Donaueschingen med Daniel Bachmann og Bentley på kort "gæste visit"

Forskel på nationale danske vaccinationsregler og tyske nationale regler

I eftermiddag med opvarmningsklasse til Nürnberger Burg-Pokal klassen var desværre med en dansk "turist ekvipage", idet Blue Hors Bentley desværre ikke havde vaccinationspapirerne i orden i forhold til reglerne for at kunne starte nationalt i Tyskland. Det var nemlig Bentley´s debut udenfor Danmark.

Derfor fik Daniel Bachmann og Bentley alene lov at ride til bedømmelse i dagens klasse, og er dermed desværre ikke berettiget til videre start til stævnet.

Men parret leverede dagens 3. bedste præstation til 70,537%. Parret kommer flot fra start, traversaderne bliver lidt kantede og Bentley virker ikke helt afspændt. God skridt tur, gode galop pirouetter med god kontrol, changement mellem galop traversaderne bliver lidt spændt. Flot 4´er serie, mens de efterfølgende 3´ere bliver lidt hektiske. Klart den ekvipage med mest potentiale til søndag eftermiddags kvalifikation til Nürnberger Burg-Pokal finalen - det blev bare ikke en mulighed i denne omgang.

De to ekvipager som var ligeplacerede foran Daniel og Bentley, var Dallas med Nicole Casper og Dante Deluxe MJ med Matthias Bouten, hvor de begge gik optimale ture til 71,683%.