To dages træningssamling er i fuld gang på Blue Hors

Photo credit: Mikkel-m.com/H2R

Photo credit: Mikkel-m.com/H2R

Årets første samling er i fuld gang  

Landstræner Nathalie zu-Sayn Wittgenstein og holdleder Helle Krasnik Trolle er i dag og i morgen på Blue Hors i Randbøl, hvor de har samlet en del af eliterytterne og deres heste. 

Til samlingen denne gang er følgende ryttere repræsenteret:

Cathrine Dufour med 3 heste, Daniel Bachmann med 2 heste, Anna Zibrandtsen med 1 hest, Lotte Skjærbæk med 1 hest, Nanna Merrald med 1 hest og Allan Skov med 1 hest, sidstnævnte er med da Anna Kasprzak lige nu fornuftigt har valgt at prioritere lidt anderledes i forhold til sin graviditet. 

De to dage på Blue Hors er reel træning af ekvipagerne fortæller Helle fra sidelinien. Nogle af ekvipagerne rider øvelser, mens andre rider løsgørende, og i det hele taget er dagene også et tjek på hvor de enkelte ekvipager er form mæssigt på vej ind i sæsonen. 

Den danske brutto A-trup frem mod VM i Tryon vil komme til at bestå af 8 ekvipager

Flere af de andre nationer har allerede nu meldt ud omkring deres A-trup, og i løbet af kort tid vil landstræneren og holdlederen også komme med deres i første omgang 6 ekvipager frem mod årets store mesterskab i Tryon til september. Og som Helle Krasnik Trolle fortæller vil den liste bliver tilføjet med yderligere 2 ekvipager, så den samlede A-bruttotrup vil være på 8 ekvipager frem mod VM udtagelsen. 

Fremtidige starter i udlandet

Lige nu ligger det fast at Daniel Bachmann og Blue Hors Zack gør klar til World Cup i Neumünster, mens Lotte Skjærbæk og Skovens Rafael er klar til CDI3 i Sopot i Polen (9-11 feb).

I skrivende stund arbejdes der på to ekstra pladser i den store CDI3 tur i Vestfold i Norge (19-22 feb), hvor Karin Nissen og Carina Cassøe Krüth allerede er på listen. Og så er det planen at Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy skal ride World Cup afdelingen i Göteborg (21-25 feb), både for at samle point, men også i kampen om et evt. wildcard til World Cup finalen i Paris. Stævnet i Lier i Belgien (28 feb-4 marts) vil også blive med dansk deltagelse. 

Det store internationale stævne i forbindelse med CDI-stævnet under hingstekåringen i Herning (7-11 marts), vil naturligvis bliver besat med det antal danske ekvipager som er muligt, slutte Helle Krasnik Trolle.