Depeche Mode kür stemningen (video)
Mr. kür Kittel og 17-årige Scandiman leverede i weeekenden et vinderridt til 77,625% til de svenske mesterskaber.
Scandic går på velfortjent pension
Patrik Kittel har planlagt at Scandic skal gå sin sidste internationale konkurrence i forbindelse med stævnet i Falsterbo, hvor Scandic vil tage officiel afsked med den internationale scene og svenske publikum.
El Capone ny hingst i stalden hos Helgstrand Dressage
Nyhed på Helgstrand Dressage i dag:
Vi er utrolig glade for at kunne offentliggøre at KWPN hingsten El Capone fremover vil have base i vores stald i Vodskov. Hingsten er netop blevet købt af Helgstrand Dressage.
Den 7-årige hingst som er efter UB 40 og med 00 Seven som morfar, har indtil nu været redet af den hollandske rytter Marieke Van Der Putten. Parret har bl.a været med i PAVO Cup finalen i 2013 og 2014, hvor de begge år blev nr. 2 i finalen. Som 4- 5- og 6-års har El Capone vundet KWPN-hingstefinale i Den Bosch. I vinteren 2015 / 2016 vandt El Capone og Marieke Van der Putten hollandsk mesterskab på ZZ-licht niveau. Parret har desuden netop haft debut i Prix St. Georg, hvor de sejrede med 72%. El Capone er med i bruttotruppen for 7-årige heste, som skal udtages til UVM i Ermelo.
El Capone vil fortsat være tilgængelig i holland gennem dens tidligere ejere Hingstestation De Dalhoeve. I 2015 opnåede El Capone kåring i Dansk Varmblod.
Vi ser derfor også meget frem til at kunne tilbyde endnu en tophingst til de danske avlere.
Komplet deltagerliste med tidsplan for første danske UVM iagttagelse med frasortering
I morgen er det første samling for de tyske ungheste med henblik på UVM
To dages samling i Warendorf for 5 års, 6 års og 7 års
For de tyske heste er første samling i morgen og i overmorgen i Warendorf. Første dagen er med fri træning, mens 2. dagen er med indledende program ridning med de alderstilsvarende programmer.
Ved slutningen af de to dage vil det blive bekendtgjort hvilke heste som er inviteret med den den sidste iagttagelse som er den 29. juni.
De 3 dommere som skal iagttage og bedømme de unge tyske heste er: Reinhard Richenhagen, Klaus Ridder og Monica Theodorescu.
Et super spændende 5 års felt med bl.a. Fürsten-Look og flere andre hingste - se startlisten her.
Blandt de 6 års er Katrine Kraglund klar til start med Bohemian e. Bordeaux / Samarant - se startlisten her.
I 7 års holdet er Maria Anita Andersen og Trakehnerhingsten Placido Domingo - se hele startlisten her.
Kittel og Scandic vinder af de svenske mesterskaber 2016
Selvom Mads Hendeliowitz med Jimmie Choo Seq havde et lille decimal forspring fra Grand Prix klassen i lørdags, så viste Kittel og Scandic endnu engang deres Depeche Mode styrker sammen og red mesterskabet sikkert hjem, foran Mads med Jimmie og Tinne med Benetton Dream som bliver samlet hhv. nr. 2 og nr. 3.
Kittel rider sin og Scandic´s Depeche Mode kür med største overbevisning. Der er høj stemning fra start til slut samtidig med en fejlfri tur. Eneste sted hvor man aner at Scandic er rundet de 17 år er i galop pirouetterne, hvor den sidste smidighed mangler.
Sandro Hit sønnen Jimmie Choo Seq virker knap top motiveret til opgaven i dag. Tinne Vilhelmson-Silfvén har fået udviklet den store Benetton Dream rigtig godt, desværre kniber det med at få piaffen til at fungere helt rigtigt - det bliver lidt for slow og ubalancerede trin. Resten af turen er ubesværet og serierne er også blevet udviklet positivt, da han nu tager mere vægt bagunder, omend han stadig topper en smule under vejs.
Se samtlige resultater fra de svenske mesterskaber her.
De svenske mesterskaber er i fuld gang
Svensker afholder også nationale mesterskaber i denne weekend
Konkurrenceformen for mesterskaberne er at man skal ride både Grand Prix klassen som var i lørdags, samt Grand Prix küren som er i morgen mandag, for at komme i betragtning til medaljerne. Om man vælger også at ride Grand Prix Specialen som var i dag, er frivilligt, og tæller ikke med i medaljekampen.
Det er de 15 bedste ekvipager fra førstedagens Grand Prix som har adgang til küren, og resultaterne lægges procentmæssigt sammen fra begge klasser for det endelige resultat.
Efter Grand Prix klassen ser det ud til at medaljetagerne skal findes blandt de første 4 ekvipager.
Se stillingen her efter Grand Prix klassen.
Finalerne kan følges via gratis livestreaming på linket her.
Se startlisten for küren her.
Hingsten Escolar og Hubertus Schmidt klar til Nürnberger Burg-Pokal finalen
Endnu en afdeling af Nürnberger Burg-Pokal finale kvalifikationen er afsluttet - denne gang i Balve.
Et skarpt startfelt som med første dagens præstationer gav et god fingerpeg om hvor de enkelte ekvipager var form mæssigt inden gårsdagens egentlige finale kvalifikation.
Den nu blot 7-årige Escolar e. Escobar / Fürst Piccolo som var succesfuld Bundeschampion allerede som 3-års med sine enorme bevægelser. På daværende tidspunkt havde man bestemt tankerne på om nu også så store grundgangarter kunne komprimeres i fremtiden. Indtil Prix Sct. Georg niveauet på nuværende tidspunkt, er der bestemt ingen svagheder at spore. Hubertus Schmidt formår også at ride turen med risiko, power og fejlfrit som lægger tydelig afstand til konkurrenterne.
Endnu en ekvipage er "væk" fra startlisterne til de kommende kvalifikationer, hvilket vil sige at Ingrid Klimke og hingsten Franziskus helt sikkert vil være at finde i de fremtidige kvalifikationer også. Finale kvalifikationen i Balve var med en lidt ukoncentreret Franziskus, og i galoppen kniber det med at holde ham helt ærligt foran hjælperne, det ses tydeligst på galoppirouetterne.
De næste kvalifikationer er:
- Berlin / Bonhomme 15.06. – 19.06.
- Münster (St. Georg) 01.07. – 03.07.
- Bettenrode 08.07. – 10.07.
- Verden 02.08. – 07.08.
- Schenefeld 25.08. – 28.08.
- Donaueschingen / CHI Donaueschingen 15.09. – 18.09.
- Nürnberg / Faszination Pferd 27.10. – 01.11.
- Finale Frankfurt 15.12. – 18.12.
Dorothee Schneider og 10-årige Showtime vinder tysk mesterskab i kür (video)
Top 3 i dagens kür - Showtime, Desperados og Emilio
86,725%, 86,075% og 84,075% tyskerne holder bestemt ikke igen med pointene, når deres nationale helte gør klar til et stort mesterskab. Heldigvis er det åbenlyst og et særdeles velkendt fænomen, som jo ikke gør sporten dårligere.
Se alle resultater her.
Tyskerne stiller i stærkeste opstilling til Aachen
Det tyske team til CDIO5 og CDI4 stævnet i Aachen fra 13. til 17. juli hedder:
- Isabell Werth med Weihegold
- Kristina Bröring-Sprehe med Desperados
- Dorothee Schneider med Showtime
- Sönke Rothenberger med Cosmo
Chef må jeg få ferie nogle dage i august - por favor?
Nogle gange kan det være lidt svært at få ferieplanen til at gå op og tilgodese alles ønsker, men præcist i år, er der vidst ikke nogen tvivl om at Helgstrand Dressage rytteren Severo har fået førstevalg. Han har nemlig lige vundet sølvmedalje til de spanske mesterskaber sammen med Lorenzo og dermed også uden tvivl udløst en billet til OL i Rio for det spanske team.
3 dages konkurrence er slut, en lidt forsigtig Grand Prix, stræk Grand Prix Special og en rigtig vinder kür i aften - det var ekvipagens vej mod samlet sølvmedalje i årets spanske mesterskaber.
En flot kür som Severo afslutter i bedste spanier stil med at opildne publikum da han rider den sidste passage ad midterlinien - ikke helt efter det officielle reglement, men klart et kapitel i det spanske reglement som er gældende. Der er intet som en begejstret spanier - specielt ikke når det er vores alle sammens Severo!
Stort tillykke til Severo og al mulig held og lykke i Rio.
Samlet resultat af de spanske mesterskaber her.
140.000 euro for Vivaldi-For Romance-Schufro OLD elite føl - solgt til Holland
Elite føl kollektionen - resultat:
Weihegold og Isabell Werth tyske mestre i Grand Prix Special (video)
Come back sejr til Danielle Heijkoop med Siro
Danske Hans-Christian Matthiesen sad med i dagens dommer team ved H, og H2R har fanget ham for lidt kommentarer fra dagens klasse.
Dagens CDI4 Grand Prix klasse (kür tur) blev vundet af hollandske Danielle Heijkoop med hendes 17-årige Siro som har været ud i en længere periode med en skade.
"Det var en sund og fit Siro tilbage på banen. Øgningerne er meget konservative. Super flot passage og piaffe ture, og specielt den sidste midterline er helt helt sublim set fra min plads i dag. 73.980%
Dagens nr. 2 Cennin med Madeleine Witte-Vrees er en hest med et kæmpe potentiale, desværre er der indimellem nogle kontakt problemer hvor Cennin er meget stærk. Masser af kvalitet hele vejen med en fejlfri tur. 73,020%
Den unge Rosamunde med Steffen Peters går en flot balanceret travtur, i galopturen bliver Rosamunde momentvis lidt snæver og det bliver en smule usikkert. 72,220%
Mikala Gundersen og My Lady viser en god runde som er stabil og positiv. Momentvis lidt snæver form, løber lidt i øgningerne og kunne godt være mere fin-timet i overgangene," fortæller H.C. fra dagens Grand Prix klasse. 71,420%
Se resultatet af klassen her.
Desperados og Kristina Bröring-Sprehe vinder af Grand Prix til de tyske mesterskaber (video)
Severo goes Rio
De spanske mesterskaber kører på højtryk og det er nu det gælder.
Helgstrand Dressage rytter Severo Jurado Lopez beviste her til aften hvorfor han også vil til OL i Rio - og ikke kun som turist.
Super flot og flydende Grand Prix Special i vanlig power stil for både hest og rytter. Masser af udtryk, super flotte passage og trav ture, masser af elevation og klar rytme i passagen. Afspændt fri skridt med flot overtrædning. Aktive piaffe ture med gode overgange. Lidt spænding ud af den 2. piaffe tur. Fejlfri galop tur med gode traversader og kontrollerede pirouetter. Parret slutter flot af ad midten.
Det var også en meget tilfreds Severo som kort efter turen var på telefonen med chefen Andreas Helgstrand, som havde kommentaren "helt super i dag" om Severo og Lorenzo´s tur til 75,451% og en sikker sølvmedaljeplads inden deres kür finale i morgen.
Se resultatet af Grand Prix Specialen i dag her.
I interviewet efter gårsdagens 2. plads i Grand Prix klassen fortæller Severo at det har været en lang rejse for Lorenzo til Valencia og klimaet er jo også anderledes end i Danmark, men eller føler Severo at Lorenzo er i god form.
Beatrice Ferrer-Salat fortæller også at hun har en 7-års hest med i Clasica-turen, Elegance e. Negro / Monaco, som Severo har redet da han var ansat hos Van Olst Horses.
GLOCK´s Zonik og Dream Boy (videoer)
Sidste weekends top ture for de to unge hingste, som nu er kvalificeret til de hollandske nationale mesterskaber i Prix Sct. Georg kan ses herunder
Escolar og Hubertus Schmidt vinder indledende klasse for finalekvalifikation til Nürnberger Burg-Pokal
Med 2016 reglerne for Nürnberger Burg-Pokal skal alle deltagere ride med i den oprindelige "opvarmningsklasse", og herfra går alene de 12 bedste videre til den egentlige finalekvalifikation.
I dag var det med feltets yngste hest den blot 7-årige hingst Escolar efter Estobar med Hubertus Schmidt i sadlen som vinder klassen i rigtig god stil. Masser af power og "der Reitmeister" får virkelig vist den store imponerede hingsti flot power form. I den samlede skridt vælger Escolar imidlertid at flytte fokus udenfor banen og vrinsker nogle gange, det går ud over både skridt takten og pirouetterne.
Dagens nr. 2 er unge Jill Becks med Damon´s Delorange. Super flot og harmonisk ekvipage. Masser af positiv power i god balance. Særlig flotte galop pirouetter med kontrol og balance.
De to hingste Den Haag og Franziskus viser begge harmoniske fejlfrie ture under hhv. Beatrice Buchwald og Ingrid Klimke. Begge virker momentvis lidt hingstet for hjælperne.
Se resultatet af klassen her.
CDI4 Grand Prix i Roosendaal
Danskerne
3 danske ekvipager var oprindelig klar til dagens Grand Prix/Grand Prix Special tur. Desværre blev det kun Anne van Olst med Zidhane som var til start i klassen.
Daniel Bachmann og Loxana kom desværre aldrig på banen, da Loxana blev pludselig halt på opvarmningen. En skuffet Daniel fortæller: "hun var rigtig fin på opvarmningen, og pludselig ud af den blå luft bliver hun halt 5 minutter før vi skal på banen, utrolig ærgerligt."
Om dagens tur fortæller Anne van Olst: "Han snublede engang i første passage efter skridten, og så gik galopanspringet fuldstændig i kage. Super gode traversader, øgninger, piaffe og overgange. Kunne være med lidt mere power i passagen, men jeg prøvede at ride den lidt flad for at får det afslappet. Serier var gode og piroutterne var ok. Han er super ærlig, og viser hver gang bedre og bedre form, men selvfølgelig et par dyre fejl i dag."
Mikala Gundersen og My Lady skulle oprindelig have redet med i GP/GPS turen, men har meldt over i kür turen i stedet, og skal derfor først starte i morgen.
Lidt mystisk at landstræneren ikke vælger at ville se alle danske ekvipager i GP/GPS turen.
Amerikanerne i toppen
Stævnet i Roosendaal er sidste "stop" for britiske Fiona Bigwood med Atterupgaards Orthilia inden OL. Anders Dahl er med på sidelinien i weekenden, og fortæller om parrets tur: "Det var optimale forberedelser med opvarmning hvor Orthilia var super afspændt. Helt umotiveret snubler Orthilia i den første frie trav og spring i galop, og efter zig-zag galoppen kniber det en smule med at bevare balancen, det giver desværre et par toere inden etterne startes."
Ekvipagen bliver placeret som nr. 3 med 75,780% efter Steffen Peters med Legolas som vinder foran landsmanden Laura Graves med Verdades.
Hos britterne "mangler" man også stadig 4. manden
Spencer Wilton har Super Nova II med og Gareth Hughes har Classic Briolinca med til start efter en skadespause. Begge ekvipager formodes at være en del af det britiske team som stiller hold til Rotterdam.
Se resultatet af klassen her.
Vitalis - en helt speciel hingst
Nogle heste gør bare noget ved folk som andre heste ikke gør
Hos H2R har hingsten Vitalis altid haft en særlig plads.
Siden Vitalis virkede aktivt i avlen i Tyskland, speciel i Westfalen, har han givet et utal af særdeles velgående afkom, som ofte også har været toppriser på auktionerne.
Med hans re-entré i Europa hos HP Horses og Paul Schockemöhle har de europæiske avlere fået en ny og spændende hingst at bruge i deres avlsprogram. Der er ingen tvivl om at Vitalis tilfører noget af det nutidens ryttere bl.a. efterspørger - nemlig lethed og smidighed i bevægelse med skulderfrihed.
I går aftes var den nu 8-årige Vitalis og hans faste rytter Isabel Freese gæster hos HP Horses til "føl aften" - få et lille kig på deres præsentation herunder.
Det er planen at ekvipagen vil deltage i den prestigefyldte Nürnberger Burg-Pokal turnering som er for 7-9 årige heste.
Severo og Lorenzo med helt i toppen
Severo og Lorenzo havde taget turen til Valencia for at ride med i de spanske mesterskaber, men endnu mere vigtigt for at ride med i kampen om de 4 spanske pladser til sommerens OL i Rio.
Beatriz rider en skarp trav tur. Traversaderne med ok bøjning. Flot passage og nemme overgange ind og ud af piaffen. Skridten er lidt kort og spændt. I dagens galop tur indløber der fejl i overgangen til galop og begge serier.
Forventningerne store til Severo og Lorenzo
En ting er at ride ad midten under det nationale flag, en helt anden ting er at ride ad midten for første gang med en super succesfuld hest, og så også præstere efter "forventningerne", lige med den finte i baghovedet at det gælder en billet til OL. Den del klarede Severo og Lorenzo uden problemer i dagens Grand Prix klasse. Umiddelbart kunne man måske godt spore en smule nervøsitet hos Severo, da han måske var en smule afventende i den første piaffe tur, men efterhånden som turen skrider frem "tør" Severo at ride mere til i vanlig stil. En flot tur hvor H2R muligvis ser en tællefejl i zig-zag galoppen, men ikke noteret hos dommerne. Og der indløber fejl i etterne. Masser af udtryk og regelmæssighed som generelt var en stor mangelvare i dagens klasse.
Morgan Barbancon var oprindeligt på deltagerlisten med Girasol, men figurerede ikke på dagens startliste.
Selvom om Daniel Martin Dockx ikke har sin tophest Grandioso med til start endnu efter en skadespause, så ser det ud til at den brune hingst på træningsbanen kan blive klar til Rio. (H2R følger dagligt træningen fra nært hold ;-) )
Som det internationale billede ser ud lige nu, er H2R ikke bange for at sætte det spanske team til Rio:
- Beatriz Ferrer-Salat med Delgado
- Daniel Martin Dockx med Grandioso
- Severo Jurado Lopez med Lorenzo
- Borja Carrascosa med Wonder
