Mens vi venter på de første føl - Nedergaard Dressage

4-årig Iron e. Asgard´s Ibiza / Hohenstein og Mette Sejbjerg Jensen - Foto: Helgstrand Dressage

4-årig Iron e. Asgard´s Ibiza / Hohenstein og Mette Sejbjerg Jensen - Foto: Helgstrand Dressage

14 føl i vente hos Nedergaard Dressage på Nordfyn

I efteråret flyttede Vicki Nedergaard til hende ejendom på Nordfyn, hvor et større renoverings- og ombygningsarbejde stod for dagen. Da efteråret viste tænder stod løsdriftsstalden klar til at huse alle avlshopperne. Til marts kommer de første føl hos Nedergaard Dressage.

I gennem en lang årrække har Vicki målrettet gået efter at avle moderne rideheste, som går op ad bakke med power og ikke mindst 3 gangarter. Filosofien har været solide Hannoveraner hoppestammer med kvalitet, da Vicki mener at afsættet til den optimale ridehest tager udgangspunkt i en stærk overlinie og skarpe bagben. Med det for øje valgte Vicki tilbage i 2016 at benytte KWPN hingsten Asgard´s Ibiza for første gang. Kvaliteterne som Vicki mener er åbenlyse ved ham selv er at han er super udtryksfuld, flot eksteriør med en særdeles flot front, med stor knæ aktion, og smidige gangarter med en særdeles god skridt.

Med kombinationen af den solide Hannoveraner grundstamme, med forædlingen via Hohenstein, var ønsket en smuk hest som vender rigtigt og bevæger sig let og kraftfuldt bagfra i alle 3 gangarter, med flot front og mere knæ aktion. Kronen på værket hedder Iron, som jo iøvrigt ikke behøver nærmere præsentation. Ikke kun de danske avlere har set Iron´s kvaliteter, hvor han topper listen over de unge hingste med 60 bedækninger i 2020, for tyskerne også har benyttet ham flittigt, ligesom han også er benyttet i Holland. Hoppestammen på Iron tæller 4 på hinanden følgende statspræmierede hopper.

“Glæder mig vildt til min årgang 2021 føl, især nu vi venter 7 føl efter Iron, og se hans første føl på mine egne avlede hopper. Samtidig har jeg 4 søstre til Iron som også er ifolet,” fortæller Vicki.

  • Zarina Eden e. Blue Hors Zack /Hohenstein i fol med Kjento

  • Goldbergs Eden e. Goldberg /Hohenstein i fol med Livius (KWPN Bordeaux/Vivaldi)

  • Savannah Eden e. Souvenir/Hohenstein i fol med Livius

  • Donna Eden e. Blue Hors Don Schufro/Hohenstein i fol med Jameson

  • Inka’s Eden e. Ibiza /Don Crusador i fol med Jameson

  • Iceland’s Eden e. Ibiza /Hohenstein i fol med Bordeaux

  • Faith Eden e. Falkland /Blue Hors Don Schufro i fol med Iron

  • Dimaggia Eden e. Dimaggo /Blue Hors Don Schufro i fol med Iron

  • Samoa Eden e. Sandro Hit /Brentano i fol med Iron

  • Alabama Eden e. Alabaster /Don Frederico i fol med Las Vegas (KWPN Ferdeaux/Wynton)

  • Katarina Eden e. Krack C /Lauries Crusador xx i fol med Iron

  • La Grace Eden e. Jazz/Lauries Crusador xx i fol med Iron

  • Dark Eden e. Doolittle /World Cup I i fol med Iron

  • Laragoza Eden e. Blue Hors Zack /Don Crusador i fol med Iron

“For 2021 har jeg lyst til måske at lave et par Bordeaux afkom mere, for synes han har gjort det godt i avlen og super heste under ryttere rundt om i Europa. Må sige den hollandske Las Vegas vil jeg kigge endnu mere på i 2021 og venter jo i spænding allerede et enkelt føl efter ham. Celle hingstene Von-und -zu (e. Vitalis/Floriscount) og Venido e. (Blue Hors Veneziano/Sir Donnerhall I) kunne være spændende at prøve på noget hollænder blod”, siger Vicki.

Iron afkom - “En sommerdag på folden”

Om alt går vel er alle føl velankommet i slutningen af juni måned, og i løbet af juli måned vil Nedergaard Dressage derfor i samarbejde med Horse2rider inviterer alle interesserede til en solskinstur på folden. Mere om det senere på året.

Næste “Mens vi venter på de første føl” bliver med Stutteri Vilard og Serupgård Horse Breeding.