Den sidste store styrkeprøve inden et stort mesterskab hedder som sædvanlig CHIO Aachen

Succesfuldt internationalt stævne i Ålborg for de danske ekvipager

Den forgangne weekend med international stævne debut til Andreas Helgstrand med de to 8-årige heste Jovian og Queenparks Wendy, hvor Andreas sammen med Jovian for alvor meldte sig ind i kampen om en VM plads med to overbevisende sejre.

Derudover red Lone Bang to rigtig flotte ture med placering i Grand Prix og sejr i Grand Prix kür klassen, mens Daniel Bachmann debuterede Zippo M.I. internationalt med fine resultater.

I dag er stævnet i franske Compiégne startet. Et stævne som flere nationer traditionelt benytter til at pudse formen af i op til et mesterskab, men i år er stævnet desværre helt uden dansk deltagelse. Det meste af VM dommerteamet er samlet her, så det giver både ekvipagerne og dommerne en super mulighed for at se hvordan deres niveau ligger.

Herefter følger DM i Uggerhalne fra 4. til 6. juni, CDIO5* i Rotterdam 23. til 26. juni og CHIO Aachen 30. juni til 3. juli med endelig udtagelse af brutto teamet til VM i Herning den 4. juli. Det tilladt for hver nation at nominere i alt 8 ekvipager, hvor den endelig selektion med de 4 ekvipager som skal repræsentere Danmark til VM skal ske den 25. juli.

Men den nuværende struktur omkring landsholdet, er det op til hver enkelt ekvipage at tilrettelægge deres egen stævneplan, og i samråd med sportschefen deltage i aktuelle stævner, så det er selvfølgelig spændende at se hvilke ekvipager vi får se på banerne frem mod VM.

Dansker i Aachen

Aachen stævnet er sidste stop inden endelig udtagelse af bruttotruppen til VM, og derfor også her hvor man med fordel skal “blande kortene” rigtigt. Det handler både om resultater, men i stor grad også taktik inden det går løs til VM.

De selvskrevne

Der er ingen tvivl om at de to bedste danskere Cathrine Laudrup-Dufour (pt. nr. 2 og nr. 12 på FEI World Ranking) og Carina Cassøe Krüth (pt. nr. 5 på FEI World Ranking) er selvskrevne til Aachen stævnet.

Her er den taktiske tanke fra H2R synspunkt at de begge rider CDI4* turen på hhv. Bohemian og Heiline´s Danciera, idet 4* turen går over 2 dage med Grand Prix og Grand Prix Special, hvorimod CDIO5* turen går over 3 dage med Grand Prix, Grand Prix Special og Grand Prix kür.

Hvis der er yderligere pladser til danskerne i CDI4* turen, kunne det være aktuelt med evt. Daniel Bachmann med Zippo M.I. og måske Blue Hors Zack med Nanna Merrald.

CDIO5* team konkurrencen

Ingen tvivl om at det er i 5* turen at styrkeprøven skal beståes.

Her vil det være naturligt at følgende ekvipager kæmper om de kommende 2 sidste pladser på VM teamet:: Nanna Merrald med Atterupgaards Orthilia, Daniel Bachmann med Marshall-Bell, Andreas Helgstrand med Jovian og Cathrine Laudrup-Dufour med Vamos Amigos.

Både Lone Bang med Thranegaardens Rostov og Anne Troensegaard med Kipling TSF bør være klar på sidelinien til at springe ind på en evt. tom/ekstra plads i enten CDI4* eller CDIO5*.

Og i sidste og afgørende ende handler det om at få sammensat det hold med de stærkeste præstationer i rygsækken, og ikke mindst de ryttere med de heste som er mest fitte til opgaven.

Nedtællingen er i gang……