholdere og ryttere, at forbundet nok skal få skabt nogle helt ekstraordinære rammer i de tre arenaer, som eventet kommer til at spredes ud over. Så både hingste og konkurrenceheste får de optimale betingelser for at vise sig for publikum og dommere.

Ridning i tre haller

- Det bliver moster stort, fortæller Casper – og selvom det for udenforstående måske lige i nuet kan føles lidt uoverskueligt, så lover han, at der bliver skruet en tidsplan sammen, så dagene ikke bliver helt så pressede, som vi kender det fra tidligere år.

- Med tre showarenaer kommer vi til at have kapacitet til, at vi kan vise hingstekåring, sport, clics og shows for ca. 13.000 tilskuere ad gangen fordelt på de tre arenaer. I princippet flytter vi det, vi tidligere havde i den store opvisningshal, hal M op i Boxen, og det vi tidligere havde i den runde hal B ind i hal M. Så det vi kender fra hal M med gallashows, hingstekåring, fremmedryttertest af dressurhestene (igen i år bliver det Charlotte Dujardin, som foretager den test) og konkurrenceklasser, flytter vi ind i Boxen, fortæller Casper.

Hal M, nu kaldet Equsana Arena kommer derfor til at danne rammen om både internationale konkurrenceklasser, Forårsauktion og hingstekåring, men både hingstekåringen og de internationale klasser vil naturligvis også blive vist i Boxen.

 

Hannoveraner hingstekåring og auktion

22. til 24. oktober er HANN klar med hingstekåring og auktion

Hvis man skal dømme efter "smagprøven" herunder, så venter der der en særdeles spændende hingstekåring i år hos Hannoveranerforbundet i Tyskland.

Masser af hingsteudtryk og power kombineret med spændende afstamninger. 

110 hingste ud af årgang 2013 er udtaget. Over 500 hingste er blevet fremstillet. Kollektionen tæller 74 dressur hingste og 36 spring hingste. Hans-Heinrich Meyer zu Strohen som er medlem af kåringskommisionen, udtrykker også stor tilfredshed med kollektionen.

Hvis man gerne vil følge med på "sidelinien", så livestreamer Clipmyhorse fra dagene.

Se hele listen over hingste som er udtaget til kåringen her. 

De svenske avlschampionater er startet

I dag er de svenske avlschampionater startet

Avlschampionaterne i Sverige afholdes for 3 års, 4 års, 5 års, 6 års og 7 års. Lørdag eftermiddag med testridning af Patrik Kittel i finalen for de 4 års heste.

Fredag, lørdag og søndag er det muligt at følge med via livestreaming. Det koster 50 SEK for en måned. Link til start/resultater og livestreaming findes via kalenderen her.

Oversigt over weekendens klasser: (Fm = formiddag / Em = eftermiddag)


Den nye online embryo auktion med top pris på 22.000 euro

I Holland har man netop introduceret online auktion med embryo føl

Embryo auktion er stedet hvor man har mulighed for at erhverve sig helt særlige blodlinier, dog med det forbehold, at man skal vente nogle måneder endnu, inden man kan se hvad man reelt har købt.

Blandt de spændende føl var bl.a. en Fürstenball/Sister de Jeu som blev solgt på auktionen for 22.000 euro. Indtil videre det dyreste føl på den nye online embryo auktion.

Se nyhed på www.dejeudressage.com her.  

Den næste online auktion slutter om 5 dage og er et føl efter Dante Weltino lavet på moderen til Duval´s Capri Sonne Jr. Læs mere her. 

Klosterhof Medingen med Elite auktion af både føl og rideheste 26. september

Auktionsresultater fra gårsdagens elite auktion på Klosterhof Medingen

De to dyreste rideheste blev også H2R´s favoritter. Katalog nr. 20 e. Feedback/Depardieu og 21 e. De Niro/Dimaggio gik begge til Bregnerødgaard - Anna Zibrandtsen.


Nyhed 3. september

En flot kollektion af både rideheste og føl er igen klar til auktion på Klosterhof Medingen.

Blandt ridehestene ligner katalog nr. 3 en helt ekstraordinær hest.

Nederst her finder du ugen program på Klosterhof Medingen med bl.a. tider for livestreaming fra både rideheste kollektionen og føl kollektionen. 

Se hele rideheste kollektionen her. 

Se hele føl kollektionen her. 


Blandt føl kollektionen er der to føl som fanger H2R øjet mest:

Carl Hester og Wanadoo vinder Grand Prix kür i Saumur

Aftenens sidste ekvipage var Carl Hester og Wanadoo. Det var nok ikke for ingenting at han igår havde udtalt efter sine 4. plads at han havde aldrig set så lille en roset. Det fakta ville han så bare lige have lavet om til i dag. 

Må sige at uanset Wanadoo ikke er rutineret på Grand Prix niveauet, så følger han uden tøven anvisningerne fra sin rytter hele vejen. Og Carl giver gas der hvor der kan gives gas, og holder lidt igen hvor det er nødvendigt - top klasse timing. Når man ser dagens ettere er man ikke i tvivl om filosofien fra Carl Hester er "her skal der angribes" = optimal power, som desværre ikke lykkedes optimalt på dagen. 

Anders Dahl bringer gårsdagens skarphed med til küren med gode piaffe/passage ture og flot form. Trav traversaderne kunne godt være mere smidige. Der indløber et par mindre bagbens fejl i etterne. Vel-timede pirouetter med god kvalitet.

Rikke Svane viste en mere motiveret og selvgående Finckenstein i dag. Flot trav tur med smidige traversader. Den samlede skridt med overgang til piaffe og ud i den frie skridt fungere flot i dag. Snorlige serier på midterlinien og god kvalitet i pirouetterne. 

Bernadette Brune med Spirit of the Age og Henriette Andersen med Warlocks Charm bliver flot og fortjent placeret som delt nr. 4. Henriette har tydeligt mere kontrol i piaffe turene i dag, og ellers med super god kvalitet generelt. Hele turen i flot og let form.

 

 

Anders Dahl vinder - 39 startende i dagens CDI3 Grand Prix i Saumur

Dannebrog til top i Saumur 

Anders Dahl og Wie Atlantico var dagens bedste ekvipage og vinder af det 39 ekvipager store felt.

Super skarpe fra start til slut uden fejl, og i dag med begge serier iorden. Skønt at se parret i top form. Twitter: good start, hp lack bit supple, halt rb+, 1st pp+, short wk, zz+, series ok, quali pio, nice final. Best test ever! 

Nr. 2 med 70,880%

Morgan Barbancon var til start for første gang sammen med Girasol. Parret leverede en god tur, hvor det var tydeligt at de lige skulle se hinanden lidt an, men uden væsentlige problemer - alene mindre uoverensstemmelser. Et spændende nyt makkerpar og uden tvivl Morgan´s nye kort til OL 2016.

Bernadette Brune og Spirit of the Age har bygget et solidt partnerskab op, og de er sammen hele vejen. Parret slutter som nr. 3.

De øvrige danskere

Rikke Svane og Finckenstein var tilbage i god form efter EM. Der indløber en lille fejl i to´er serien og så er de ikke helt enige om energien i piaffe turene. Parret slutter som nr. 5 med 69,280%.

Martin Christensen og De Vito starter skarpt ud i trav turen. Det kniber med at holde De Vito fremme til overgangene ud af piaffen. Parret slutter som nr. 18 med 65.660%.

Michelle Moeslund og Mellemhaves Copperfield kommer godt fra start. Copperfield traver med godt udtryk, men det kniber generelt med mere smidighed i kroppen i traversader og vendinger. Desværre fungere overgangene og piaffe ikke optimalt. Parret slutter som nr. 23 med 64,320%. 

Se resultatet af klassen her og fang op på twitter med kommentarer på flere af ekvipagerne. 

Tilsyneladende en umulig opgave at skille tingene rigtig ad

I dagens nyhed fra Rideforbundet er det desværre ikke lykkedes at skille tingene ad

Kan man ikke afholde DRF´s championatsfinaler for ungheste, uden at blande interessegrupperne sammen?

Når man fra DRF og DV har valgt, at DV-dommeren skal være fuldgyldigt medlem af dommerpanelet, burde man have været 100% skarp på udvælgelsen af dommer og beriderfunktionen i dommerpanelet. 

Et kig på DV´s dommerliste for 2015 giver et hurtigt overblik over, hvem der allerede har DV kasket på. Derfor ville øvelsen med at udvælge dommer og berider være enkelt, når man så bort fra de personer som allerede er på DV´s dommerliste.

Kunne være interessant om det var blevet meldt ud fra DRF og DV, hvorfor man har valgt, at DV-dommerne skal være fuldgyldigt medlem af dommerpanelet - udover at man ønsker større samarbejde på tværs af avlsforbund og rideforbund.

DRF´s championater for unge heste er som bekendt åbent for alle avlsforbund, og med DV´s dommer, inviteret med "ved bordet", ligner det umiddelbart en potentiel interessekonflikt.