Nyt format mangler mere skarp linie
Efter afsluttede succesfulde championatsfinaler på Blue Hors i år, er det alligvel tid til at stoppe op og "evaluere" på det nye format, idet H2R fra flere forskellige retninger har fået henvendelser omkring formatet.
Det er altid værdifuldt at prøve noget nyt, og samtidig selvfølgelig også vigtigt at lytte til "brugerne", i det her tilfælde rytterne som deltog i finalestævnet, og selvfølgelig også på hele formatet som jo havde gennemgået en total renovering.
Ingen mellemrunder og gennemgående dommere
Man havde egentlig i flere år efterspurgt en modernisering af championatsformatet. Og her valgte DRF naturligt nok at kigge mod syd, hvor tyskerne i mange år med stor succes har afholdt Bundeschampionater i et lignende format.
Da det nye format blev offentliggjort sidste år fra DRF, var tanken og planen at der skulle være gennemgående dommere for hver årgang. Den mission lykkedes desværre ikke, og det gav under vejs bedømmelser hvor flere heste som allerede var kvalificeret, og hvor rytteren valgte at ride endnu en kvalifikation for at give hesten mere rutine, for så at erfare at der sad nye dommere og dermed et andet bedømmelsesniveau.
Forslag fra H2R
I stedet for at have de 7 forskellige steder for kvalifikationer, kunne det måske være mere hensigtsmæssigt med blot to kvalifikationer før sommerferien og to kvalifikationer efter sommerferien, med hhv. en kvalifikation i Vest og en kvalifikation i Øst hver gang. Det giver ihvertfald mulighed for at samle dommerteams som kan sidde med hver gang.
Mellemrunderne genindføres
Med det nye format er fornemmelsen at man "mister" for mange aktive ekvipager, når der ikke findes nogen mellemrunde. Som H2R lægger op til ovenfor, vil der i fremtiden ikke være mere end de to chancer for at ride sig i finalen/mellemrunden. En kvalifikation til finalen via mellemrunden kunne jo ex. være til de ekvipager der udgør de næste 25% af de ekvipager fra indledende, som ikke kvalificerede sig direkte til finalen. For nogle ryttere var målet tidligere at kunne nå til mellemrunden.
Trøstfinaler er et MUST
Med et deltager gebyr på 2.300 kr er der bred enighed blandt de deltagere som kun fik én chance til finalestævnets indledende klasse - trøstfinalerne manglede.
Det er et championat for unge heste, og det er total nyt miljø. Uanset ekvipagerne har haft træningstid i arenaen, så vil der ofte opstå unødige spændinger den første dag, som kunne have givet potentielle finale ekvipager en chance mere med en trøstfinale, og iøvrigt også været mere på unghestens præmisser.
Intet finalestævne uden input udefra
Med den høje kvalitet af unge heste i Danmark, og ikke mindst til UVM hvor både danske ryttere og heste har været toneangivende, så skylder man championatsfinalerne input ude fra. Og ude fra er fra udlandet.
Set fra distancen manglede finalerne mere nuanceret kommentering, og ikke mindst begejstring når de højeste karakterer blev uddelt. Og så savnede man kommentering på engelsk overfor de ryttere som ikke lige taler det store internationale danske sprog, og som jo var en stor del af championatsfinalerne.
En kapacitet som Christoph Hess som jo kommenterer en stor del til UVM kunne have været ekstraordinært for både deltagere og publikum. Men der findes mange andre internationale navne, som også kunne give både publikum og deltagere den ekstra oplevelse som der nu engang følger med når det er finaletid.
Håbet er at ovennævnte giver anledning til, at DRF for fremtiden inviterer en lille gruppe af de aktive deltagere med, når championatsformatet skal evalueres - DRF er jo medlemmers organisation.
