Matthias Rath vinder

Intermediaire I i Wiesbaden var med sejr til Matthias Rath og den 8-årige vallak Danönschen e. Danone I.

Dejlig energi og flow i hele turen. En hest som besidder alle tre gangarter og med rigtig god kvalitet. God form hele vejen. Galoppirouetterne kunne man godt ønske sig lidt mere på bagparten.

En super spændende hest som bliver interessant at følge i den videre udvikling frem mod Grand Prix. 

I ugens løb var der rygter om at Totilas ville dukke op i Wiesbaden - det blev kun ved rygterne. Med blot 3 uger til de tyske mesterskaber som afholdes i Balve i weekenden 12. - 14. juni, hvor der er "mødepligt" for de ekvipager som vil i betragtning med henblik på EM i Aachen til august, må man formode at tiden er ved at løbe ud for et gensyn med ekvipagen i landsholds sammenhæng. I øvrigt er det samme weekend som CDI Es Fangar på Mallorca (hos Rath´s svigerfamilie).

Nathalie og Dolany viste en god tur og blev placeret som nr. 5. Dolany er hele vejen med Nathalie. Parret leverer en fejlfri tur i en god og afspændt form. Desværre ser det ud som om Nathalie får sat Dolany lidt for skarp ind i pirouetterne og balancen og rytmen mistes lidt.

Se resultatet af klassen her.