Hestevelfærdsprisen
Horses and Dreams meets Denmark med dansk sejr i Prix Sct. Georg
29 startende - Allan Grøn og DV vallakken Zick Flower med dagens bedste præstation
Allan Grøn og Zick Flower viser en flot og meget harmonisk tur, i en flot form med god kontakt hele vejen. Øvelsesstærk tur og velafbalanceret, selvom den første galop pirouette bliver lidt fast låst og det sidste changement efter den frie galop istedet bliver med et trav-lignede trin bagi.
Om dagens tur fortæller Allan Grøn: "Det var fedt med en god start på udendørs sæsonen. Følte han var fint med mig hele vejen rundt idag, de små fejl der var skyldtes nok mere piloten end hesten😄. I Herning havde vi en lidt uheldig opvarmning på sidste dagen, hvor vind i opvarmnings teltet gjorde at han blev lidt for ivrig, og syntes at han skulle vise sig lidt ekstra frem. Derfor var det rart at han var tilbage i sit vante jeg idag."
Nr. 5 med 71.921% bliver Don Olymbrio og Daniel Bachmann. Ekvipagen kommer godt fra start, det flyder godt i hele trav turen. God skridt tur. Zig-zag galop traversade bliver en smule kantet. På vej ind til den første galop pirouette krydser Don Olymbrio ud et par gange bagi, men med god kvalitet i selve pirouetten. Næste pirouette med god balance og sit. Generelt rigtig god kvalitet i changementerne, selvom det andet changement i 3´er serien desværre bliver urent. Parret laver et harmonisk billede.
Eviva og Martin Christensen viser en øvelsesmæssigt fejlfri og flydende tur. Umiddelbart lidt for åben i rammen. Parret slutter som nr. 14 med 69,026%.
Placeret som nr. 20 - 68,079% er Audrey og Carina Cassøe Krüth. Velafstemt tur, med kun en lille taktfejl i den en øgning. Galop pirouetterne kunne man godt ønske sig lidt mere satte, men det ligner rigtig god rytter timing, da den unge hoppe stadig mangler noget styrke. Et let og ubesværet billede.
Søndervangs Arrogant og Sidsel Johansen viser en solid tur, desværre med fejl i 4´er serien, hvor Arrogant ikke helt tager hjælpen. Generelt kunne man godt ønske lidt mere power og udtryk i øvelserne. Parret slutter som nr. 22 med 66,316%.
Se resultatet af klassen her.
Beskrivelser på hingste som er godkendt ved DV´s efterkåring i dag
Nye spændende hingste til DV avlerne
Dansk Varmblods avlsledelse har haft et års betænkningstid for et par af hingstene. Det gav i dag positivt udslag, da både Gammelenggårds Zappa og Fürst William tidligere begge havde været fremstilet uden godkendelse.
Opdrættermedalje i sølv
Dagens flotteste karakterer og beskrivelse blev givet til den 4-årige Feel Good e. Fürstenball / Friedenfürst fremstillet af Lars Stage og Bruno Vantomme og opdrættet af Lone Bøegh Henriksen. Hingsten er nu endeligt kåret med baggrund i efterårets materialeprøve resultat. Samtidig blev hingsten også tildelt opdrættermedalje i sølv.
Så der de første startlister klar til Hagen med flot danskerfelt
Fra i morgen tidlig kl. 10.00 går det løs med første klasse til årets hestefest i Hagen med Horses & Dreams meets Denmark.
Carina Cassøe Krüth, Allan Grøn, Daniel Bachmann, Martin Christensen, og Sidsel Johansen er klar til at vise de rød/hvide farver.
Husk du kan følge hele stævnet via livestreaming på Clipmyhorse.tv
Suedpferde klar med rideheste auktionskollektion
I alt blot 22 heste er klar til auktionen den 7. maj i München-Riem, heraf 13 med dressurafstamning.
Se hele kollektionen her.
Kollektionens to mest iøjnefaldende heste iflg. H2R er:
Genoplev gallashowet i glimt fra Herning Horse Show 2016
Dansk Varmblod kan noget helt særligt når den står på gallashow, også hvis man lytter til verdensstjernen Charlotte Dujardin og hendes ven Ian Cast, da de igen i år gæstede lørdagens gallashow i Herning.
"So many different things during the night and with so many spectators, this is just an amazing show. I just loved the beatboxing and the dog show with the ducks" sagde Charlotte Dujardin efterfølgende.
Hele showet kan oplevet via arkivet på Clipmyhorse via linket her.
CDI3 Oliva Nova i Valencia
Oliva Nova - faciliteterne til sommerens kommende Junior og Ungrytter Europamesterskaber i Valencia
CDI3 Grand Prix Special turen blev ikke uventet vundet af spanske Beatriz Ferrer-Salat med Delgado, med stor sejr i både Grand Prix klassen med 78,560% og Specialen med 79,667%.
I dagens Grand Prix Special var det den tydeligt mere smidig Delgado i trav traversaderne end man tidligere har set ham. Super flotte passage ture, helt regelmæssig med helt ens løft for og bag og klokkeklar rytme, men alligevel blot 3 x 9-tal hos dommerne. Skarpe på overgangene, og frem for alt giver et nemt og ubesværet billede i traven. Galopturen mangler generelt mere rummelighed i øvelserne. Toer serien bliver noget svingende og på kortsiden efterfølgende bliver det til et par ekstra changementer. Både traversader og pirouetter mangler mere runding og smidighed.
Davison og Bubblingh bliver nr. 2 med en generelt velkontrolleret tur, men billedet bliver for ofte med noget snæver form. Og franske Isabel Judet var et det vældig positive hjørne med 76%!
Spanske Morgan Barbancon og Girasol ser ud til at have fundet hinanden rigtig godt. Dagens Special bliver med lidt for mange småting, men alligevel et harmonisk billede og en flot score på 71,098%.
Sir Donnerhall II med debut i U25
Morgan Barbancon var også til start for første gang med piaffe/passage på den nu 10-årige hingst Sir Donnerhall II. En flot udvikling som parret viser, fra at Sir Donnerhall II umiddelbart har set ud som om den var en for stor mundfuld for Morgan, ser det nu ud til at tingene begynder for alvor at tage form - også i de sværeste Grand Prix lektioner. Parret vinder både Inter II og U25 Grand Prix klassen med hhv. 69.518% og 68,488%.
Selv fortæller Morgan om Sir Donnerhall II fra deres Inter II tur: "He has done a lot of progress the last 3 months. He was very attentive to me, and respond to what I was asking. I was not very pleased with myself with the piaffe. I didn't prepare him enough, therefore it was not like it can be, as well as for the two times, I was too confident and didn't pay enough attention and had a mistake. For the rest he was great and behaved so well. I'm very happy and proud of him."
Erfaren berider til Vallensbæk Ridecenter
Pressemeddelelse fra Vallensbæk Ridecenter
Vallensbæk Ridecenter har ansat berider Michael Søgaard fra den 1. september 2016. Michael skal være med til at øge fagligheden omkring uddannelse af heste og være sparringspartner for den daglige ledelse på ridecenteret.
Michael Søgaard og Jukebox efter veloverstået testridning
Michael Søgaard er erfaren herre, som har opnået et stort antal resultater som rytter. Her kan nævnes en sølvmedalje ved danmarksmesterskaberne for seniorer, landsholddeltagelse ved EM og adskillige sejre og placeringer ved nationale og internationale stævner. Senest har han vundet unghestechampionatet ved Dansk Varmblods Horseshow i Herning.
Faglighed skal løfte bredden
Derudover er Michael en flittig underviser som kan bidrage til at ridecenterets heste og ryttere uanset niveau kan trænes på deres plan og samtidigt optimere deres potentiale. Michael har blandt andet haft elever som har repræsenteret Danmark ved nordiske og europæiske mesterskaber for ponyer, juniorer, youngriders, U25 og seniorer.
”Vallensbæk Ridecenter skal igen på landkortet”, udtaler centerlederen Per Springborg. ” Derfor glæder jeg mig også meget til det fremtidige samarbejde med Michael Søgaard, så vi kan hæve det faglige niveau og få en større bredde til glæde for alle, der har deres daglige gang på ridecenteret.”
FAKTA:
På Vallensbæk Ridecenter er der plads til 104 heste. Der er tilknyttet en rideskole, hvor der er 27 ponyer og heste. Vallensbæk Ridecenter indviede i 2015 en helt ny ridebane på 10.000m2. Den giver muligheder for en masse initiativer omkring stævneafholdelse og andre arrangementer, som har med heste at gøre.
"Nye" top hingste i Danmark
Fürst William vender "hjem"
3 hingste fra HC Stables i Belgien ankom i går aftes til Helgstrand Dressage i Vodskov.
Helt præcist drejer det sig om hingstene Bundeschampion Fürst William e. Fürst Wilhelm / Lord Sinclair, Veneno e. Vitalis / Diamond Hit og OLD fløjhingsten Bonds e. Benicio / Sir Donnerhall I.
Helgstrand Dressage med 3 nye hingste i stalden
Fürst William kræver vidst ikke nogen yderligere præsentation, andet end Helgstrand er super glad for at have en af verdens bedste unghingste tilbage i stalden. Lige nu planen er at Fürst William vil blive fremstillet til Dansk Varmblods efterkåring på onsdag på Vilhelmsborg.
Ejeren HC Stables har solgt halvdelen af de 3 hingste til Helgstrand Dressage med videre uddannelse og senere salg for øje.
Se videoer af de unge stjerner herunder:
Hingste til efterkåring på Vilhelmsborg 20. april
Hannoveraner kollektionen til auktionen 7. maj
46 dressurheste er klar til auktionen
Langt imellem de spændende heste til maj auktionen, hvor flere af de mest velgående heste umiddelbart virker lidt overbyggede.
Kollektionens mest spændende hest:
Se hele kollektionen her.
Hvor skal du ride championatskvalifikation?
Mellemrunden afvikles d. 23. -25. september på Billund Sportsrideklub (VEST) samt Heslegård Sportsrideklub (ØST).
Bestemmelserne for championater i 2016 finder du via linket her.
Kristine Brinch Møller, super arbejdsom og målrettet
For knap 15 år siden tog en ung Kristine Brinch Møller turen til Tyskland for at søge nye udfordringer og forfølge sig drøm - at blive professionel rytter.
I dag kan Kristine med et stort smil sige "det lykkedes". Præcist 1. maj i år er det 11 år siden at Kristine startede sin karriere på Gestüt Pallerhaff i Luxembourg, som er ejet af danske Jens Thorsen.
De første 3,5 år med "læretid" som hestepasser for danske Fie Skarsøe, som på daværende tidspunkt var ansat på Gestüt Wiesenhof i Krefeld. Med til Tyskland medbragte Kristine sin daværende youngrider landsholdshest, Sebastian af Victory, som hun solgte til England inden hun skiftede stald til Pallerhaff. Forinden skiftet til Pallerhaff havde Jens Thorsen haft en enkelt hest i arbejde hos Kristine, og havde derfor en klar fornemmelse af de kvaliteter som den nye medarbejder medbragte.
Hverdagen
Dagen starter kl. 7.00, hvor Kristine sidder på den første hest. Og efter ca. 12 heste under sadel slutter arbejdsdagen omkring kl. 18. En arbejdsdag som kun kan hænge sammen, når man har god hjælp fortæller Kristine. I øjeblikket med to super gode piger: en fuldtids finsk pige og en deltids lokal Luxembourgsk pige, der sørger for at have heste klar til Kristine, og som også forestår let longering og let ridning, når der er brug for det. Den varme middagsmad står fru Thorsen for hver dag, selvom Kristine blot bor 5 minutters kørsel fra Pallerhaff. Og det er ifølge Kirstine ren luksus.
Arbejdsugen er tilrettelagt over 6 dage, hvor bl.a. onsdagen står på undervisning med Fie Skarsøe på sidelinjen til 3 heste. En helt uvurderlig hjælp med de skarpe øjne fra jorden, som Kristine også nyder godt af, når Fie er med på opvarmningsbanen til stævner - det giver ro på opvarmningen at have Fie i øret, beretter Kristine.
Næste uge står den også på stævne i Hagen, hvor Kristine bl.a. har 2 heste med i Nürnberger Burg-Pokal turneringen.
Finsk staldpige - Noora Polsk staldmand - Piotr
Nyt "statsborgerskab"
Da træner Fie Skarsøe sidste år skiftede fra at ride for Danmark til Luxembourg, havde det allerede været forbi Kristine flere gange. "Hvorfor ikke ride for det land, hvor jeg har min dagligdag og hvor det nationale forbund naturligvis er tættere på i alle henseender - så derfor blev den beslutning endelig ved årsskiftet 2015/2016.
Lige nu leder Luxembourg efter ny landstræner, da Christoph von Dähne er fratrådt efter mange års virke. Grand Prix rytterne omkring elitetruppen tæller i alt 6 ryttere, hvoraf Kristine og Merlot tæller den ene ekvipage og som Kristine selv beskriver det: "vildt sjovt at jeg har hele 5 heste med i b-truppen."
Umiddelbart har man 4 navne i hatten, som rytterne godt kunne tænke sig at stifte nærmere bekendtskab med, og udvælgelsen af den kommende landstræner vil bl.a. blive med baggrund i "prøvetræning". Normalt samles rytterne omkring a-truppen ca. 8 gange årligt, hvilket giver rigtig god mulighed for at følge ekvipagerne.
Fordeling af ansvarsområder
Indehaver Jens Thorsen betegner de 11 år der er gået, som en fed rejse med fælles udvikling omkring Gestüt Pallerhaff.
Hestedelen, som Kristine er ansvarlig for, blander Jens Thorsen sig ikke i. Det er ene og alene Kristine som står for træning og udvikling af hestene, mens Jens selv har stået for udviklingen af de fysiske rammer på stedet, ligesom han jo også står bag som sponsor - men bestemt ikke nogen "sleeping partner", da fridage for den faste staldmand først og fremmest skal koordineres med Jens, da han meget gerne selv tager tjansen, når den byder sig.
Nogle af faciliteterne:
Det betyder også, at når forretningsrejser ikke tager tiden, er Jens altid aktiv i eller omkring stalden som alt-mulig-mand, samtidig med han selvfølgelig også gerne holder en lille pause for at kigge på lidt daglig træning.
Gestüt Pallerhaff består af i alt 19 bokse, hvoraf der pt. er et par ledige - "det er jo altid rart med pladsen, hvis der pludselig skulle dukke et nyt emne op", som Jens udtrykker det.
Gennem årene har Gestüt Pallerhaff haft en super godt samarbejde med 2 forskellige hesteklinikker, Pferdeklinik Kerken i Tyskland, Dr. Frohnes og Equitom i Belgien, hvor Jens Thorsen altid er manden bag rattet til en daglang tur frem og tilbage.
Udover ridehestene hjemme på stutteriet har Jens Thorsen også en enkelt avlshoppe og to føl fra sidste år gående i Danmark hos Stutteri Evo i Vejen, som han også sidste års købte hingsten UNO Spotlight e. San Amour / Donnerhall på DV´s forårsauktion i Herning sammen med.
Derudover har Jens endnu en hest "udstationeret", en 2 års hingst efter Sezuan/Silvermoon, som står hos Joan Andreasen, Stutteri UNO i Rønde.
For mange år siden jokede Jens med, at han kunne da sagtens ride en L-klasse - hvortil Kristine bare sagde "jamen kan du vinde den?"
Et motto og mål som Gestüt Pallerhaff har i mente hver gang de starter lastbilen og drager afsted til en ny stævneplads.
Totilas sønnerne
De ældste af Totilas afkommene er nu 5 år
Det skarpe blik har blandt hingste fra første årgang haft et par fælles nævnere, som siger lidt knappe i rammerne med korrekt bevægelsesforløb, men derudover umiddelbart syner af lidt for lidt.
Selvom vi allerbedst kendte Totilas under Edward Gal, hvor man ikke var i tvivl om viljen til at ville arbejde og samarbejde, så er det jo altid en svær faktor at bedømme i forhold til nedarvning.
Nu hvor prisen på Totilas sæden er nedsat til 2.500 euro fra de oprindelige 8.000 euro, er det også blevet mere attraktivt for den "almindelige" avler at tage et nærmere kig på nogle de kvaliteter som Totilas tilfører sine afkom.
4 udvalgte Totilas sønner
Senest har hingsten Total Hope e. Totilas / Schufro (mor er Weihegold) gjort sig særdeles bemærket til den svenske hingste rideprøve - se videoklip herunder:
GLOCK´s Trafalgar e. Totilas / Lord Loxley / Sandro Hit - ud af helsøster til Poetin. En af Totilas sønnerne som også udvikler sig særdeles positivt.
En af de hingste som umiddelbart er et "skole eksempel" på hvordan Totilas nedarver og hvordan afkommene udvikler sig er hingsten Tolegro e. Totilas / Krack C / Ferro som er ejet af Bernadette Brune. Som 3 års og nykåret super besnærende bevægelse ved hånd, som bestemt ikke gav det samme indtryk under rytter, og man nu som 5 års stille og roligt ser forvandlingen.
Bedøm selv på de to videoer herunder:
En ny unghingst som bestemt er værd at tage et nærmere kig på:
Mere hingste show - Dressurpferde Leistungszentrum Lodbergen
Altid spændende med de nye unge hingste
Første hingst hos Lodbergen var den unge Frascino e. Fürst Wilhelm / Don Frederico (samme moder stamme som Desperados FRH). Under Lucas Fischer viser Frascino super ridbar og med rigtig god balance i trav og galop, mens skridten er lidt for voldsom endnu - en hingst som bliver særdeles spændende at følge.
Den 5-årige hingst First Ampere e. Ampere / Weltruhm med Tessa Frank i sadlen er i rigtig god udvikling, og med en særdeles attraktiv og kvalitetsmæssig top galop. Det er planen at parret sigter mod både Bundeschampionatet og UVM i år.
Hingsten Follow Me e. Fürstenball / Donnerschwee er nu blevet 6 år. Svenske Therese Nilshagen har lavet et super job med den kraftfulde hingst, som grundet sit enorme bevægelsesforløb har været svær at få placeret og modelleret helt på plads.
Blandt føllene som blev vist var et specielt godt hoppeføl efter Rock For Me med Flavio som morfar - fjerlet bevægelse sammen med godt look og gode rammer. Også Dante Weltino viste fine afkom, bl.a. et hoppeføl med Placido som mf. som var særdeles velgående og top moderne.
Og som højdepunktet og afslutningen var det naturligvis Dante Weltino OLD med Therese Nilshagen i sadlen, kommenteret af Klaus Balkenhol. Indledningsvis fortalte Balkenhol at han har uddannet mange hingste, men aldrig oplevet en hingst som Dante med både grundgangarterne og et fantastisk interiør, hvor han altid er klar til arbejde og lære.
Hingsteshow hos Pretendenthoeve - Van Norel
Pretendenthoeve - Van Norel har også samarbejdet med Lodbergen, så derfor var bl.a. For Romance med Kira Wulferding i sadlen også taget til Holland.
Therese Nilshagen fremviste Follow Me, mens hun havde ladet Dante Weltino blive hjemme for at være klar til søndagens "züchterfrühling" hjemme i Lodbergen.
Der blev vist føl efter bl.a. Expression som generelt var særdeles udtryksfulde og velgående.
Dagens high-lights var For Romance og Expression som kan ses herunder.
Dyreste hest på NRW auktionen solgt for 130.000 euro
Den 6-årige hoppe Rita e. Ribery Gold / Royal Angel blev solgt for 130.000 euro til tyske Stella Charlott Roth.
En hoppe som på mange måder minder om Stella Charlott Roth´s super hoppe Diva Royal, som jo desværre ikke længere er aktiv i sporten, grundet en skade, men har i år fået sit første føl efter Dream Boy.
Der foreligger endnu ikke oversigt over dagens auktionspriser.
Zeeland Outdoor i Holland med mere dansk succes
Grand Prix Special
Dobbelt sejr til britiske Fiona Bigwood med super hoppen Atterupgaards Orthilia
Bedst mulige start på 2016 med dobbelt sejr til den danskavlede Atterupgaards Orthilia og Fiona Bigwood til årets første udendørs stævne. Parret viser iflg. pointtavlen at de er klart hot emne til det britiske team i Rio.
Anne van Olst og Vorst bliver flot placeret som nr. 4 med 69,686%. Om dagens tur fortæller Anne: "Det gik rigtig godt. Super piaffe og passage ture. Gode serier. Første pirouette lidt i to dele. Tidlig overgang til trav. Det er altid lidt ærgerligt med dommer forskel." (4-2-7-3-5).
Carina Nevermann Torup og Sirikit slutter flot deres første udenlandske internationale stævne af med en 7. plads og 67.510% i dag.
Youngrider
I dagens individuelle test blev danske Rose Marie Bang Henriksen og DV guldmedaljehoppen Donna Silver best placerede danske ekvipage som nr. 10 med 69.686%.
Om dagens tur fortæller Rose: "Jeg havde en god tur i dag, kun med enkelte fejl. Vi havde god bæring og holdning hele vejen rundt. Donna var som altid en suveræn ven på banen, men jeg skal stadig lære hvordan knapperne sidder på "Den Hvide Dame". Men ligesom alt andet, så bliver man jo kun bedre, hvis man øver sig.
Vores trænerskift sidste sommer bærer nu frugt. Jeg føler for alvor at den nye træning fungerer rigtig godt. Nu glæder vi os bare til igen at ride i de super omgivelser her i Holland til A-finalen i morgen."
Junior
Celine Silfen og Romio Højris vandt igen i dag deres 2. internationale start i den individuelle test. Flotte 73.553%.
I morgen står den på kür finale, hvor træner Cathrine Dufour fortæller at det der en kür med mange flotte skift i musikken og en rolig koreografi, som understøtter det Romio og Celine er bedst til.
Christian Springborg ny hos Helgstrand Dressage teamet
Den opmærksomme tilskuer spottede også unge Christian Springborg på banen hos Helgstrand Dressage i dag.
En bane som fra 1. maj bliver daglig dag for Christian Springborg, hvor han bl.a. vil varetage interesserne omkring de unge hingste samt holde skarpt øje med nye emner.
Note fra H2R
En ung mand med et skarpt blik og et drive, som umiddelbart matcher Helgstrand Dressage blikket for fremtidens hingste/heste rigtig godt.
