Daniel Bachmann og Blue Hors Zepter vinder Intermediaire I

Dagene har været lærerige og "mission completed" fortæller Daniel Bachmann om sit stævne med Blue Hors Zepter i Odense. Det er altid spændende at have lovende unge heste med til start, men det er jo ikke altid tingene flasker sig som man har planlagt hjemmefra. Men fra en meget spændt tur i går i arenaen, fik vi en klart bedre tur i dag, hvor der stadig er plads til forbedringer, men tydeligt at mærke at Zepter acceptere omgivelser meget bedre i dag, fortæller en tilfreds Daniel Bachmann. Resultatet og sejren lyder på 73,974%.

Dommeren ringer med klokken i den første frie trav

Det hører til sjældenhederne at dommeren ringer med klokken i den første frie trav, men situationen i dag var heller ikke helt almindelig. Arenaen i Odense er ikke kendt for at være noget nemt sted at ride, og når lyden af en cateringvogn får både hesten på banen til at springe afsted i galop af to omgange og samtidig giver så meget genlyd hos overdommeren, så var det eneste rigtige og helt fair overfor ekvipage at ringe med klokken. 

Ekvipagen som var klassens sidste Maria Anita Andersen med Ludowitz, blev selvfølgelig overrasket over lyden af klokken, men ikke uventet gik budskabet om at de måtte gentage deres start rent ind, men Maria havde også overskud til at sige "thank you, thank you" inden hun gentog øvelsen uden fejl. Parret viser en tur med rigtig god kvalitet og uden tekniske fejl, desværre bliver skidtturen med nogle spændinger og det koster ihvertfald en placering en plads længere fremme i feltet. Parret slutter som nr. 3 med 72,079% lige efter gårsdagens vinder Marlies van Baalen med Dion Johnson med 72,605%.

Se resultatet af klassen her. 

Klassen var sponseret af Helgstrand Denmark