Flot ungrytter team bronze til EM i Ungarn - hollandsk guld og tysk sølv

Det danske bronze team - foto: Łukasz Kowalski

Det danske bronze team - foto: Łukasz Kowalski

De danske ungryttere følger skarpt i hælene på sidst uges juniorer og henter i dag en flot team bronze hjem til Danmark.

Det bølgede lidt frem og tilbage mellem de hollandske ryttere og de danske, og med sultne belgiere lige i hælene. I lang tid så det ud som tysk dominans, men det spillede garanteret ind at tyskerne fra starten kun var til start med 3 ekvipager, som jo gav ekstra pres. Hollænderne afgjorde derfor selv deres guldmedaljer med sidste ekvipage Luiten Marten med Fynona, og i holdsammenhæng guld med et mulehårs forspring til tyskerne og kun en margin på 0,91% point på 3 ekvipager.

Alle 4 danske piger red op til deres bedste, selvom Maria og Antango helt sikkert ville have ligget lidt bedre til på den individuelle liste, hvis ikke der havde sneget sig et par urene changementer ind. Men alle red med godt overblik og i god balance - en flot holdindsats.

Ekvipager dag 1 (mandag):

Laura og Dornier - Parret kommer super flot fra start med super indridningsparade, god diagonal, gode volter og traversader, god overgang til skridt, god samlet skridt og gode skridt pirouetter, den frie skridt mangler lidt mere aktivitet, god overgang til galop, fine traversader i galop med gode changementer, god 1st pirouette en anelse stor, 2. priouette bedre sat og mere centreret, gode 4´ere, fine 3´ere, god fri galop med god afkortning og changement, super flot parade. Teknisk rigtig god tur, hele vejen i fin form med godt flow.

Karoline og Jakas Don Louvre - God parade, lidt åben, godt flow og god balance i hele travturen med godt udtryk, god over gang til skridt, super samlet skridttur, 1. skridt pirouette god, 2. mangler balance, god overgang til galop, spændt changement mellem traversader, lidt spændinger i begge galop pirouetter, gode 4´ere lidt spændinger, gode 3´ere, god fri galop, god afslutningsparade.

Ekvipager dag 2 (tirsdag):

Maria og Antango - God indridningsparade, dejlig power på diagonalen, god balance i versade, volte og god bæring og sving i traversade, super diagonal, super blødt med power i versade, volte og traversade til højre, god overgang til skridt, god aktiv samlet skridt, begge skridtpirouetter kunne godt være lidt mere aktive, god fri skridt, lidt spændt overgang til galop, gode galop traversader, desværre bliver changement efter traversade til højre ikke helt rent, spænder lidt op på kortsiden, god 1. pirouette, mister lidt balancen i 2. pirouette, gode 4´ere, lille uklart changement i 3´er serien, super fri galop, god afslutningsparade.

Sara og Romadinov - Lidt ubalanceret parade, god power og balance på diagonalen, super go og flow for versade, volte og traversade, super power diagonal, samme power i versade, volte, travers på anden volte, god overgang til skridt, god samlet skridt men desværre mister trin og aktivitet i begge skridt pirouetter, god fri skridt, god overgang til galop, fine galop traversader, lidt svingende changement ved M, god balance og samlingsgrad i begge galop pirouetter, super serier, super fri galop med tydelig afkortning inden changementet, god parade.

Screen Shot 2020-08-18 at 12.40.01.png