Det bliver ikke i Donaueschingen at Isabell Werth kvalificere Belantis til Nürnberger Burg-Pokal finalen

Dagens indledende klasse var med alene 14 deltagere, og heraf går som bekendt 12 videre til den egentlige finalekvalifikation, som søndag i Donaueschingen.

Generelt var det et kvalitetsmæssigt noget begrænset felt, så med dagens sidste startende som var Isabell Werth og den 7-årige Belantis. Men inden dem var Dorothee Schneider og hoppen Chockolat e. Rosario/Davignon feltets klart bedste, selvom hoppen under vejs ser ud til at være lidt stærk på tøjlen, så løser Dorothee turen på bedste vis. 

Desværre var der lidt tekniske problemer under vejs med livestreamingen via Clipmyhorse, og det betød man kun fik få klip af både Victoria Michalkes ridt med den store smukke og udtryksfulde Sir Krack e. Sir Donnerhall I/Royal Diamond. Umiddelbart dejlig balance og rytme i traven, skridten bliver med nogle lidt høje trin bagi, og galopturen får man ikke rigtig set.

Det samme gør sig gældende for Sprehe hingsten Destano e. Desperados / Brentano II med Sabine Rüben i sadlen. Det fakta at sønnen Desperados ikke har været til rådighed for avlerne, har været at man i høj grad har anbefalet at bruge sønnen her. Hvis man skal bedømme kvaliteterne ud fra den meget begrænsede streaming, så ligner det en stor og ubalanceret hingst, som har highlight i skridt turen, og ellers virker som om han helst ikke hverken kan eller vil være i rammen - måske et styrke spørgsmål, men med 9 år bør tingene klart være mere gennemarbejdede.

Og hvorfor så ingen Belantis til finalen fra stævnet her i Donaueschingen?

Som nævnt tidligere så skal ekvipagerne som kæmper om finalepladsen være blandt de 12 bedste - det lykkedes desværre ikke for Isabell Werth og Belantis i dag. Allerede rundt om den lidt trange bane havde Belantis tydeligt set sig bange for kortsiden hos dommerne. Selvom startsignalet blev givet var det tydeligt at Isabell Werth havde en mission om at komme banen rundt endnu engang, uanset hvad uret sagde. Rundt kom hun omend med et par snurre ture først. 

Hver gang øvelserne vender mod dommerne eller endnu værre ender der, så er det med meget store øjne og bl.a. i den 2. galoppirouette vælger Belantis at bakke sig ud af krisen - dog kommer han hver gang frem til "endestationen", selvom det ikke er i flotteste stil. Slut facit hedder "Verzichtet" og er at sidestille med opgivet. Og derfor er ekvipagen ikke videre til søndagens kvalifikation.

Der er alene en kvalifikation tilbage til Nürnberger Burg-Pokal finalen og det er i Nürnberg i slutningen af næste måned, inden finalen i Frankfurt i midten af december.

Se resultatet af klassen her. 


 

 

 

Nationale britiske mesterskaber er i fuld gang

Mesterskaber i alle kategorier

Britterne forstår at holde sporten spændende på alle niveauer, det betyder at der er mesterskaber hvad enten du rider på LA niveau. Prix Sct. Georg eller Grand Prix - alle har en chance uanset hvilket niveau for at opnå den nationale titel som Champion. 

Gårsdagen startede med bl.a. Prix Sct. Georg hvor Charlotte Dujardin vinder med Hawtins Delicato f. 2008 e. Diamond Hit ejet af Anne Corey og Carl Hester med 75,66%, og bliver nr. 2 med Mount St. John Freestyle med 74,53%. Nr. 3 bliver den tidligere dobbelte UVM vinder Sa Coeur med Michael Eilberg i sadlen med 73,55%.

Se hele resultatlisten her. 

Se Dujardin og Dawtins Delicato herunder. 

18 sekunder og interessen er vakt

A.O.S. auktion 25. september med føl, unghingste og unghopper

Føl kollektionen

Generelt en føl kollektion som kan måle sig med de fleste elitefølkollektioner i Europa. De 3 føl som både typemæssigt og bevægelsesmæssigt skiller sig mest ud finder du her under, dog med et stort + til katalog nr. 1 - bedømt selv. 

Kåringsaspiranter og unghingste

Har umiddelbart lidt svært ved at finde kåringsaspiranter blandt kollektionen, men den mest spændende ridehest godt ligne katalog nr. 62 herunder. 

Unghopper

Blandt unghopperne ser det ud til at være store piger, hvor den bevægelsesmæssige og mest harmoniske er katalog nr. 41 efter Foundation. 

Se alle hestene som er klar til auktionen her. 

Ny procedure ved forbesigtigelsen

Nyhed på varmblod.dk i dag

Fremover skal hingste, udtaget til fast bund, efterfølgende vises i longe.

Tidligere skulle de unge hingste, som blev udtaget til fast bund, vises løs efterfølgende. Men fra 2016 er det ændret, så hingstene i stedet skal vises i longe for dommerne.

Procedure ved bedømmelse af dressurbetonede hingste
(4½ min. pr. hingst, inkl. skridt på ring):

Der etableres en 20 x 40 bane med to øer. 

Hingstene opdeles med ca. 12 hingste pr. hold

1. Alle hingstene vises enkeltvist løse (ca. 3 ½ min pr. hingst). 4 års og ældre hingste kan i stedet vises under rytter.

2. Hingstene skridter på ring i hold á ca. 12, herunder udtages enkelte til fremvisning på fast bund.

3. Udtagne hingste fremvises på fast bund. (ca. 1 ½ min. pr. hingst) 

4. Udtagne hingste longeres i ca. 5 min. to ad gangen. Først vises trav og galop på den ene volte og så trav og galop på den anden volte. Herefter tages indspændingstøjlerne af og hingsten trækkes rundt i skridt på venstre volte. Herunder meddeles hvilke hingste, der udtages til kåring. Såfremt 4 års og ældre hingste har været vist under rytter, skal de ikke longeres.

Weekenden byder på CDI4 og Nürnberger Burg-Pokal i Donaueschingen

Nathalie og Fabienne er eneste danske deltager til weekendens store internationale stævne i Donaueschingen.

Isabell Werth er tilbage på banen med El Santo NRW, som jo inden årsskiftet blev nævnt som spanske José Mena´s OL håb, men vi fik dog aldrig set ekvipagen på banen. 

I Nürnberger Burg-Pokal kvalifikationen er Beatrice Buchwald klar til endnu en kvalifikationsrunde med hingsten Den Haag, ligesom også Isabell Werth og Belantis samt Sorento (9 års vallak e. Sandro Bedo / Florestan I) som bl.a. som 6 års var en af de heste som Isabell Werth medbragte til Global Dressage Forum under hendes berider Niklaas Feilzer.

Stævnet livestreames via Clipmyhorse. Links findes via H2R kalenderen. 

 

 

OLD eliteføl auktionen den 1. oktober

En flot samling af velgående og udtryksfulde føl, hvor H2R synes at specielt 4 af føllene trækker ekstra opmærksomhed. 

Kollektionens absolutte topstjerne er hingsteføllet med katalog nr. 70. Masser af udstråling, balance og op ad bakke, men den frihed man ønsker sig. (Men se også lige hvor en dejlig hoppe moderen er).

Nr. 81 er et meget ungt føl, som ser ud til at medbringe både udstråling og smidighed.

Katalog nr. 99, velbygget og op ad bakke model, som ser ud til at afvikle sine skridt smidigt og korrekt. 

Katalog nr. 100 - en betydelig dame som ser ud til at ville frem i verden. 

Se hele følkollektionen her. 

OPDATERET - Bør der være et regelsæt for hvornår man er "udklasset" i national Grand Prix?

Nyheden her har skabt lidt sund debat på de sociale medier, og naturligvis har Daniel Bachmann også læst med.

Om Grand Prix turen med Blue Hors Hotline fortæller Daniel Bachmann, at han jo som bekendt har haft nogle udfordringer omkring piaffeturene sammen med Hotline, og han derfor brugte starten i Herning til at forsøge sig med en tur uden pres og dermed bedre flow, hvilket lykkedes fint. "Det var grundet til at jeg red til landsstævne, og ikke for at ride sløjfer hjem. Jeg er ligeglad med om jeg så var blevet sidst", fortæller Daniel.

Til spørgsmålet hvorvidt Daniel ikke kunne have valgt at ride udenfor konkurrence, fortæller Daniel at han ikke var klar over om det havde været en mulighed.


 

Noget stemmer ikke helt når man på resultatlisten fra landsstævnet i Herning kan se, at netop landsholds aktuelle Blue Hors Hotline og Daniel Bachmann Andersen vinder Grand Prix i weekenden.

Der findes pt. ikke noget regelsæt for "udklasning" af Grand Prix på nationalt niveau. 

De nationale landsholdsklasser er som navnet siger for nationale ekvipager, om de også skal være åbne for de ekvipager som har startet internationalt, kan jo diskuteres - ihvertfald burde det være indenfor en max score internationalt, før de ikke længere er startberettiget nationalt. Synes måske det er åbentlyst at de internationale ekvipager, alene vil have mulighed for bruge de nationale landsstævner i forbindelse med at de eks. er på vej tilbage efter en længere skadespause eller tilsvarende (ex. minimum ikke startet internationalt i de seneste 6 måneder).

Det ser desværre helt forkert ud i H2R´s optik, at en næsten OL-ekvipage nu starter national Grand Prix. 

Se resultatet af klassen her. 

 

Pris rekord i Luhmühlen i går med top kvalitetsføl til Danmark

Helle Wibe og Søren Christensen (Wibe Dressage) havde allerede inden afgangen mod Luhmühlen auktionen i Tyskland sat et stort kryds ved hoppeføllet med katalog nr. 49 e. Buckingham / Conthargos.

Ud fra præsentationsvideoerne var hoppeføllet også i en helt særlig liga. Og live skuffede føllet heller ikke, så det sidste hammerslag og pris rekorden på 23.000 euros gik til Helle Wibe og Søren Christensen. Derudover indkøbte parret også en kammerat til "Baronessa" - nemlig katalog nr. 22 - et hoppeføl efter Buckingham / Don Frederico.

Næst dyreste føl blev katalog nr. 2 - et hingsteføl efter Le Vivaldi / Rotspon som blev solgt for 17.000 euro til Schweiz. 

Hingsteføllet med katalog nr. efter Fürstenball / Fürst Nymphenburg blev solgt for 14.000 euro, mens hingsteføllet efter Borsalino / De Niro blev solgt for 13.500 euros.

Blandt de udenlandske købere var kunder fra bl.a. USA, Schweiz, Sverige og Danmark.

Den fulde auktions resultatliste foreligger endnu ikke. 

Isabell Werth og Belantis til hingsteshow i Neustadt/Dosse (video)

Isabell Werth starter med at sige at hun nu efterhånden er kommet i den alder, hvor hun virkelig sætter pris på at få en hest med sådan en kvalitet i stalden, og som også giver hende motivationen til at blive ved lidt længere. 

Samtidig siger Isabell at hun ikke er "hingste rytter", men at Belantis besidder et helt specielt temperament og talent, samtidig med han også fungere som avlshingst. 

Isabell slutter af med at sige at hun glæder sig til den fortsatte "rejse" sammen med Belantis, og uanset hvordan tingene udvikler sig, så er Belantis en hest som giver en helt fantastisk fornemmelse, og giver Isabell´s passion for ridningen endnu mere ild i hverdagen. Og den sidste opfordring som Isabell giver er til avlerne, at de blot skal lave flere af den slags heste i fremtiden. 

Propositionerne klar til CDI-W, CDIU25 og CDI2 i Odense

22. og 23. oktober med internationale klasser i Odense

Næste måneds World Cup og tilhørende CDIU25 og CDI2 klasser i Congrescentret bliver med 10 års jubilæum med international dressur i Odense.

Umiddelbart har tilslutningen fra de internationale ekvipage været noget vigende de seneste år, og med klar udmeldinger fra både Gal og Minderhoud og Isabell Werth om at dressur forholdene har været langt fra optimale, bliver det nok desværre ikke i Odense vi skal opleve startskuddet af den nye World Cup sæson med fuld tryk på fra starten. 

Lørdagen:

  • kl. 8.00 U25 Grand Prix
  • kl. 10.00 Prix Sct. Georg
  • kl. 12.00 CDI-W Grand Prix

Søndag:

  • kl. 9.00 U25 Grand Prix kür
  • kl. 11.00 Intermediaire I 
  • kl. 14.15 CDI-W Grand Prix freestyle

Propositionerne findes her. 

OLD eliteauktionen klar med præsentation af bl.a. OL medalje ekvipagen Isabell Werth og Weihegold OLD

Oldenburg Elite auktion 1. oktober

Mere præcist vil OL team guld og OL individuel sølv ekvipagen blive præsenteret til fredagens gala aften, som altid ligger forud for efterårets elite auktion.

Sammen med Werth og Weihegold OLD vil også UVM sølvvinderen for 5 års Quel Filou OLD e. Quaterback / Stedinger med Sascha Schulz i sadlen blive præsenteret, ligesom også UVM bronze vinderen for 6 års Sir Olli e. Sir Donnerhall / Florestan I under Ann-Kristine Wienkamp vil blive vist til gala aftenenen. Sidste nævnte Sir Olli indgår også i eliteauktions kollektionen.  

Katalog nr. 1 medbringer smidig trav og galop med god op ad bakke tendens, og en taktfast skridt. UVM bronze vinderen Sir Olli vil der uden tvivl blive efterspørgsel efter fra bl.a. USA, mens hoppen med katalog nr. 41 bringer lethed og ynde af højeste karat. 

Se hele rideheste kollektionen her. 

Fürstenball topper kollektionen med hele 5 afkom, hvor katalog nr. 50 herunder ligner den mest attraktive.

Salgsvideoen er et MUST til præsentation af auktionsføl

Video er et meget vigtigt redskab - også til føl salgsannoncer

Det gælder om at vise føllet bedst muligt når der optages video til salgsannonce. Og hvis ikke lige er en ridebane hos avleren, så må man jo være kreativ og få det bedste ud af de muligheder der nu en gang findes. 

Hingsteføllet Fresbee Højmark e. Fürsten-Look / Hotline som er klar til DV´s auktion Nord den 17. september, ser ud til at være en spændende herre, som kunne være interessant at kigge nærmere på, også selvom videoen ikke er optaget "lige efter bogen", så giver den alligevel et rigtig godt indtryk. 

Og med nogle dage endnu til auktionen og høj sol over Danmark de næste dage, så er H2R opfordringen hermed givet videre. Igang med smartphonen og få en god ven/bekendt eller dit barnebarn til at klippe 30 sek sammen, så har de potentielle kunder et førstehåndsindtryk.

 

Ændringer af Unghestechampionatet er endelig vedtaget

Nyhed på Varmblod.dk 1/9-2016 

Ændringer i reglerne til Unghestechampionatet 2017 for dressurheste

Hovedbestyrelsen har besluttet at ændre reglerne for Unghestechampionatet i dressur med virkning fra 2017. Ændringerne omfatter følgende: 

På første dagen rides hestene af egen rytter i en indledende runde, hvor der rides i hold á 3 heste efter anvisning. Der gives karakterer for skridt, trav og galop, hvilket vægter 18% i det endelige resultat.

På anden dagen rides FEI indledende 5-års program med egen rytter. Der gives karakterer for skridt, trav, galop, ridelighed og kapacitet, hvilket vægter 42% i det endelige resultat.

De bedste 24 heste kvalificerer sig til en fremmedryttertest. Her gives karakterer for ridelighed og kapacitet, hvilket vægter 40% i det endelige resultat.

De heste, der ikke kvalificerer sig til fremmedryttertesten, indgår ikke i den endelige placeringsrækkefølge. De får i beregningsprogrammet overført kapacitets- og ridelighedskaraktererne med egen rytter.

Klik her og se propositionerne for Unghestechampionatet 2017. 

Note fra H2R

Et løft og en fornyelse af Unghestechampionatskonceptet som bliver hilst velkommen.

Et koncept som giver rytterne mulighed for at vise deres unge heste to eller tre gange i konkurrencesituationen i de uvante omgivelser, og dermed også den bedste mulighed for hestene for at kunne falde til, og dermed deres præstere optimalt.