Så er det DM tid - lørdag og søndag afgøres Danmarks mesterskaberne for seniorer

Lone Bang Larsen klar med 2 heste til DM 2021

Når DM starter på lørdag er det bl.a. med Lone Bang Larsen som for første gang har to heste til start i DM feltet. Tilbage i 2014 vandt Lone Bang Larsen sammen med Fitou L DM titlen, og sammen med Bakkely´s Onandt har Lone jo allerede høstet DM erfaring. Derimod bliver det DM debut sammen med den 11-årige hoppe Thranegaardens Rostov e. Blue Hors Romanov / Diamond. Parret debuterede fornyligt til det internationale stævne i Opglabbeek i Belgien med to gode ture i både Grand Prix og Grand Prix Special. Faktisk var det kun Lone og Rostov´s 2. Grand Prix tur, idet de kun havde øvet sig en enkelt gang til et lokalt stævne, og deres Grand Prix Special debut.

Bufranco og Vamos Amigos til CDIO5 & CDI3 i Compiegne

Startlisten til DM er reduceret med to ekvipager, idet Charlotte Heering med Bufranco skal ride CDIO5 sammen med Cathrine Dufour med Bohemian og Carina Cassøe Krüth med Heiline´s Daniciera, mens Cathrine Dufour med Vamos Amigos har fået plads i den 3-stjernet tur hvor også Andreas Helgstrand med Fiontini og Nanna Merrald med Blue Hors Zack skal deltage.

Fuld livestreaming med Zibrasport

Husk du kan følge med LIVE fra alle klasserne til årets DM - Zibrasport Equest streamer hele stævnet for kun kr. 129,-. Hvis du er Premium medlem følger mange flere fordele.