Imponerende dansker top 5 i både Young Rider kür og U25 kür i dag i Tolbert

Kristian Würtz Green med Belmor - foto: Green Photo/Astrid Würtz Green

Imponerede resultater fra de unge ryttere i den her weekend i hollandske Tolbert

Selvom junior küren først går søndag, så har pladen allerede været helt fuld i dag. De 5 bedste i Young Rider küren var danske og de 5 bedste i U25 küren var danske.

Faktisk alle ekvipagerne har redet sig op i løbet af weekenden

I Young Rider var det med international debut til Kristian Würst Green sammen med den smukke skimlede 10-årige vallak Belmor e. Belantis / Lord Loxley I. Kristian har jo tidligere succesfuldt været med helt fremme sammen med Bovbjergs Zhivago, som han lige nu træner målrettet frem mod U25 niveauet, og har derfor istedet taget den særdeles værdige afløser Belmor med for første gang internationalt den her weekend. Parret kunne tage hjem med 3 placeringer, 2 x nr. 3 og 1 x nr. 5.

Belmor er super velgående i alle 3 gangarter, og går alle turene i flot form med masser power, sving og udtryk. Flotte sidebevægelser, gode øgninger og flotte changementer. Serierne mangler endnu den sidste ligeudretning med med flot spring og udtryk, skridten får Kristian redet lidt forsigtigt de to første, mens han i dagens kür også får vist Belmor´s kvaliteter her. Halvpirouetterne i galop er aktive, men det kniber endnu med den helt rigtige timing frem mod pirouetten. En rigtig spændende ekvipage at følge.

Rutinerede Frederikke Gram Jacobsen med Ryvang´s Zafina gjorde som sædvanlig en flot figur i alle turene, mens Elisabeth Cecilie Bonefeldt-Dahl med Don Furioso slutter weekenden flot af med 3 x Personlige Bedste med 2 x 4. plads og 1 x 1. uplaceret. Cecilie Maria Schröder Dreymann med Sarotti slutter dagens kür som nr. 5. Bedste danske Young Rider ekvipage er Sophia Ludvigsen med Blue Hors Elliott som tager 3 sejre ud af 3 mulige.

U25 med høj kvalitet

Et kig på de danske U25 ekvipager giver forhåbninger om virkelig spændende fremtid.

Generelt plejer U25 niveauet at være præget af heste som har gået rigtig mange Grand Prix kilometer tidligere, og som oftest så tjener som lærehest for en U25 rytter. Det billede var et helt andet til stævnet her, dog med en enkelt undtagelse, nemlig Heslegård´s Rismon som jo er feltets mest rutinerede sammen med Sandra Hyrm. Parret har leveret solide og gode ture med placering som 1 x nr. 2 med Personlig Bedste og nr. 3 i dagens kür.

International debut og den her weekend med 2 x sejre og 1 x nr. 2 som til Sophia Ludvigsen med Blue Hors Quintana. I dagens kür var der endda plads til fejl i begge serie og alligevel nok til at ride sejren hjem.

Thea Bech med Dionisos, som til daglig er bosiddende i Holland var tilbage på deres ellers høje niveau i dag. De to første dage med lidt udfordringer og fejl under vejs, med sluttede flot af i küren.

Det var også med international U25 debut til 9-årige Atterupgaard´s Cooper e. Charmeur / Gribaldi (med den berømte mor Atterupgaards Orthilia). Ekvipagen viste nogle rigtig gode ture, med 1 x nr. 2, 1 x sejr i gårsdagens U25 Grand Prix, og slutter af i küren i dag med en 3. plads. Helt sikkert også en ekvipage som med mere rutine bliver endnu skarpere. Sara rider med dejligt overblik og go, i dag desværre med fejl i 2´er serie.

Sophia Obel med den 11-årige hoppe Foldager´s Chablis e. Blue Hors Romanov / Idocus tog også hul på deres internationale karriere sammen den her weekend. Masser kvalitet under vejs, men også lidt udfordringer med parader hvor den store hoppe ikke mener, at parade behøver være med helt stilstand, ligesom spændinger under vejs desværre også smitter af på skridten. Derimod flot kontrol i traven, masser kvalitet i passage/piaffe ture, flotte serier og flot kontrol i pirouetter. Sophia har jo også både Askari Pilekær og Zouzo Majishan med i juniorklasserne - begge heste for første gang internationalt og foreløbig placeret 2 x som nr. 2 med Askari og 1 x nr. 3 med Zouzo. Junior küren er i morgen søndag.