Ekstra UVM-iagttagelse

Information fra UVM styringsgruppen: 

Så er selektionen til dette års UVM i gang, og vi starter med den ekstra iagttagelse, der kan give adgang til den første UVM-samling den 11. juni 2016.

Det sker via programridning for Jesper Holst og Birthe Lyder. Denne gang rides det alderssvarende indledende FEI-program, da det er dét program, som skal give os direkte plads til finalen i Ermelo senere på sommeren.

Vi forventer, at hesten er flettet op, medens I ”nøjes” med almindeligt ridetøj og lader stævnetøjet ligge klar til senere.

Bandager er ikke tilladt ligesom klokker. 

Vilhelmsborg: Tidsplan vil fremgå på Dansk Varmblods og Dansk Trakehner Avls hjemmesider. Der er ikke tale om et stævne, hvorfor der ikke gives point. Til hver ekvipage er der afsat 10 minutter, således at der efter ridtet er tid til kommentarer fra dommeren til hver enkelt rytter. Disse kommentarer er ikke til eventuelle tilskuere, men ene og alene til rytteren, der derfor skal blive inde på banen. Arrangementet foregår på ridebanen inde i gården mellem staldene.

Hver ekvipage modtager ved dagens afslutning papir med dommernes kommentarer.

Ringsted: For de ryttere, der rider i Ringsted, er det naturligvis tidsplanen på drf.live, der er gældende. UVM-styringsgruppen vil være tilgængelig for kommentarer, når 6-års klassen er afviklet.

Besked om hvilke heste, der indbydes til den første UVM-samling den 11. juni på Det Nationale Hestesportcenter Vilhelmsborg følger pr. mail søndag aften den 29. maj 2016. 

Skulle I have spørgsmål eller ”løse ender”, som vi kan hjælpe med, må I endelig lade os det vide. (Ane Marie: 23 35 29 47 og Barbro 41 69 49 00)

God træning fortsat med hesten – og på rigtigt godt gensyn:

Ane Marie Jensen & Barbro H. Saul


 

Lørdag den 28. maj, Vilhelmsborg, Aarhus:

5-års:

13.00

Freestyler                Fürst Függer – Bøgelys Camaro

Laila Wittendorff    

13.10:

Edelgårdens D´Artagnan        B. H. Zack – Ritterstern

Ania Borggaard Østergaard    

13.20:

Antobello                Ampere – Fürst Heinrich

Maria Anita Andersen        

13.30:

Zafari Søholm            B. H. Zack – Solos Landwind

Line Tange Jacobsen        

13.40:

Treasure                Come Back II – Fanal Prydsholm

Ditte Gilkær        

6-års:

14.00:

Wilson Stensvang            Wilkens – B. H. Don Schufro

Sanne Henningsen        

14.10:

Vimogårdens Ricca Donna        De Noir – Rubinstein I

Karen Marie Bruun        

14.20:

Vadestedet´s Daylight        De Noir – Akinos

Silje Bakken          


 

 

For Fürst William fans

Det skarpe øje

Allerede sidst år var Dr. Kerstin Klieber fra Reitschule Sandbrink i Tyskland ikke i tvivl om, at de gener som kombinationen bag Fürst William medbringer kunne være rigtig interessante - også mere end en gang. Da muligheden bød sig indkøbte Kerstin Klieber derfor Fürst Williams mor La Bonita f. 2003 som er efter Lord Sinclair / Ferragamo, hoppen var nemlig igen i folet med Fürst Wilhelm.

Resultatet så dagens lys for nogle uger siden. Der er vidst ingen tvivl om at her er endnu en stjerne født.

Og 2017 føllet er allerede bestemt - det er klart genvalg til Fürst Wilhelm!

Fotokredit: Dr. Kerstin Klieber

U25 ryttere udtaget til EM i Hagen

Fra 16. – 19. juni står den for første gang på EM for U25 ekvipager

Mesterskabet afholdes i Hagen i Tyskland, hvor Danmark bliver repræsenteret med Nanna Merrald, Julie Dankau, Sille Engermann og Nicoline Graff. (kilde DRF)

Desværre er EM for U25 samme weekend som DM for seniorer afholdes, så Nanna Merrald har derfor valgt muligheden for deltagelse på Broholm fra. Iøvrigt er hendes succeshest Traneenggaards Akondo også norsk ejet, hvilket betyder at ekvipagen ikke kunne komme i betragtning til en evt. OL plads. 

Link til U25 mesterskaberne her. 

Ny struktur for championaterne i 2017

Uddrag fra DRF bestyrelsesmøde fra februar 2016

På bestyrelsesmøde tilbage i februar 2016 var championaterne på programmet. 

Væsentlige ændringer for fremtiden:

  • Ingen mellemrunder
  • Programridning for 4 års
  • Championater for 7 års
  • Finalestævne med indledende og finaleklasse = max. 2 starter pr. hest  

 

 

Pkt 13 - Dansk Ride Forbunds championater for ungheste i dressur og springning powerede by Pavo & Everhorse:

Orientering om procedure for placering af finalerne fra 2017, og orientering om tiltag ifm. samarbejde med DV om dommerne.

Baggrund

Finalestævnet har i flere år ligget ifm. Odense Horse Show i oktober, og aftalen med JBK Horse Shows løber til og med 2016. Placeringen af finalestævnerne for 2017 og fremover skal lægges i udbud blandt stævnearrangører.

Udbudsmateriale udsendes ultimo marts.

Ansøgningsfrist ultimo april.

Dressur- og springudvalget beslutter den fremtidige placering(er) ultimo maj.

Kontrakt udfærdiges med stævnearrangøren.

På et evalueringsmøde med DV blev især 4-års klasserne i dressur diskuteret, og det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at se på modernisering af disse. Arbejdsgruppen havde lavet oplæg til nyt koncept til dette bestyrelsesmøde.

Arbejdsgruppen består af: Bjarne Nielsen, Anne-Mette Binder, Kirsten Søgaard, Jan Stampe og Trine Bach.

Begrundelsen, for at komme med nedenstående ændringer (især for 4-års heste), er, at gruppen ønsker at lave mere faste rammer for de unge heste og øge fokus på hestenes ridelighed.

Bestyrelsen vedtog nedenstående oplæg fra arbejdsgruppen til fremtidigt koncept for 4-års championatet i dressur fra 2017:

4-års hestene bevares i championaterne. I stedet for ”fri” ridning på kommando, som det er i dag, vil man lave et program til hestene, hvor de er to på banen af gangen. Dette bruges med succes i Tyskland. Arbejdsgruppen arbejder på at få programmet fra Tyskland samt oversætte det. 4-års skal gå samme program i kvalifikation og finale.

7-års heste tilføjes til konceptet. 7-års hestene skal gå Prix. St. George, og optømning er valgfri (kandar/trense).

Mellemrunderne bortskaffes. I stedet vil der være gennemgående dommerteams, som sikrer en ensartethed, således at mellemrunden er ”overflødig”.

Da der ikke er en mellemrunde, vil det ikke længere være en fast karakter, der giver adgang til finalen, men de X antal bedste heste – ligesom for springhestene.

Finalen afvikles med en kvalifikation og en finale, således at ingen heste går mere end to gange. Banen skal være åben for ridning dagen før, så hestene kan komme ind og træne på konkurrencebanen.

Fra kvalifikationerne går følgende antal videre til finalestævner:

4-års: 40 bedste samt ligeplacerede

5-års: 20 bedste samt ligeplacerede + 4 heste deltaget i UVM

6-års: 20 bedste samt ligeplacerede + 4 heste deltaget i UVM

7-års: 12 bedste samt ligeplacerede + 2 heste deltaget i UVM

Ved finalestævnet går følgende antal videre fra 1. kvalifikation til finaleklassen

4-års: 22 bedste ud af de 40

5-års: 15 bedste ud af de 24

6-års: 15 bedste ud af de 24

7-års: 10 bedste ud af de 14

Det er op til Dressurudvalget, hvordan man vil styre uddannelsen af dommerne. Arbejdsgruppen er enig om, at det er vigtigt, at der stadig er en berider med ved alle kvalifikationer og finale.

Arbejdsgruppen foreslår, at man arbejder ud fra en bruttotrup af dommere og sikrer sig, at disse dommere får fordelt kvalifikationerne imellem sig samt dømmer finalen. 

Note fra H2R

Et særdeles spændende 2017 venter, og en oplagt mulighed for at koble endnu mere avl og sport sammen, kunne evt. være at afholde finalerne sammen med DV´s Eliteskue.  

 

Inviterede heste til første UVM samling 11. juni

Information fra UVM 

VIGTIGT: 
Der er fortsat mulighed for at melde sig til iagttagelsen i weekenden, da UVM-gruppen gerne ser så mange egnede heste præsenteret som muligt ... så der er i hvert fald ingen grund til at lade verdensmesteren blive hjemme i stalden.

 

Så er UVM-udvælgelsen 2016 skudt i gang

Denne weekend er Styringsgruppen for UVM i dressur på tur til henholdsvis Det Nationale Hestesportcenter Vilhelmsborg, Aarhus og Ringsted Sports Rideklub, da der er mulighed for at blive iagttaget med henblik på deltagelse ved den første UVM-samling den 11. juni 2016.

Grundet afviklingen af OL senere på sommeren er UVM rykket frem i forhold til tidligere, og derfor er udtagelsen i år i dansk regi også en kende anderledes. Fortsat er der heste, der på baggrund af tidligere meritter ved diverse championater, er direkte inviterede til den første samling, men man kan altså stadig deltage ved weekendens UVM-iagttagelse og på den måde komme til at indgå i den gruppe af ekvipager, der den 11. juni skal passere det første skarpe nåleøje i bestræbelserne på at komme til UVM, som i år afholdes i den hollandske by, Ermelo.

Kriterier og tilmeldingsskema forefindes på Dansk Varmblods og Trakehner- Avlsforbundets hjemmesider.

Direkte inviteret til den første UVM-samling den 11. juni 2016 er følgende

5-års heste
TAF-heste:
Kut ́n Move e. Imperio / Le Rouge.
Molie ́re, e. Fly Society XX / Cosmir
DV-heste:
Liva Enshøj e. L ́Espoir / Midt-West Ibi-Light
Rockson e. Blue Hors Rockefeller / Sorento
F.A. Hallow e. Tailormade Temptation / Solos Landtinus Heiline ́s Danciera e. Fürstenball / De Niro
La Fallulah e. Tailormade Lancelot / Milan
Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M / De Noir Jukebox e. Jazz / Rubinstein I
China Skovvang e. L ́Espoir / De Noir
Kamar ́s Don Noir Hit e. Blue Hors Don Romantic / De Noir

6-års heste
TAF-heste:
Kipling, e. Hofrat / Hohenstein.
Hot Spot, e. Okavango / Induc
DV-heste:
Egebjerggårds Dutchmann e. Sandreo / Sam-Sam
Fürstenblick e. Fürstenball / Bernstein
Blue Hors Zee Me Blue e. Blue Hors Zack / Blue Hors Don Schufro Fiontini e. Fassbinder / Blue Hors Romanov
Fiontina e. Fassbinder / Blue Hors Romanov
Vincent Maranello e. Blue Hors Zack / Blue Hors Future Cup 

Så er Ringsted Rideklub klar med DRF's Ungh. champ. m/kval. t/Falsterbo & UVM iagtt.

Søndag går det løs i Ringsted

Årets første 4 års kvalifikation er med 31 startende ekvipager.

Se startlisten her. 

I 5 års klassen som jo tæller kvalifikation til mellemrunden, kvalifikation til Falsterbo samt UVM iaggtagelse er det bl.a. med vinderen af Dansk Varmblods Unghestechampionat Jukebox e. Jazz med Michael Søgaard i sadlen. Derudover er det også med 10-10 hoppen (karaktererne fra Charlotte Dujardin til årets fremmedryttertest i Herning) F.A. Hallow e. Tailermade Temptation med Lotte Straarup i sadlen. Feltet tæller iøvrigt flere højt placerede unghest fra året Unghestechampionat i Herning. 

Se startlisten her. 

6 års klassen er med gensyn med bl.a. First Ballerina Macohl e. Fürstenball med Katrine Kraglund i sadlen. Det er altid meget spændende at se de "nye" 6 års heste, bl.a. fordi det også er her UVM hestene også skal findes. 

Se startlisten her.

 

 

Dansk Varmblod til tops i Compiégne i dag

Første sæson i Grand Prix

Den 13-årige Gørklintgårds Dublét e. Diamond Hit / Ferro med amerikanske Kasey Perry-Glass sejrede på flotteste vis i dagens CDIO5 Grand Prix klasse i franske Compiégne.

32 startende ekvipager med to amerikanske i toppen, nemlig Dublet og Verdades.

Kasey rider en super skarp tur og Dublét går med masser af positiv power, smidighed og kvalitet - ingen svagheder. Endnu mere imponerende er at ekvipager første i år har taget hul på Grand Prix på internationalt niveau, og hver gang været placeret som nr. 2 eller 3. 

Adelinde Cornelissen med den aldrende - nu 19-årige Parzival viser stadig at de vil være med i toppen, uagtet at alderen under vejs viser sig i bl.a. trav traversader og galoppirouetter, hvor den sidste smidighed mangler. 

Don Luis og Deja med elegance

Både vallakken Don Luis med franske Karen Tebar i sadlen og hoppen Deja med Patrik Kittel i sadlen, går begge med super lethed, masser af udtryk og sidst men ikke mindst i flot og let form hele turen. Begge heste med helt ekstraordinære kvaliteter.

I dag med et par mindre uoverensstemmelser for begge ekvipager. Don Luis med galop i den første middeltrav og en lille taktfejl i sidste frie trav. Kittel får vist minimum første piaffe tur, mens de næste to er bedre, men tydeligt at Deja desværre ikke helt er med på piaffen i dag. 

Rikke Svane og Finckenstein TSF er eneste dansker i CDIO5 turen. Parret kommer flot fra start, det kniber med stilstand i parade med tilbagetrædning. Der indløber fejl i toer serien og en tællefejl i zig-zag galoppen. God balance og kvalitet i begge galop pirouetter, ligesom også den afsluttende midterlinie er med flot kvalitet. Parret slutter med 69,820%.

Se hele resultatet af klassen her. 

 

 

Stor sejr til Carl Hester med Nip Tuck i Grand Prix Special i Compiégne

Gårsdagens store øjne var i dag blot med minimum let luren på kortsiden, og under vejs med flere anerkendende klap på halsen fra Carl Hester.

Hele turen i kontrol og uden fejl. Passage turene er udtryksfulde og regelmæssige, piaffen er aktiv på stedet, og man har generelt et klart indtryk af, at Carl har 100% styr på hvor de optimale knapper sidder under vejs. 

Dagens nr. 2 Adelinde Cornelissen med Aqiedo. Igen en kontrolleret tur, dog med fejl i de 15 ettere, den sidste pirouette blive en smule drejet, og så springer Aqiedo i galop på den sidste langside. Masser af gode kvaliteter og kontrol som lover rigtig godt for parrets fremtid. Positivt overraskende at parret måske kunne ligne 4. manden til teamet i Rio - hvem ved...

Igen i dag viser Anne van Olst og Zidhane en solid test og ikke mindst er den også fejlfri. For hver gang ekvipagen enterer er der basis for lidt mere kvalitet og sikkerhed. Bestemt en ekvipage som ligner et rigtig godt bud på en 4. mand, ikke mindst fordi Anne van Olst med hendes store erfaring kender gamet til de store mesterskaber. Den næste tid er særdeles afgørende for ekvipagen. 

Anders Dahl og Selten HW kan med deres 2. Grand Prix Special tur i dag tilføje endnu en placering. Momentvis er Selten ikke helt der fremme foran benene, og det kommer til at koste lidt undervejs i bl.a. piaffeturene, hvor den sidste sikkerhed endnu mangler. Igen en tur uden fejl. 

Det var fransk Karen Tebars første stævne med den tidligere spanskejet Ricardo. Der var masser af kvalitet, men også nogle ting under vejs, hvor samarbejdet endnu mangler den sidste timing. 

Ulrik Mølgaard og Michigan viser generelt en rigtig flot og powerful tur lige indtil de 15 ettere - der virker knapperne desværre slet ikke i dag. Heldigvis viser ekvipagen de 9 ettere senere på midten i rigtig god stil. Super ærgerligt og meget dyrt. 

 

 

45 startende i CDI3 Grand Prix klassen i dag i Compiégne i Frankrig

Næste sidste ekvipage i maraton klassen var stor favoritten Carl Hester med Nip Tuck. Inden startsignalet var givet var det med et par runder rundt på banen, og her var Nip Tuck tydeligt ikke helt tryg ved "beplatningen" rundt om banen, og Carl Hester mindede lige den store vallak kraftigt om opgaven som lå foran dem, inden han vendte ad midten. Undervejs var det dog med lidt store øjne langs hegnet, men uden øvelsesmæssige fejl. En tur hvor Nip Tuck under vejs falder  mere og mere til i "de farlige" omgivelser. Parret slutter af med 74,160%.

Adelinde Cornelissen og hingsten Aqiedo havde deres internationale debut i dag. En tur som hele turen var fuld kontrolleret og generelt med rigtig god kvalitet. Adelinde rider i vanlige stil, og det ser ud til at fungere rigtig godt. Pointmæssigt synes kvaliteten godt at kunne have trukket et par procenter mere end de 71.800%.

Anders Dahl og Selten HW viser igen at de har noget ekstra at byde på internationalt med parrets  71,500% i dag. Skarp og udtryksfuld trav tur, lidt spændte piaffe ture, og serierne mangler at være lidt mere gennemsprungne i changementerne til venstre. Men parret viser et overordnet imponerende billede og bliver placeret som nr. 5.

Anne van Olst og Zidhane viser endnu engang en stabil tur uden øvelsesmæssige fejl. Flotte piaffe / passage ture, serierne bliver med en smule spændinger. Generelt et harmonisk og udtryksfuldt billede. Ekvipagen slutter i flettet som nr. 7 med 69,480%.

Henriette Andersen og Flavio viser med dagens tur, at de helt sikkert også vil være med i toppen af britisk dressur. Ulrik Mølgaard og Michigan viser en fejlfri tur med dejlig sving og go, men hvor man godt kunne ønske sig lidt mere volume i piaffen. Den 2. pirouette mangler lidt mere centrering. Flotte serier.

Den fulde resultatliste foreligger endnu ikke. 

Ålborg og franske Compiégne klar til weekenden med international top dressur

Den kommende weekend står på både landsstævne og CDI3 i Ålborg, samtidig med at franske Compiégne er værter for nations cup CDIO5 samt CDI3.

I Ålborg er der en del udenlandske gengangere fra den forgangne weekend i Odense, mens de danske CDI3 stor tur ekvipager er:

  • Mai Tofte Olesen med Rustique
  • Betina Jæger med Vimogaardens Roxana
  • Allan Skov med Volstrupgårds Cassiopeia
  • Rie Møller Jensen med Toftekærs Diva
  • Nikolai Kowalski med Grevelts Donna Tella
  • Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Hotline 

Der vi alene være livestreaming af søndagens klasser. Intermediaire I kür og Grand Prix kür, samt den nationale tur med Grand Prix Special og Grand Prix kür. 

I Compiégne er følgende danske ekvipager klar til start:

  • Rikke Svane med Finkenstein TSF
  • Anders Dahl med Selten HW
  • Ulrik Mølgaard med Michigan
  • Anne van Olst med Zidhane

Fra England er Heriette Andersen med Flavio, Charlotte Dujardin med Barolo og Carl Hester med Nip Tuck og Wannadoo. 

Derudover er bl.a. Adelinde Cornelissen klar til start med både Parzival og Aqiedo.

Hele stævnet livestreames. Alle nyttige links findes via kalenderen.

Ny kür til Agnete og Jojo - men hvordan?

En ny kür er ikke bare en ny kür - det er vigtigt at kunne kombinere det kunstneriske med det tekniske, og gerne på et endnu højere niveau - det formår Agnete Kirk Thinggaard sammen med Jojo AZ i deres nye kür. 

H2R har fanget Agnete til en snak omkring weekendens nye kür debut i Odense:

"I forhold til den nye kür - det er jo en individuel vurdering hvornår man skal lave en ny kür og skifte den gamle "sikre" ud, som man kender ud og ind og hvor man kan hvert sekund af musikken i søvne.

For mig, var det helt klart tid til at lave en ny kür. Jeg følte at jeg sad fast, og havde svært ved at rykke vores præstationer højere op. Min gamle kür lavede jeg kort efter jeg havde købt Jojo og jeg kendte endnu ikke hans styrker og svagheder fuldstændigt, og jeg vidste heller ikke hvordan jeg selv var i kür. Det gør jeg nu - og jeg har dermed kunne sammensætte en koreografi der virkelig lægger op til at vise Jojos styrker - en smuk piaffe-passage-tur oppe ved dommerne, og svære serier på buet spor med pirouetter indimellem. Jeg synes koreografien er spændende, sjov og udfordrende at ride.

Koreografien har jeg selv lavet - med god hjælp fra mit team herhjemme ;-).

Valget af musikken har jeg foretaget sammen med Joost Peters. Han foreslog Robbie Willliams, fordi jeg er evig fan! Og så passer det godt til Jojo - lidt gadedrenge-agtigt og sjovt - friskt. Jeg er ikke til det storslåede, alvorlige og "lidt kedelige" kür-musik - jeg vil have smil og glæde frem hos publikum, og det havde jeg virkelig i den gamle kür - men jeg synes også jeg er lykkedes med det i den nye. Især er jeg glad for piaffe-passage musikken - frisk og let, som passer godt til Jojo.

Det tager lang tid at lave en kür. Først tester man øvelser og kombinationer - så sammensætter man et program, som skal rides igennem flere gange, for at være sikker på at det virker ordentligt. Hele banen skal bruges og alt skal med - og det skal komplimentere hestens styrker.
Derefter skal det times, så man er sikker på at man holder sig indenfor den tilladte tid, og så skal det filmes, så der kan sættes musik på.

Alt dette tager lang tid og er egentlig ret forstyrrende for den almindelige træning. Så det er noget man skal vælge et godt tidspunkt til - f.eks. en periode på et par måneder uden stævner. Jeg valgte at gå i gang lige efter WC-finalen, da Jojo havde haft sin ferie. Det resulterede i at jeg lige netop havde min CD med min nye musik i hånden i fredags!

I øvrigt har jeg været meget glad for samarbejdet med hollandske Joost Peters (som bl.a. også laver kür til Gal og Minderhoud) - super professionel og dygtig!

Så selvom alt ikke lykkedes i dag er jeg virkelig glad for min nye kür og jeg GLÆDER mig meget til at ride den igen - næste planlagte stævne er Broholm, DM, om 5 uger!", 
fortæller Agnete Kirk Thinggaard. 

Nations Cup sejr til Danmark på hjemmebane

Sidste konkurrencedag i nations cup var med Grand Prix kür.

Her var Lisbet Seierskilde med Jonstrupgårdens Raneur og Agnete Kirk Thinggaard med Jojo AZ de danske ekvipager hvor det sidste pres lå på.

Med ny Robbie Williams kür entrerede Agnete og Jojo holdkonkurrencens sidste klasse. Parret "gamle" kür var en rigtig ørerhænger med god stemning fra start til slut, og masser af øvelsesmæssige højdepunkter under vejs - umiddelbart ikke en kür som var "brugt op".

Den svære øvelse til en ny kür er uden tvivl både at kunne skærpe sværhedsgraden, og samtidig også finde ny musik som fænger. Det har Agnete bestemt gjort med den nye kür, hvor man også føler sig underholdt fra start til slut, med masser gode overgange i musikken sammen med øvelserne. En flot koreografi som bl.a. bød på toer serie indtil dobbelt pirouette, og videre ud i toere på let buet spor, mens etterne bliver lavet på samme måde. Det indløbet et kiks i den ene dobbelte pirouette samt en taktfejl i den sidste øgning. Umiddelbart lidt træthed at spore hos Jojo efter en lang stævne weekend. 

Desværre lykkedes tingene heller ikke helt i dag for Lisbet og Nørden, og de sluttede pinsens internationale stævne med blot 65.275% i küren.

Dagens individuelle vinder svenske Therese Nilshagen med hingsten Dante Weltino OLD får startet lidt spændt ud, med en par uregelmæssige trin i passagen, og den første øgning hvor det også bliver med et power trin først, men derefter falder hingsten god til og de viser en nydelig tur, hvor der stadig er plads til forbedringer og endnu mere skarphed. 

 

Flotte dag 2 præstationer i Odense

Selvom vejret tydeligt havde taget en drejning fra sommer temperaturer til nu gråvejr kombineret med byger og væsentlig lavere grader, så var der masser af "hot" ridning i Odense.

Hattrick stod Nanna Merrald og Traneenggaards Akondo for  

U25 var domineret fra start til slut af Nanna og Akondo. I dag med deres kür tur hvor de "angreb" fra start til slut med super timing og kvalitet. 

Det store uafklarede spørgsmål er lige nu "får vi ekvipagen at se til EM for U25 eller vælger Nanna at starte til DM?" - det er nemlig samme weekend.

Intermediaire I kür sejr til Carina Nevermann Torup

Carina og Grevens Sa Va viser en flot tur med både udtryk og go. Hele turen flyder godt uden modstand eller fejl. 

Klassen var blevet lidt reduceret i forhold til det oprindelige felt, da bl.a. Daniel Bachmann og Blue Hors Olymbrio ikke var til start.

Til den efterfølgende præmieoverrækkelse bliver Carina desværre ufrivilligt sat af til æresrunden, mens Grevens Sa Va sætter afsted mod udgangen, og i farten når at træde Carina over foden, så hun humpende må forlade banen. Lige nu sidder Carina og venter på skadestuen med en meget øm og hævet fod - rigtig ærgerlig afslutning på et flot stævne for ekvipagen. 

CDIO3 Grand Prix Special med Cassidy og Cathrine i spidsen igen

Igen i dag var der ingen af konkurrenterne som kunne true Atterupgaards Cassidy og Cathrine Dufour på deres vej mod OL i Rio. Parret slutter med en samlet score på 75,961%. Der indløber blot 2 mindre ting under vejs, som dog er medvirkende til at det samlede resultat forbliver under 76%, nemlig den første overgang ved C til passage, hvor Cassidy misforstår Cathrine, eller måske bare er lidt skarpere end Cathrine, da han er lige ved at lægge an til den obligatoriske Grand Prix parade. Overgangen fra passage til galop bliver med et par vel store trav trin frem inden anspringet. Men når det er nævnt, er det imponerende at se samspillet og timingen så skarp og samtidig let. I piaffen, som er på stedet, fornemmer man tydeligt at Cathrine har lov til at regulere aktiviteten og energien uden det går ud over rytmen - ret enestående billede. De tilhørende overgange er nemme og helt balancerede. Serierne er snorlige, og pirouetterne bliver spring for spring for spring gjort helt færdige. Og så er der lige et par ekstra detaljer, som også tæller - paraderne er parallelle og med 100% stilstand. Skridtturen er for den frie skridt afspændt med god overtrædning, og den samlede skridt med klar aktiv takt. 

Svenskerne med flotte præstationer

Det er altid skønt hvis vi kan holde svenskerne bag os - og det klarede Cathrine jo i dag, så holdkonkurrencen lige nu føres af team DEN inden morgendagens afgørende kür, hvor Agnete Kirk Thinggaard og Lisbet Seierskilde skal forsøge at holde fanen højt. 

Dagens nr. 2 Juliette Ramel med hendes helt specielle Buriel R.H. viste en rigtig god tur, og deres tur inden på banen er nu også med fælles indsats. Det er tydeligt at parret høster værdifuld erfaring, og bliver helt sikkert et par man skal regne med internationalt i fremtiden. 

Dagens svenske superstar var Rose Matthiesen med Zuidenwind. Parret slutter med en samlet score på 71,922% som set fra sidelinien nemt kunne have været glatte 74%. En tur i harmoni og balance. En meget lydhør og opmærksom Zuidenwind overfor sin rytter. I det hele taget et overordnet billede af kvalitet uden svagheder. Parret absolut bedste tur til dato. Også en meget tilfreds træner Patrik Kittel som var med på sidelinien, og som selvfølgelig krydser fingre for at parret kan bliver en del af teamet til Rio.

International kür debut sejr til Heering og Bufranco

Charlotte Heering og Bufranco sikrede sig sejren i dagens sidste klasse CDI3 Grand Prix kür. Et frisk program, som Charlotte starter skarpt ud med en række ettere ad midten, som desværre bliver med et lidt uheldigt ophold, og dermed ikke med de minimum 9 samhængende ettere. Heldigvis har Charlotte indlagt endnu en etter tur på diagonalen, og de bliver korrekte i antal og kvalitet. Generelt mange gode ting, som bare ser ud til at skulle pudses af sammen med lidt mere erfaring. Parret vinder med 71,600%.

 

Fidertanz afkom gør sig særdeles positivt bemærket i lille-tur i Wiesbaden

Avlshingstene Foundation e. Fidertanz / De Vito, Tannenhof´s Fahrenheit e. Fidertanz / De Niro og Fiderdance e. Fidertanz / Don Schufro viste super ridemæssige kvaliteter i Wiesbaden.

Og fælles for ihvertfald de to første nævnte Foundation og Fahrenheit er at de også avlsmæssigt har noget at byde på (sidst nævnte Fiderdance har H2R ikke rigtig set afkom efter endnu). 

Den mest brugte hingst af de tre i avlen, er jo uden tvivl Foundation som nu rides af Matthias Alexander Rath. En hingst som medbringer naturlig smidighed i alle 3 gangarter, med stort plus i galoppen. 

Tannenhof´s Fahrenheit med Leif Hamberger i sadlen var jo sidste år finalist i Nürnberger Burg-Pokal turneringen. En hingst som ikke er så meget brugt i avlen endnu, men sidste års "spot light" i sporten vil helt sikkert få flere avlere til at vælge ham. Ud fra hans føl, ser det også ud til at være en herre som giver sin smidighed og sit udtryk klart videre. 

Fiderdance med Falk Rosenbauer i sadlen har faktisk altid lignet en sporthest - nok mere end en avlshingst. Og sportsligt ser det også ud som om han nu som 7 års har super kvaliteter at byde på inde på banen. 

Fælles for alle 3 hingste er også at de går med naturlig power og masser af udtryk. 

Og når man nævner Fidertanz er det jo naturligt også at nævne hingsten Franziskus som jo rides af Ingrid Klimke. Her er initiativet dog ofte alene på rytterens foranledning, og det minder meget om en form for kompromis, når man følger deres fælles ture inde på konkurrencebanerne.  

 

 

Cathrine Dufour og Agnete Kirk Thinggaard er OL klar

OL feberen raser, og for nogle nationer er der tydelig mere feber end hos andre. 

Skønt man som dansker "bare" kan læne sig tilbage, og nyde turene med de danske top ekvipager, og opleve hvordan de kæmper. Både Cathrine Dufour og Agnete Kirk Thinggaard har med deres præstationer - senest i denne weekend, slået fast at de er klar til en Rio tur. 

Når man har set hele dagens Nations Cup Grand Prix klasse, så er det tydeligt at nationer som både Australien og Sverige rider om vigtige point frem mod Rio. Hos australierne er teampladserne (bortset fra Lyndal Oatley som er australiernes skarpeste kort) noget mere åbne end hos svenskerne.

Dog tegner der sig et klart billede af at Kristy Oatley med Du Soleil og Mary Hanna med Umbro er de tætteste på det australske team udover Lyndal Oatley. 

Svenskernes forventede top opstilling er jo Patrik Kittel og Tinne Vilhelmson-Silfvén, mens kandidaterne til de to sidste pladser ser ud til at skulle findes blandt Rose Matthiesen med Zuidenwind, Paulinda Friberg med Di Lapponia T, Juliette Ramel med Buriel R.H, Emilie Nyreröd med Miata. og Therese Nilshagen med Dante Weltino OLD.

For mange krydser i den fremtidige kalender

Hvis man kigger på den danske kalender frem mod den endelige Rio udtagelse, er kalenderen ganske enkelt både for tæt og for krævende.

For tæt på den måde at ekvipagerne SKAL ride DM men mindre andet er aftalt, og SKAL ride Aachen, hvorefter den endelige udtagelse vil ske - og det er blot 14 dage før teamet skal rejse til Rio.

Både DM og Aachen er stævner som kræver 3 dages konkurrencer, og hvis man har prøvet at skulle holde en tophest eller bare en hest i form til krævende opgaver over 3 dage, så ved man også uanset top fitness, at det slider at være i konkurrence mode over mange dage. Det handler jo i sin enkelthed om, at når ekvipagerne vender ad midten i Rio, så skal de være top velforberedte og fitte til opgaven, så de kan levere optimale præstationer. 

Og med danskerne så tæt på "mål", med selvskrevne Anna Kasprzak med Donnperignon, Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy og Agnete Kirk Thinggaard med Jojo AZ, bør alle sejl istedet sættes ind på at få den bedste 4. ekvipage med, og lade "de damer" selv tilrettelægge træningen og evt. stævnedeltagelse, naturligvis i samarbejde mellem landstræneren og den daglige træner, så de kan være skarpest på førstedagen i Rio. 

Det vil give både arbejdsro og mulighed for optimal planlægning for de 3 danske top atleter.

Og "4. manden" til det danske team er jo langt fra selvskrevet, så det er derfor oplagt at give alle de ryttere som er aktuelle, mulighed for at ride de store udenlandske stævner, og dermed vise deres kvaliteter for at komme i betragtning til pladsen. 

 

 

 

To af dagens vindere klar til nye udenlandske udfordringer

Masser af sport i solen på dyrskuepladsen i Odense igen i dag

Dagens første klasse Intermediaire I var for de helt morgenfriske, da første rytter red ad midten kl. 7.30.

Next stop Nürnberger Burg-Pokal?

Dagens vinder blev Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Don Olymbrio. Selvom ekvipagen ikke har været sammen så længe, så virker begge parter som om, at de er tilfredse i hinandens selskab. Fin harmoni og samspil hele vejen. Endnu mangler der lidt mere styrke i trav øgningerne og serierne som er med god kvalitet svinger også let. Et par som kunne være super emne for at prøve kræfter med den tyske ungheste turnering Nürnberger Burg-Pokal, som er for de 7-9 års heste på Prix Sct. Georg niveau. 

Se resultatet af klassen her. 

Next stop EM for U25?

U25 Grand Prix klassen tog Nanna Merrald sig helt og holdent af igen - knap 5% foran nærmeste konkurrent. Nanna rider den store Akondo let og kvikt hele turen, og han svarer ubesværet, med power og go. Bløde smidige trav traversader, skarpe overgange til passage, let og ubesværet ind og ud af regelmæssig aktiv piaffe ture. Serier som Nanna angriber, og som bliver flotte og gennemsprungne. Super flotte galop pirouetter. Akondo formår at både korte galopspringene og samtidig bevare aktiviteten og springet, kombineret med at han sætter sig super flot. 

Næste måned står den på EM for U25 i Hagen. Her er Nanna og Akondo uden tvivl et meget skarpt kort for Danmark. De danske deltagere er dog ikke officielt udpeget endnu, men med weekendens præstationer, er billetten jo indelysende. Iøvrigt bruger hollænderne stævnet i Odense som iagttagelse inden EM. 

Se resultatet af klassen her.