HP Horses og Blue Hors med region 1 medlemmerne til Helgstrand Dressage Åbent Hus

Spændende nyt initiativ fra DV´s region 1, hvor medlemmerne på én dag får meget mere viden om og kendskab til, hvad Danmarks 3 førende hingstestationer kan tilbyde avlerne.


 

Deltag på Dansk varmblod Region 1’s bustur til Helgstrand Dressage!

Hingstefremvisning for alle pengene!

Lørdag d. 9. april 2016 holder Helgstrand Dressage hingstefremvisning i Vodskov og i den forbindelse har Dansk Varmblod Region 1 taget initiativ til at arrangere en fælles bustur fra Sjælland til Nordjylland med yderligere hingstepræsentationer fra både HP Horses og Blue Hors undervejs!

Lørdag d. 9. april går turen til hingstefremvisning hos Helgstrand Dressage! 

Tørveslettens Spartacus - ny godkendt Helgstrand Dressage/Stutteri Tørvesletten hingst e. Sezuan / Quaterback / Carano

Tørveslettens Spartacus - ny godkendt Helgstrand Dressage/Stutteri Tørvesletten hingst e. Sezuan / Quaterback / Carano

Oplev derfor både hingste live og præsentation af hingste fra andre førende danske hingstestationer!

På turen frem og tilbage præsenteres hingste fra HP Horses, Blue Hors samt evt. fra andre hingstestationer. På turen deltager Lone Bøegh Henriksen, HP Horses og Esben Møller, Blue Hors. Vi lægger op til en spændende dag, hvor det bliver muligt at se en masse forskellige hingste både viralt og live.

Der serveres morgenmad og frokost i bussen. Der vil være lidt aftensmad inden vi forlader Helgstrand Dressage.

Afgang fra Vallensbæk Ridecenter, Vejlegaardsvej 123-125, 2625 Vallensbæk kl. 7:00 og forventet hjemkomst kl. 23.

Der kan købes øl/vand på hele turen.

Prisen for hele herligheden er kr. 595,- og der kan tilmeldes ved at klikke her.

Der er plads til 50 personer på bussen.

Vi glæder os til at se så mange af Jer som muligt! MVH Region 1.

Tydelige dansker aftryk i finalen

Fejlfri tur til Agnete og Jojo

I første afdeling af finalen var Agnete og Jojo sidste startende. Igen top motiveret og målrettet indsats fra Agnete. En tur uden fejl, men hvor man kunne ønske sig lidt mere naturlig power fra Jojo i piaffe og passage turene. En fornøjelse at følge når tingene lykkedes hele vejen. Ekvipagen slutter som nr. 9 med 76,250%. Om World Cup finalen fortæller Agnete: "Jeg synes at Jojo og jeg havde en super god tur, og jeg er meget glad og stolt af min samlede præstation i denne World Cup Sæson. I dag lidt flad i passage og piaffe, men jeg gjorde hvad jeg kunne. Jeg nåede mit mål - at slutte indenfor top 10 i finalen."

I første afdeling var danske (startende for USA) Charlotte Jorst og Kastel´s Nintendo også blandt de startende. Har fulgt ekvipagen lidt on/off fra deres starter i USA, og må ganske enkelt sige at de ikke bare har udviklet et super partnerskab, men også har formået at få kvaliteten med. Og når man tænker på at det er blot 2 år siden, at Jorst besluttede sig for at gå "all in" for en international karriere, så kan man altså kun tage hatten af. Parret slutter som nr. 12.

Anna og Pepe gav gas

2. sidste startende gav en spændende position om at kunne være med til at afgøre årets finale. Anne og Pepe gav den gas fra start til slut. Et par mindre ting under vejs - på vej ind i den anden pirouette hvor Pepe lige tøver et splitsekund, og i ovengangen til skridt som bliver lidt brat. Lidt ærgerlig fejl i den første toer serie gav ikke helt de ekstra "bonus point" som man kunne have ønsket sig. Flot og meget stræk slut placering som nr. 5 i finalen. 

 

Favoritværdigheden holdt hele vejen

Dagens World Cup finale i Göteborg blev med velfortjent sejr til Hans Peter Minderhoud og GLOCK´s Flirt.

Meget skarp Minderhoud stil uden fejl bragte parret til sejren i dag. Passage turene manglede på dagen lidt mere naturlig power, da der momentvis var nogle uregelmæssige trin. Men resten af turen var med bl.a. high-lights i galopturen og super afspændt skridt tur. 

Dagens nr. 2 bliver Tinne Vilhelmson-Silfvén med Don Auriello. Ingen tvivl om at parret gik efter "guldet" lige fra starten. Desværre manglede det sidste for at nå der til. Spændinger i indridningsparaden, spændinger i toerne med lille fejl til slut, men som Tinne efterfølgende får gentaget uden problemer. Den sidste piaffe tur bliver med bagudgående tendens. Og billedet i passagen er desværre ikke rigtig fuldendt, da for og bagpart ikke "taler samme sprog" - flotteste runde forben, mens bagbenene føres frem i slæbende rytme. 

Nr. 3 Jessica von Bredow-Werndl og Unee BB har ikke deres bedste stævne weekend og alligevel en super flot placering på podiet. Toer serie hvor changementerne ikke er helt rent gennemsprungne til venstre, mens de i efterfølgende ettere er ens til begge sider. I trav traversade til venstre springer Unee i galop et par trin. 

Hestemagasinet var på pletten til dagens pressekonference efter World Cup finalen. Lyt med på nogle af kommentarerne herunder (vær tålmodig indtil billedet på videoen er helt uploadet, før du kan se videoen)

Hansi, den nybagte World cup vinder, har haft Flirty to år. En god grand prix hest, men så ham ikke som en vinder - det er der lavet om på.

Opslået af HesteMagasinet på 27. marts 2016

Flirty er næsten som en hund fordi han er så let at omgås og rejse med. Hans Peters første World cup hest, Nadine, var ikke helt så let - "she was more like a lady"

Opslået af HesteMagasinet på 27. marts 2016

Jessica von Bredow-Werndl: "Hans Peter var bedst i dag. Han red fejlfrit og du skal ikke lave fejl i en finale"

Opslået af HesteMagasinet på 27. marts 2016

Hvad laver nogle af toprytterne på en "mellem dag" inden World Cup finalen?

Agnete Kirk Thinggaard:

"Jeg har været ude at træne på Jojo i morges og det gik godt, så vi er helt klar til i morgen!

Resten af dagen har jeg holdt fri og hygget mig i Göteborg sammen med min familie - hele heppekoret er her, mine børn, min mand, forældre og svigerforældre. Det har været en super hyggelig dag og dejligt at koble lidt fra.

Så har der været lydprøve i aften, og nu er jeg ved mentalt at forberede mig, høre min musik og blive klar."

Patrik Kittel:

"I have been doing a lot. 3 tv interviews, trying to promote dressage, signing couple of hundreds of autographs then more interviews. Some riding, teaching and more meetings :))) so not boring.

But I am so happy I don't really care how it goes, I just want to have a good time with Scandic I know we don't have that many starts left, so I try to enjoy them. Can not wait for my Depeche Mode freestyle tomorrow."

Anna Kasprzak:

"Pepe og jeg trænede i morges, og efterfølgende var jeg en tur på løbebånd. Så nåede vi lige en familiefødselsdag i Varberg.

Og her til aften har vi været ude og spise sammen med Agnete og familie, så nu står den på opladning til kür finalen i morgen."

Hvem skal pudse sine OL støvler?

Man mærker tydeligt at OL feberen nærmer sig - skarpheden skærpes hos de internationale ekvipager.

For Danmark, som nu har 4 af de helt attraktive pladser til rådighed, for en eksklusiv tur til de Olympiske Lege i Rio 2016, er der endnu lidt tid at "samle kræfter i". 

H2R har forespurgt chef d´equipe Kimi Nielsen om "tidsskemaet" frem mod den endelig udtagelse, og ikke mindst hvilke ekvipager som landstræneren har det skarpest kig på.

"Vi er blevet enige om at lave bruttolisten den 29/4, hvor vi skal melde nominated til OL i Rio. På denne liste kan vi påføre 12 ryttere, hvilket vi vil gøre, så vi sikre at vi holder alle muligheder åbne frem til den 18/7 hvor der er definite entry.

Vi har gode ekvipager på vej og det skal blive rigtig spændende at se, hvad de næste måneder vil vise.

Med mindre andet bliver aftalt, skal de ryttere der ønsker at gå efter en plads i Rio, komme og ride ved DM på Broholm."

Andel del af World Cup Grand Prix klassen

Brillerne hos dommer ved F var blevet rigeligt blå/gule

Hans Peter Minderhoud og GLOCK´s Flirt er i super form. Parret vinder dagens Grand Prix med 76,871%, bestemt ikke hjulpet til sejren fra dommer ved F svenske Gustav Svalling, som havde ekvipagen helt nede på en 8. plads. 

GLOCK´s Flirt går en let og ubesværet tur og det er en fornøjelse at se harmonien mellem hest og rytter, som generelt gør sig gældende hele turen. Et kig på piaffeturene, ligner "bare" en halv parade og et signal til piaffen, som afløses af en flydende overgang ud i passage. Specielt den sidste midterlinie i piaffen fornemmer man tydeligt samspillet, som fungerer 100% mellem hest og rytter. Eneste lille men er på vej ind i begge pirouetter, hvor Flirt tager et par galopspring med samlede bagben. 

De alderende herrer skinner

Hvor der hos Tinne og Don Auriello var tydelige spor af hjemmebane fordel, var der hos Kittel og Scandic tale om at parret hentede deres solide erfaringspoint, samt værdifulde point i deres highlights.

Kittel viser en top motiveret og velgående 17-årig Scandic. Efter en power fri galop er Scandic klar endnu engang ud af hjørnet frem mod etterne, men her har Kittel jo en anden agenda - en anholdning og signal til etterne i stedet for. En tur uden fejl, selvom det nok mest af alt var på Scandic´s initiativ at den samlede skridt kun blev til hjørnet og ikke helt frem til M inden han synes der skulle være overgang til passage. Ser gerne parret foran Tinne i morgen i küren, men tror desværre det bliver en umulig opgave.

Med 17-år kunne Donnperignon også tilslutte sig klubben for en af de mest velgående i klassen i dag. Motivation og fitness i top, gav bl.a. øgninger som var helt i særklasse flotte. Flot samlingsgrad kombineret med afskub, sving og bæring. En hel flok 8-taller og blot et enkelt 9-tal var bedømmelsen af de to frie trav i programmet. Aktive piaffe ture, som stadig ser ud til at blive bedre og bedre, selvom Pepe har nået 17-år. Stor samhørighed og rutine uden fejl giver parret en velfortjent placering i feltet som nr. 5 med 74,729%. Iøvrigt har Anna og Pepe midlertidig "ny" træner i Göteborg i form af Thomas Sigtenbjerggaard, da Andreas Helgstrand og familien er taget på velfortjent "efter Herning" ferie.

Om den "nye" træner fortæller Anna Kasprzak: "Det fungerer rigtig fint. Vi fik snakket om det inden, og Thomas har været super god til at sætte sig ind i det, selvom det var første gang at han underviste mig torsdag heroppe. Andreas har været med i løbende dialog."

Nu venter en spændende finale på søndag, hvor H2R formoder at podiepladserne vil være de samme som i dag. 

Første del af World Cup Grand Prix klassen

76,5% til Don Auriello og Tinne Vilhelmson-Silveén bringer parret comfortabelt i front af den første afdeling. 

Hvis man stiller skarp på aktiviteten bag sadlen og ned til bagbenene, er det ret svært at fange poweren. Alligevel formår Tinne at ride optimale point ud af Don Auriello, selvom det var sidelinien ikke var en klar 76,5% tur, så var dommerne ganske enige om hvad de så.

D´Agostino og Fabienne Lütkemeier viser en skarp tur i vanlig stil, men når alligevel ikke helt pointmæssigt og kvalitetsmæssigt op til deres allerbedste.

Agnete og Jojo er dejlig ubesværet skarpe i dag. En tur som generelt flyder godt og med en Agnete som udstråler overskud og bestemt ser ud til at nyde at ride ind til endnu en World Cup finale. En tur uden tekniske fejl, kun en minimal lille taktfejl lige da parret starter ud i den sidste øgning. Parret scorede 73,343%. 

Følg med via H2R twitter for yderligere umiddelbare kommentarer på alle ekvipagerne. 

 

 

Inden det går rigtig løs til World Cup finalen

Selvom der er afbud fra topnavnene Isabell Werth og Edward Gal, samt Beatriz Ferrer-Salat og Diederik van Silfhout som har valgt ikke at prioritere World Cup finalen i deres forberedelser frem mod OL, så er der alligevel lagt op til en top fest i Göteborg.

I dag står den på veterinær check kl. 15.45 og kl. 20.00 trækkes der lod om startrækkefølgen til morgendagens World Cup finale Grand Prix klasse.

Begge danske ekvipager Anna Kasprzak og Agnete Kirk Thinggaard melder om godt humør og friske heste.

Om deltagelse i World Cup finale nr. 2 fortæller Agnete: "Jeg er top stolt over at have kvalificeret mig to år i træk - endt som nr. 7 to år i træk på den endelig World Cup liste. Endnu en finale plads blandt den verdenselite der regerer lige nu, giver en helt specielt følelse. Nu glæder jeg mig bare til at ride ad midten, have det sjovt og nyde at ride i endnu en fantastisk arena!"

Deltagerfeltet er:

Australien: Mary Hanna/Umbro, Lyndal Oatley/Sandro Boy 9
Belgien: Jorinde Verwimp/Tiamo
Danmark: Agnete Kirk Thinggaard/Jojo Az, Anna Kasprzak/Donnperignon
Irland: Judy Reynolds/Vancouver K
Nederländerna: Hans Peter Minderhoud/Glock´s Flirt
Polen: Beata Stremler/Rubicon D
Ryssland: Inessa Merkulova/Mister X, Tatiana Dorofeeva/Kartsevo Upperville
Schweiz: Marcela Krinke Susmelj/Smeyers Molberg
Sverige: Patrik Kittel/Watermill Scandic, Tinne Vilhelmson Silfvén/Don Auriello, Emilie Nyreröd/Miata
Tyskland: Jessica von Bredow-Werndl/Unee BB, Fabienne Lütkemeier/D´Agostino FRH
USA: Günter Seidel/Zero Gravity, Charlotte Jorst/Kastel´s Nintendo


Lidt indtryk af hingstene indsyet til 10-dages testen (videoer) / Impressions of DWB approved stallions for 10-days test

25 Falstaff e. Ampere/Stedinger, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, Vodskov, opdrætter: Gerd Janssen, Tyskland

27 Baron e. Callaho’s Benicio/Sir Donnerhall I, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, Vodskov, opdrætter: Albrecht Middelkampf, Tyskland

37 Freischütz e. Foundation/Del Martino, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, Vodskov, opdrætter: Wieghaus-Vorwerk GbR v/Arendt Wieghaus-Vorwerk, Tyskland

45 Revolution e. Rocky Lee/Rouletto, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, Vodskov, opdrætter: Yasemin Yanik, Tyskland

48 Tørveslettens Spartacus e. Sezuan/Quaterback, udstiller og opdrætter: Stutteri Tørvesletten ApS & Helgstrand Dressage A/S, Smørum

55 Heiline’s Zanzier e. Blue Hors Zack/De Niro, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, Vodskov, opdrætter: Stald Heiline, Odder 

63 Ierland e. Dream Boy/Jazz, udstiller: Helgstrand Dressage, Vodskov, opdrætter: Holland 

64 It’s Me e. Fürst Romancier/Johnson, udstiller: Helgstrand Dressage, Vodskov, opdrætter: Holland


 

38 Frontline e. Fürstenball/Blue Hors Zack, udstiller og opdrætter: Vivi & Christian Vang Lauridsen, Græsted

39 Strandagergårds Faustino e. Fürstenball/Sam-Sam, udstiller og opdrætter: Jens Jørgen Abildskov, Oure

4-års hingste godkendt

72 Romeo e. Blue Hors Romanov/Wolkentanz, udstiller: Equi Stallions, Øster Assels, opdrætter: Johann Martens, Tyskland

74 Hove’s Terminator e. Tailormade Temptation/Akinos, udstiller og opdrætter: Poul Hove og Gitte Søgaard, Snedsted 

Van Olst Sales er klar fredag aften kl. 19.30

På fredag går det løs med 2. udgave af Van Olst Sales i Den Hout i Holland.

En flot kollektion med unge kvalitetsheste er klar til auktionen. Der er præsentation af kollektionen både onsdag kl. 19.30 og igen fredag kl. 16.00.

 

Dagens fokus heste er: 

Nr. 3 e. Chippendale / Schufro - kraftfuld med stærke smidige bagben

Nr. 17 e. Everdale / Zeoliet - power med super skridt

Nr. 19 e. Lord Leatherdale / Negro - kollektionens bedste iflg. H2R 

Nr. 21 e. Negro / Jazz - velafbalanceret med top GP blod

Nr. 27 e. Diëgo / Sandreo - rund harmonisk model

Se hele kollektionen her. 

H2R Gallery - Hingstekåring 2016

Click on the images below to view in light box. (Best seen on Mac or PC monitor). Feel free to make use of any images you like, commercial or private, as copyrights are all ready taken care of through the support from our Premium Partners.

Photographer: mikkel-m.com


2. del af testridningen med Charlotte Dujardin

2. del af testridningen i søndags startede ud allerede kl. 8.00, hvor Charlotte Dujardin var i sadlen på den første hest. 

Det blev en dag hvor der desværre var flere heste, som gav direkte anledning til hvorvidt de var klar til at blive testet af en fremmedrytter. Når hestene som er udtaget til finalen i Unghestechampionatet ikke som minimum kan rides rundt til tøjlen, så er de ganske enkelt ikke egnet til at blive testet.

Det blev også med en klar beslutning fra Dujardin, da hun havde sat liv og lemmer på spil efter flere omgange med Gørklintgårds Sansiro, hvor der mildest talt ingen mund eller ridbarhed var at spore. Det var kun fordi en velvillig Thomas Grauslund sammen med Spender kunne agere "fører hest", at det blev til flere runder, inden Charlotte Dujardin fornuftigt valgte at springe af.

Iøvrigt havde rytteren af Gørklintgårds Sansiro, Annesofie Thøstesen ikke en eneste gang været i trav inde på banen inden testingen, så det havde været på sin plads om hun selv havde trukket sig fra konkurrencen, da der bestemt ikke var nogen grund til at Dujardin skulle blive den "erfaring" rigere. 

30 minutter

Der er nok ingen, hverken blandt tilskuerne eller rytterne til unghestene - lige bortset fra to heste, som ikke i større eller mindre grad fik sig en aha-oplevelse når verdensstjernen Charlotte Dujardin satte sig i sadlen for at teste de unge heste. En generelt helt utrolig positiv forvandling.

I løbet af de to dage var der flere gange at Charlotte Dujardin kom med bemærkningen: "den her ville jeg rigtig gerne have redet 30 minutter på". Kvaliteten af hestene var generelt god, men basis form og figur med afspændthed, krævede ofte mere end de blot 10 minutters testning gav mulighed for. 

Spænding i toppen af feltet helt indtil karakterne for den sidste hest

Heldigvis blev der efterfølgende plads til flere gode oplevelser for Dujardin. 

2. dagens top 3 gav rigtig gode rideture for Charlotte Dujardin.

Placeret som nr. 3 blev hoppen Heiline´s Danciera e. Fürstenball / De Niro. Rytteren Carina Cassøe Krüth blev bl.a. rost for den velforberedte hest, som svarede godt på Dujardin´s signaler samtidig med at Danciera var let og helt stabil i kontakten.

Nr. 2 var Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M / De Noir med Silje Bakken i sadlen. En hest som tydeligvis passede Dujardin rigtig godt, og hvor hun ret hurtigt får den respons/ændring i form og figur som hun ønsker sig.

Den samlede vinder af Unghestechampionatet 2016 og 2. dagens individuelle vinder blev Jukebox e. Jazz / Rubinstein med Michael Søgaard. Jukebox startede Charlotte Dujardin ud med at beskrive som en stor hest, hvilket jo heller ikke er forkert - iøvrigt feltets største hest, men utrolig villig og særdeles velredet, og hest som Dujardin generelt var top begejstret for.

H2R´s rolle på midten

Fra flere sider har der været spørgsmål om hvad H2R´s rolle på midten af banen har været under testridningen. Under vejs bliver nogle af Charlotte Dujardin´s kommentarer noteret, og efterfølgende resumeres de til Dujardin, inden hun afgiver endelige karakterer.

Top klasse kür sejr for spanske Severo Jurado Lopez med Lorenzo (video)

Der er vidst ingen tvivl om at Helgstrand Dressage rytteren Severo Jurado Lopez er i skarp form sammen med den blot 10-årige vallak Lorenzo, og klar til at kæmpe for en af de mest attraktive team pladser - nemlig til det spanske landshold, når det går løs til OL i Rio.

Nyd parrets sejr i søndagens CDI3 Grand Prix kür i Herning. 77,525% med plads til forbedringer det er jo i sig selv et ganske imponerende udgangspunkt.

Fanger op på en del af begivenhederne fra "Det Nye Herning"

Det tager lang tid før bølgerne lægger sig

I løbet af de kommende dage vil H2R naturligvis følge op på flere af begivenhederne under dette års helt storslåede Herning Horse Show 2016.  

Det kan godt være at hingstekåringen i Herning har været der i 37 år, men ingenting kan overstige 2016 udgaven.

Dansk Varmblods arrangement er for hele verdens hesteinteresserede

Hingstekåringen i Herning er ikke kun et arrangement som gentager sig år efter år - det er en "tilstand" som hestefolket kommer i. Alle uden undtagelse går i "Herning mode" før eller siden.

Med "Det Nye Herning" har Casper Cassøe Krüth og co. - aka Dansk Varmblod, nået højder som giver genlyd i hele verden.

Sæt kryds i kalender for 2017 udgaven som venter fra 8. - 12. marts.

 

 

 

Clipmyhorse interview med Daniel Bachmann Andersen (video)

Daniel Bachmann Andersen & Blue Hors Zack siegen in Herning

Daniel Bachmann Andersen und Blue Hors Zack gewinnen die RAMBØLL Intermediaire I CDI*** Prüfung auf der #HerningHorseShow - hier das Siegerinterview mit dem sympathischen Dänen!

Opslået af ClipMyHorse.de på 20. marts 2016

Helgstrand Dressage dominerende med de nye godkendte hingste

Uddrag fra DV pressemeddelelse

Dansk Varmblods avlere kan med rette være stolte af de danskopdrættede hingste, som i dag har fået adgang til afprøvning ved Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning. Det er en flot kollektion af unghingste, som nu har adgang til 10-dages test, og publikum fik også varmet hænderne med taktfaste klapsalver, som fulgte flere af hingstene ud af hallen.

Det var en imponerende kollektion og en god blanding af velvalgte udenlandske indkøb og danskopdrættede dressurbetonede hingste. Avlskonsulent Karina Christiansen udtalte, at kvaliteten blandt hingstene er høj, og selv de hingste, som ikke opnår godkendelse, har formodentlig en stor fremtid for sig som sportsheste.

Kollektionen af springbetonede unghingste er ikke stor, men kvaliteten er helt i top. Efter at have bedømt springhingstene i løsspringning ved forbesigtigelsen, ved en træning på Vilhelmsborg i februar og nu to gange under kåringen i MCH Messecenter Herning, var kåringskommissionen meget tilfredse med de ni godkendte springhingste.

3-årige dressurbetonede hingste med adgang til 10-dages prøven:

25 Falstaff e. Ampere/Stedinger, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, 9310 Vodskov, opdrætter: Tyskland

27 Baron e. Callaho’s Benicio/Sir Donnerhall I, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, 9310 Vodskov, opdrætter: Tyskland

37 Freischütz e. Foundation/Del Martino, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, 9310 Vodskov, opdrætter: Tyskland

38 Frontline e. Fürstenball/Blue Hors Zack, udstiller og opdrætter: Vivi & Christian Vang Lauridsen, 3230 Græsted

39 Strandagergårds Faustino e. Fürstenball/Sam-Sam, udstiller og opdrætter: Jens Jørgen Abildskov, 5883 Oure

40 For Romance II e. Fürst Romancier/Sir Donnerhall I, udstiller: HP Horses/Paul Schockemöhle, 3400 Hillerød, opdrætter: Tyskland

45 Revolution e. Rocky Lee/Rouletto, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, 9310 Vodskov, opdrætter: Tyskland

48 Tørveslettens Spartacus e. Sezuan/Quaterback, udstiller og opdrætter: Stutteri Tørvesletten ApS & Helgstrand Dressage A/S, 2765 Smørum

55 Heiline’s Zanzier e. Blue Hors Zack/De Niro, udstiller: Helgstrand Dressage A/S, 9310 Vodskov, opdrætter: Stald Heiline, 8300 Odder

61 Znickers e. Blue Hors Zack/De Niro, udstiller: Blue Hors ApS, 7183 Randbøl, opdrætter: Tyskland

63 Ierland e. Dream Boy/Jazz, udstiller: Helgstrand Dressage, 9310 Vodskov, opdrætter: Holland

64 It’s Me e. Fürst Romancier/Johnson, udstiller: Helgstrand Dressage, 9310 Vodskov, opdrætter: Holland

4-årige dressurbetonede hingste med adgang til 10-dages prøven:

72 Romeo e. Blue Hors Romanov/Wolkentanz, udstiller: Equi Stallions, 7990 Øster Assels, opdrætter: Tyskland

74 Hove’s Terminator e. Tailormade Temptation/Akinos, udstiller og opdrætter: Poul Hove og Gitte Søgaard, 7752 Snedsted

1. del af testridning med Charlotte Dujardin

For 2. år i træk var Charlotte Dujardin klar til at indtage testningen af de bedste 5 års DV heste i unghestechampionatet.

Det blev en rigtig god eftermiddag, med masser af ekstra lærdom og indsigt hvad en af verdens absolutte bedste ryttere værdsætter og ønsker, når hun sætter sig i sadlen på den unge hest.

Det er ikke altid at man ser det samme som det føles i sadlen

En ting er hvad man ser fra jorden og en anden ting er hvordan det føles når man kommer i sadlen - og det er jo den sidste del som jo er altafgørende. Det gav sig udslag i at Charlotte i dag ved bl.a. Rosengaards Zippo e. Zack / Landtinus. En hest som set fra jorden umiddelbart ikke gav det indtryk at den indeholdte noget ekstra, men fra Charlotte Dujardin´s tur i sadlen, var hun ikke i tvivl om at det var en fremtidshest for hende. Følsom og opmærksom på rytterne signaler, og ikke mindst med et spil med ørene som bl.a. gav Dujardin fornemmelsen af, at den hele tiden var klar til at besvare et nyt spørgsmål. Zippo blev belønnet med 9,0 i ridelighed og 8,5 i kapacitet.

Dagens stjernehest

10 i ridelighed og 10 i kapacitet - velfortjent til F.A. Hallow e. Tailormade Temptation / Solos Landtinus. En helt outstanding hoppe som ikke to et trin forkert under Charlotte Dujardin, og som gav både tilskuere og rytter en helt ekstraordinær oplevelse. Desværre blev førstedagen langt fra optimal for Lotte Straarup, da stemningen i hallen til programridningen havde taget over, og det blev en særdeles spændt og ukoncentreret tur. Det fakta bliver desværre nok meget svært at rette op på den den samlede stilling, hvor ekvipagen blev placeret som nr. 14 efter førstedagen. 

Nu venter en spændende afslutning fra i morgen tidlig kl. 8.00 hvor 2. halvdel af de unge heste skal testes. 

Husk hvis du sidder hjemme så kan du følge med via livestreaming på Clipmyhorse.

 

 

 

Fast bund og færdigkåring

Uddrag fra DV pressemeddelelse

Bedømmelse af hingste er omdrejningspunktet i den traditionsrige hingstekåring, som Dansk Varmblod i år afholder for 37. gang i MCH Messecenter Herning. Første del af hingstekåringen har i dag fundet sted, og 19 hingste er nu kårede

Dansk Varmblods hingstekåring er godt i gang i MCH Messecenter Herning, hvor samtlige hingste til kåring i dag blev mønstret for kåringskommissionen. Dette sker som et led i bedømmelsen, hvor hingstene skridter og traver på et fast underlag, og herefter stilles op foran dommerne. 
Fremvisningen på fast bund blev i år imødeset med nogen spænding fra Dansk Varmblods side, for det var første gang hingstene skulle gå på gummimåtter. Tidligere har der været udlagt et asfaltspor inde i hallen, og det har fungeret udmærket, men det tager dog noget tid at få gravet bunden ud, og derfor havde arrangørerne i år besluttet, at erstatte asfalt med gummimåtter. Ved hingstekåringerne i Tyskland udføres mønstring på fast bund udendørs i vinterkulde, så det er den rene luksus at være til hingstekåring i Herning, hvor tilskuerne kan sidde behageligt ned i hallen og følge dagens bedømmelse.
- Det fungerede fint, bunden blev på plads og den var ikke glat. Modsat sidste år gled ingen hingste på bunden, men vi har talt om, at der skal jernplader under måtterne til næste år, så de ligger mere lige og også er lidt hårdere, fortæller avlsledelsens talsmand Poul Graugaard. 
Grunden til, at hingstene skal mønstres på hård bund er også, at dommerne skal danne sig et indtryk af hingstenes takt. Foruden at bedømme takt tjener bedømmelsen i dag også det formål at vurdere hingstenes eksteriør og form, samt deres gangartspotentiale i skridt og trav.

De ældre hingste er kommer til kåringen med forskellige former for afprøvninger i bagagen. Nogle har været gennem en materialprøve i Danmark eller i udlandet, andre har gennemført championater eller gået konkurrencer på højt niveau.

Modsat de 4-årige hingste, så skal de ældre hingste ikke vises mere i kåringssammenhæng. De 4-årige hingste får vi fornøjelsen af at gense på søndag, hvor kåringskommissionen vil udpege en fløjhingst i det spring- og dressurbetonede hold. Samtidig skal der findes en vinder af Elvin Rasmussens og Aage Ravns vandrepokal til den bedste danskavlede hhv. spring- og dressurhingst.

De hingste, der er blevet færdigkåret, kan nu indgå i de forskellige konkurrence- og præsentationsklasser under Herning Horse Show.

4-års dressurbetonede hingste. Kårede:

110 Katrinelund Tin Tin e. Tailormade Attention/Cavalier, udstiller og opdrætter: Ib Kirk, Katrinelund, 7990 Øster-Assels
112 Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan, udstiller: Equi Stallions, 7990 Øster Assels, opdrætter: Dorthe og Hans Jørgen Hoeck, 5580 Nørre Aaby
113 Blue Hors Dreamline e. Blue Hors Don Olymbrio/Blue Hors Hotline, udstiller: Blue Hors ApS, 7183 Randbøl, opdrætter: Åse og Henning Urup, 6823 Ansager
115 Blue Hors Zalabaster e. Blue Hors Zack/Alabaster, udstiller: Blue Hors ApS, 7183 Randbøl, opdrætter: Zuchthof Bauer v/Andrea Galland, Tyskland

5-års og ældre dressurbetonede hingste. Kårede:

135 Antobello e. Ampere/Fürst Heinrich, udstiller: Højagergaard ApS v/Jørgen Steen Jensen, 8870 Langå, opdrætter: Anne og Allan Sørensen, 4690 Haslev, Opdrættermedalje i bronze
138 Blue Hors Farrell e. Fürstenball/Dacaprio, udstiller: Blue Hors ApS, 7183 Randbøl, opdrætter: Hans-Heinrich Plate, Tyskland
140 Tuschinski e. Krack C/Pion, udstiller: Christina Møller og Uwe Thomsen, 6392 Bylderup-Bov, opdrætter: A.J. van Straalen, Holland
141 Quantensprung e. Quando-Quando/Donnerhall, udstiller: Klosterhof Medingen, Tyskland, opdrætter: Berner Gabriele, Tyskland
142 Alt For Damerne Firfod e. Sunny-Boy/Zalmiak Firfod, udstiller og opdrætter: Morten Plenborg, Stutteri Firfod, 4990 Sakskøbing. Tildelt opdrættermedalje i bronze

Følgende 5-års og ældre dressurbetonede hingste skal gennem endnu en afprøvning, før de kan færdigkåres. De er tildelt 1-årig bedækningstilladelse:

136 Bøgegårdens Alphabeat e. Ampere/Blue Hors Don Schufro, udstiller: Stina og Jørgen Schmidt, Bøgegården, 6392 Bolderslev, opdrætter: Hermann Meyer, Tyskland
139 Fürsten-Look e. Fürstenball/Londonderry, udstiller: HP Horses/Paul Schockemöhle, 3400 Hillerød, opdrætter: Johannes Sabel, Tyskland

Skarp tur fra Anna Kasprzak og Hønnerups Driver i CDI3 Grand Prix i Herning (video)

Flot sejr med 74.5% til Kasprzak og Driver

Masser af power og kontrol i dagens Grand Prix sejr til Kasprzak og Driver. Men en rigtig skidt tur seneste til World Cup stævnet i Neumünster, var dagens tur i Herning klart med det mål at give Driver en god tur, og det fungerede optimalt.

Og det er jo ikke nogen skam at blive belønnet med flotte 74.5%, når der er tydelig stadig er plads til forbedringer. Anna var naturligvis også meget tilfreds med Driver´s og egen indsats i dag, og mest af alt at opvarmningen og forberedelsen også fungerede optimalt. 

Anna Kasprzak gewinnt den Grand Prix in Herning

Ihren Heimvorteil nutze Anna Kasprzak gekonnt aus! Die mehrfache dänische Championats-Reiterin konnte den Grand Prix bei der Herning Horse Show für sich entscheiden. Mit dem 12jährigen Hoennerups Driver (v. Romanov Blue Hors x Blue Hors Don Schufro) und 74.500 % gewann sie vor Severo Jesus Jurado Lopez und Daniel Bachmann Andersen. Herzlichen Glückwunsch!

Opslået af ClipMyHorse.de på 18. marts 2016

Nr. 2 Severo Lopez og vallakken Lorenzo giver generelt et flot billede, super flot passage og rigtig god piaffe i en flot vinkel. Parret ligner bestemt et godt kort på en spansk team plads til Rio.

Nr. 3 Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Hotline - 71,720%. Generelt god kvalitet og god timing for hele turen. 

Se resultatet af klassen her.